Da Netflix forleden kunne annoncere, at de havde finansieret spillefilmen “War Machine”, der angiveligt har et budget på 70 millioner dollars, med megastjernen Brad Pitt, så var det ikke bare en stor filmnyhed, men et angreb på filmsystemet, som vi kender det, mener interne kilder i filmbranchen.

Se også: Brad Pitt laver “War Machine” for Netflix

Kilder siger til Screen Daily, at med “War Machine” så har Netflix vist, at de kan betale og producere de helt store spillefilm. Det placerer Netflix i en ny liga sammen med de store filmselskaber.

Men Netflix kan også medvirke til at presse priserne op i industrien, da salgsagenter er begyndt at anvende Netflix til at presse priserne op, når der skal afgives bud på nye filmprojekter, hvilket i sidste ende giver en regning, der kan ende hos forbrugerne.

“War Machine” er ikke en original Netflix-idé, hvilket vil sige, at de øvrige filmselskaber havde mulighed for selv at byde ind på krigskomedien, inden Netflix sprang til. Dermed sikrede streaming-giganten, at projektet blev til virkelighed. Så det kan endnu være svært at fastslå, om den nye udvikling bliver positiv eller negativ for filmindustrien.

“War Machine” er baseret på bogen “The Operators: The Wild and Terrifying Inside Story of America’s War in Afghanistan” af Michael Hastings. Den handler om en firestjernede general, der får ansvaret for USA’s invasion af og krig i Afghanistan.

Det er David Michôd, som har skrevet “Animal Kingdom”, der skal skrive manuskript til “War Machine”.

“War Machine” får forventet premiere på Netflix og i udvalgte biografer i 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (21)
Gravatar

#11 Lord Beef Jerky 9 år siden

Selvom I begge til tider er tossede at høre på, er det en ret verdensfjern anskuelse at filmen ikke ville blive til noget uden Netflix. Produktionen var i gang inden de sprang til, flere distributører havde allerede budt og flere ville uden tvivl også byde med tiden. Det er sådan den slags film og forhandlinger foregår. Netflix var blot hurtigst med den rigtige pose penge i denne omgang.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#12 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#10 Vil lige afklare to misforståelser.

1.

Morten Vejlgaard Just (5) skrev:
Hej Kim,
War Machine ville ikke komme til verden uden Netflix. Faktum. Vi skal dog ikke skændes om formuleringen, vi spidser den til.

Den var henvendt til din bemærkning om, at Netflix ikke hyrede Brad Pitt, men derimod blot finansierede Pitts projekt. Det fører til samme slutning, at Pitts hyre er betalt med penge fra Netflix (hvor du videre her i tråden med al din basale viden og fakta får gættet på, at Netflix kun har betalt 30 millioner dollars, hvilket elegant nok bedst understøtter din pointe om de "hundedyre spillefilm"). Om andre havde købt projektet, hvis Netflix ikke havde sagt ja tak, aner jeg ikke, men jeg ved, at flere sagde nej, før Netflix slog til.

2. Jeg påskønner dine input, din debativer - det kunne mange i branchen lære noget af. Det er skønt, at du deler ud på Filmz og i andre medier - det hilser jeg meget velkomment, selv om vi sjældent er enige. Og jeg er enig med Claus Christensen i, at du er en vigtig stemme i filmdebatten.

Men årsagen til, at jeg linkede Claus' kommentar til din retssag, er, at han meget fint indikerer, at du med din sort-hvide bulldozerstil ofte selv er ude om, at du bliver stævnet for perfide personangreb. De 10 procent, hvor du går efter mand og ikke bold, skaber unødvendige konflikter. Det er blandt andet derfor, at optakten til filmforliget blev en debatbørnehave og at et stort flertal af filmjournalister, producenter og instruktører har det anstrengt med dit formandskab.

Jeg tror, at du ville hjælpe debatten og biografejerne ved at være mindre ultimativ, aggressiv og firkantet. Ved ikke at dele folk op i dem med basal viden og fakta og så lægfolk med verdensfjerne argumenter.

I stedet for kunne du give udtryk for, at streaming er en spændende udvikling, men at du ser nogle problemer for filmbranchen ved den nye teknologi, som du gerne vil diskutere. I stedet udstedes der dommedagsvarsler, hvor mere Netflix betyder enden på filmmediet, som vi kender det og dine 'hundedyre spillefilm'.

Mit favoriteksempel er din reaktion på det uskyldige initiativ DoxBio, der blev født for fem år tilbage med et ønske om at få flere danske dokumentarfilm i biografen. De fulgte ikke dine spilleregler, så i stedet for at tage en rolig snak med dem, forhandle og se dem som en gave og en mulighed til filmbranchen, så sendte du trusselsbreve ud til dine medlemmer for at advare imod de to idealister: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/biografer-modarbej...

Jeg deler mange af dine bekymringer for fremtidens film, men jeg tror på, at man skal omfavne ny teknologi og nye tider i stedet for stift at forsvare status quo. Du sidder alligevel med de bedste kort på hånden: Biografen. Verdens fedeste sted - også for små debutfilm, der måske ikke sælger så mange billetter. Hvor mange billetter solgte Lars von Trier de første par gange?
Meget, men ikke alt handler om penge.

Med ønske om en fortsat god debat.

Gode hilsner fra den verdensfjerne.
Gravatar

#13 Elvira39 9 år siden

Det var alligevel meget godt formuleret Morten og med solide pointer.
Gravatar

#14 Kim Pedersen 9 år siden

Kære Morten Vejlgaard Just,

Tak for de sikkert velmente gode råd. Udgangspunkt er dog som sædvanlig aldeles enøjet og tilmed fejlagtigt.

I professionelle medier lyttes der til begge parter i en sag, inden offentliggørelse af historier. På Filmz bliver der i blinde altid skudt til højre og venstre, direkte fra hoften. På Filmz er redaktøren både dommer, jury og bøddel, og rettergangen er dispenseret. Det er milevidt fra god presseetik.

Om end det, i seneste indlæg mod mig fra redaktørens hånd, bliver kraftigt antydet, er jeg aldrig tidligere blevet stævnet. Tre kvindelige filminstruktører har dog taget dette udemokratiske middel i brug, for at knægte min grundlovssikrede ytringsfrihed.

Ytringsfriheden bliver dog hyldet og udnyttet til bristepunktet af selvsamme filminstruktører. Denne hyldest af ytringsfriheden anser instruktørerne dog kun gældende, så længe man er enige med dem.

At chefredaktøren på Filmz i nogle tilfælde anklager mig for at gå efter manden og ikke bolden, beror også på en misforståelse. Jeg forstår dog godt hvordan misforståelsen er opstået.

For eksempel skriver jeg ovenstående, at du i din anskuelse af en problemtik er virkelighedsfjern og straks udlægger du det som om jeg har skrevet, du personligt er virkelighedsfjern.

Jeg holder altid en sober tone på Filmz. At jeg, efterhånden som de øvrige debattørers argumenter slipper op, bliver mødt af sprogets værste gloser i direkte personangreb, tager jeg med oprejst pande. Men at beskylde mig for det samme, savner afsæt i realiteternes verden.

Redaktøren på Filmz har så sandelig en temmelig alternativ definition på personangreb og er i øvrigt komplet inkompetent i behandlingen af berettiget kritik.

Jeg medvirkede så sandelig ikke til at optakten til filmforliget udviklede sig til en debatbørnehave, som chefredaktøren postulerer. Jeg var blot så formastelig at forsvare biograferne.

Streaming er en spændende udvikling som biograferne støtter varmt op om. Det bidrager jo til filmbranchens økonomi (om end ikke med ret meget). Problemet opstår først, når Filmz lader film blive sammenlignet med musik, og det bliver foreslået at filmene skal være tilgængelige samtidig eller hurtigt efter biografpremieren. Så er det min pligt at oplyse om konsekvenserne i den henseende. Film og musik kan aldrig sammenlignes, her er hele 11 årsager til hvorfor: http://danske-biografer.dk/11-grunde-til-musik-og-...

Historisk har enhver omfavnelse af de digitale medier resulteret i stadig mindre indtægter til at lave gode film for – og der er ingen udsigt til det vil ændre sig.

Det kan med al tydelighed ses bevist her: http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...

Det kan man vælge lukke øjnene for, som chefredaktøren på Filmz gør, og så i øvrigt lade toget køre direkte i afgrunden.

At jeg vælger at oplyse om konsekvenserne for omfavnelsen, går sikkert imod de drømme mange har i den anledningen. Jeg skal beklage at ødelægge drømmene.

Med hensyn til polemikken omkring Dox:Bio, som redaktøren også bringer på banen, kan jeg forsikre om at der blev forhandlet. Men når man ser stort på krystalklare indgåede aftaler, så reagerer biograferne naturligvis. Atter engang bliver kun den ene side hørt af Filmz.

Afslutningsvis må jeg beklageligvis konstatere at chefredaktøren øjensynligt ikke følger særlig godt med, når han antyder jeg skulle være imod debutfilm. For nylig offentliggjorde jeg en blog, hvor jeg tog debutfilmene i forsvar. http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...

Dit indlæg er i sit hele altså baseret på fejlagtigt oplysninger. Det er meget, meget sørgeligt.

Med venlig hilsen

Kim Pedersen
Gravatar

#15 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

Kim Pedersen (14) skrev:
Tak for de sikkert velmente gode råd. Udgangspunkt er dog som sædvanlig aldeles enøjet og tilmed fejlagtigt.

Velbekomme - virker dog til, at du hverken har læst eller taget dem til dig.

skrev:
I professionelle medier lyttes der til begge parter i en sag, inden offentliggørelse af historier. På Filmz bliver der i blinde altid skudt til højre og venstre, direkte fra hoften. På Filmz er redaktøren både dommer, jury og bøddel, og rettergangen er dispenseret. Det er milevidt fra god presseetik.

Ved ikke, hvad du hentyder til her. Du har altid fået rig mulighed for at komme til orde på Filmz - endda hele klummer. Du har min mail og mit nummer, og du har altid fået svar, når du har henvendt dig. Hvis du føler, at vi ikke har givet dig taletid eller hørt din side, så giv endelig lyd. Men fordi Brad Pitt samarbejder med Netflix, så er det altså ikke en naturlov, at Danske Biografer skal høres for en kommentar.

skrev:
Om end det, i seneste indlæg mod mig fra redaktørens hånd, bliver kraftigt antydet, er jeg aldrig tidligere blevet stævnet. Tre kvindelige filminstruktører har dog taget dette udemokratiske middel i brug, for at knægte min grundlovssikrede ytringsfrihed.

Det er nu en central del af demokratiet, at vi har lige og frie domstole, hvor borgere kan føre deres sag, hvis de synes, at de bliver udsat for ulovligheder. Du synes, at domstole er udemokratiske? I Danmark har man ytringsfrihed, ja, men man står også til ansvar for sine ytringer - det gælder mig bekendt også formanden for Danske Biografer.

skrev:
Jeg holder altid en sober tone på Filmz. At jeg, efterhånden som de øvrige debattørers argumenter slipper op, bliver mødt af sprogets værste gloser i direkte personangreb, tager jeg med oprejst pande. Men at beskylde mig for det samme, savner afsæt i realiteternes verden.

Hvilke gloser blandt sprogets værste er du blevet mødt med fra mig?

skrev:
Jeg medvirkede så sandelig ikke til at optakten til filmforliget udviklede sig til en debatbørnehave, som chefredaktøren postulerer. Jeg var blot så formastelig at forsvare biograferne.

Tror alle parters meget fastlåste attitude og mangel på kompromisvilje skabte det debatniveau, men nej, du har bestemt ikke alene skylden: http://www.information.dk/508288

Streaming er en spændende udvikling som biograferne støtter varmt op om. Det bidrager jo til filmbranchens økonomi (om end ikke med ret meget).

Gode toner, lad os tage udgangspunkt i det så.

skrev:
Problemet opstår først, når Filmz lader film blive sammenlignet med musik, og det bliver foreslået at filmene skal være tilgængelige samtidig eller hurtigt efter biografpremieren. Så er det min pligt at oplyse om konsekvenserne i den henseende. Film og musik kan aldrig sammenlignes, her er hele 11 årsager til hvorfor: http://danske-biografer.dk/11-grunde-til-musik-og-...

Det må du gerne føre belæg for: Hvornår har Filmz sammenlignet film med musik?

skrev:
Historisk har enhver omfavnelse af de digitale medier resulteret i stadig mindre indtægter til at lave gode film for – og der er ingen udsigt til det vil ændre sig.

Det kan med al tydelighed ses bevist her: http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...

Det kan man vælge lukke øjnene for, som chefredaktøren på Filmz gør, og så i øvrigt lade toget køre direkte i afgrunden.

Du forudså ellers for få måneder siden, at 2015 bliver det bedste biografår i 30 år: http://www.b.dk/kultur/biografformand-forudser-fan...

skrev:
Med hensyn til polemikken omkring Dox:Bio, som redaktøren også bringer på banen, kan jeg forsikre om at der blev forhandlet. Men når man ser stort på krystalklare indgåede aftaler, så reagerer biograferne naturligvis. Atter engang bliver kun den ene side hørt af Filmz.

Det er DR, der bringer historien - begge sider blev hørt. Og kan forstå, at vi er enige om jeres reaktion i den sag. Jeg mener så blot, at den sag kunne være blevet håndteret anderledes.

skrev:
Afslutningsvis må jeg beklageligvis konstatere at chefredaktøren øjensynligt ikke følger særlig godt med, når han antyder jeg skulle være imod debutfilm. For nylig offentliggjorde jeg en blog, hvor jeg tog debutfilmene i forsvar. http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...

Gode toner, dog trist, at du altid giver dem tæsk, bare fordi de ikke sælger så godt - måske handler filmkunsten engang imellem om mere end det, salg.

skrev:
Dit indlæg er i sit hele altså baseret på fejlagtigt oplysninger. Det er meget, meget sørgeligt.

Den påstand må du også gerne føre belæg for.

Ser frem til dine svar.
Gravatar

#16 Geekalot 9 år siden

#14 har du nogen sinde ændret syn på bare 1 ting ? Du ved godt man har ikke altid ret ? man skal nogen gange være klar over modparten kan have ret ? man kan tage fejl selv ?
Bare nogle ting jeg syntes jeg har kunne konstatere, at du ikke rigtig kan finde ud af.
Gravatar

#17 Elvira39 9 år siden

Jeg tror ikke Kim Pedersen kan eller vil se det. Prøv at bemærke en fralæggelse af ansvar. Det er altid de andres skyld. Så er det Morten, så os brugere, dernæst filminstruktører og flere andre, men ikke hans egen. Alt sammen skrevet i blot en kommentar uden at manden en gang standser op og tænker "Mon jeg har min skyld og derfor skulle holde lidt igen med påstande". Han er næsten værre end Den fede i ikke at turde bære ansvar for en debat og en holdning.
Gravatar

#18 cain 9 år siden

Elvira39 (17) skrev:

Det er blevet påpeget flere gange og er også en af grundene til at filmbranchen ikke flytter sig en meter i Danmark så længe Kim P har noget med den at gøre.
Gravatar

#19 Elvira39 9 år siden

cain (18) skrev:
Det er blevet påpeget flere gange og er også en af grundene til at filmbranchen ikke flytter sig en meter i Danmark så længe Kim P har noget med den at gøre.
Jeg undrer mig altid over mennesker der gang på gang møder den samme kritik og modstand og aldrig gider tænke om der er noget om det folk påstår.
Gravatar

#20 Lord Beef Jerky 9 år siden

Elvira39 (19) skrev:
Jeg undrer mig altid over mennesker der gang på gang møder den samme kritik og modstand og aldrig gider tænke om der er noget om det folk påstår.

Hvad pokker laver du så på Filmz?! =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: