Marvel Studios sætter nu datoer på deres seks MCU-film med premiere i 2021 og 2022.
Den såkaldte Phase 3 slutter med “Avengers 4” i 2019. Derefter begynder “Phase 4, der starter med “Spider-Man: Homecoming 2” til næste sommer. Men hvad så derfra?
Vi ved, at “Guardians of the Galaxy Vol. 3” kommer i 2020, men nu lægger Marvel Studios altså planer helt frem til og med år 2022.
Det er The Hollywood Reporter, der afslører de seks datoer for Marvel-film i 2021 og 2022.
Således fortsætter Marvel stilen med tre MCU-film om året. De nye datoer er 7. maj, 30. juli og 5. november i 2021 samt 18. februar, 6. maj og 29. juli i 2022.
Dermed satser Marvel Studios på, at superhelte-bølgen vil fortsætte. Således har Marvel-chef Kevin Feige da også udtalt, at ingen bliver trætte af superhelte.
Hvilke seks film bliver der så tale om? Et godt bud er “Black Panther 2”, “Spider-Man 3”, “Doctor Strange 2”, “Captain Marvel 2” og så solofilmen om “Black Widow”.
#1 Bachone 6 år siden
#2 [ikke godkendt bruger] 6 år siden
#3 Bachone 6 år siden
jeg ved ved min søn at jo flere superhelte jo bedre, og tjah må da indrømme det giver også lidt ekstra ved mig.