Filmproducenten Ronnie Fridthjof udtalte for nylig, at han vil jagte de netpirater, der downloader hans film ulovligt. Det skabte en del debat – ikke mindst i Filmz’ forum med indtil videre 74 brugerindlæg.

Politiken.dk har nu mødt en af de personer, som producenten gerne vil have fingre i. Filmpiraten, der omtales Morten, siger, at han på sin harddisk har over 800 film og tv-serier liggende – downloadet kvit og frit.

Og Morten er ikke alene. Over 25 % af danskerne mellem 18 og 29 år indrømmer, at de har set film eller lyttet til musik på nettet, som de godt vidste var piratkopier.

Morten mener, at filmselskaberne bør sænke priserne gevaldigt og lave filmtjenester i stil med Spotify, hvor man får adgang til det hele for et fast beløb om måneden. Samtidig forsvarer han sin piratkopiering med, at filmindustrien lokker folk til at bruge penge på bras.

I stedet mener han, at man burde indføre et system, hvor man betaler efter, hvor god, man synes, en film er. Hvis Morten synes rigtig godt om en film, går han således ned og køber den på dvd, fordi han gerne vil støtte kunstneren.

Han erkender dog, at det sjældent sker. ”Det er absolut undtagelsen. Jeg er meget kritisk,” siger han med et smil.

Synes du også, at man kun skal betale for de film, man synes godt om? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (187)
Gravatar

#81 Jb-film 12 år siden

Utyske, du har større tiltro til internettet og de nemme løsninger, end jeg har.

- At det ser ud til, at der kommer større klarhed over hvad folk præcis betaler for, tror jeg næppe ændrer tilslutningen til internettet - men jeg har da lov til at håbe :-)

Trådløs mig her og der - og at mere skal styres via internettet i fremtiden.
Måske - men rent teknisk så skal der være en løsning som ikke fylder og kan udbredes til flere.
- Tekniske forstyrrelser ved overlap mellem tv og computer findes der eksempler på via internettet - det hele kommer an på leverandøren - og fremtidens muligheder.

Internettet findes stort set overalt - også til smartphone - hvis man kan styre det.
Økonomien spiller også ind.

Men internettet som den primære løsning til film - NEJ TAK!

Har du din eksterne underholdning på flytbare medier, så kan de nydes uden internettet - og computertilslutning!

Gravatar

#82 MuManden 12 år siden

Andre Rieu (79) skrev:
Pirater udstiller altid virkeligheden som et mareridt mht. at kunne se film tidligt og til en billig penge og for mig ser det mere ud til, at der netop altid opstår et problem, som retfærdiggører, at man kan fortsætte lidt endnu med det gratis valg.

Det har jeg også bidt mærke til mange gange, bare i denne tråd.
Det er faktisk ret underholdene at læse, hvorfor lige man lige kan tillade sig at se den/de givne film ulovligt.
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#83 Slettet Bruger [3412661997] 12 år siden

Jb-film (81) skrev:
Utyske, du har større tiltro til internettet og de nemme løsninger, end jeg har.

Det er såmænd ikke et spørgsmål om tiltro, det er blot et spørgsmål om at kigge på de eksisterende løsninger. Det hele findes i forvejen, det er blot ikke kommet til Danmark endnu.

Jb-film (81) skrev:
- At det ser ud til, at der kommer større klarhed over hvad folk præcis betaler for, tror jeg næppe ændrer tilslutningen til internettet - men jeg har da lov til at håbe :-)

Ikke forstået - mener du at nok mennesker ikke er tilsluttet internettet?

Hvis man laver en søgning på detdér internet, viser flere artikler, at en ret høj procentdel af befolkningen har internetadgang - se denne artikel fra 2004: http://www.b.dk/danmark/80-procent-har-internet

Andre tal jeg hurtigt kunne finde, viser at 91% havde adgang til internettet i deres hustand i 2010, tror du at de tal er faldet?

Jb-film (81) skrev:
Trådløs mig her og der - og at mere skal styres via internettet i fremtiden.
Måske - men rent teknisk så skal der være en løsning som ikke fylder og kan udbredes til flere.
- Tekniske forstyrrelser ved overlap mellem tv og computer findes der eksempler på via internettet - det hele kommer an på leverandøren - og fremtidens muligheder.
Internettet findes stort set overalt - også til smartphone - hvis man kan styre det.
Økonomien spiller også ind.

Beklager, men jeg forstår ganske enkelt ikke disse sætninger.

Jb-film (81) skrev:
Men internettet som den primære løsning til film - NEJ TAK!

Udviklingen går ikke altid i den retning, man har lyst til, men jeg tror ganske enkelt ikke på, at der kommer flere fysiske medier, når blu-ray er død og borte. Det kan være, at der kommer nogle muligheder for kopisikret download til en boks, hvor der er harddisk i, men jeg har svært ved at se hvordan man kommer uden om digital distribution i fremtiden, enten via downloads eller steaming.
Gravatar

#84 De4_Kia 12 år siden

BN (60) skrev:
Den mulighed har du gennem diverse filmudlejningstjenester, såvel online som IRL (og både via streaming og dvd/blu-ray), foruden gennem det hav af tv-kanaler der findes, herunder de mange filmkanaler.



Det har du selvfølgelig ret i.
Men lad os tag det fra en ende af:

Fysiske udlejningstjenester:
De får først filmene de de udgives på DVD og Blu-ray, de får ikke filmene før tid.
Så hvis jeg i dag står og gerne vil se en film, som er udkommet i USA, men først udkommer herhjemme om fx. 3 måneder. Så gider jeg da ikke vente 3 måneder på at kunne leje en film, som jeg vil se i dag. Derudover så er udlejningspriserne herhjemme alt for høje, til at jeg personlig vil betale for det. Dertil skal man huske at nogle har meget langt til deres nærmeste udlejnings butik, så for nogle vil det være langt hurtigere at gå ind og hente en torrent, end at tag hen til udlejningsbutikken.



Online udlejningstjenester:
Det er sådan set det samme, de er for længe om at få filmene,
og hvis det endelig er en tjeneste som er hurtigt ude, så er deres priser så høje, at man lige så godt kunne have set filmen i biografen. Jeg stiller personligt høje krav til billede og lyd kvalitet på film. Dvs, at film jeg ser de SKAL være i Full HD og med surrond sound. Film under dette vil jeg ikke se, da jeg ønsker den bedste oplevelse som muligt, og det opnår jeg med Full HD. Jeg ved godt at prisen så også er derefter, hvis altså tjenesterne tilbyder det. Hvilket mange af dem ikke gør, i hvert fald ikke ordentligt. Kort sagt jeg er ikke tilfreds med det online tjenesterne leverer, til at jeg vil lægge mine penge hos dem. Så hvis man kan lave en tjeneste der lever op til det jeg forventer, så vil jeg med stor sandsynlighed også være en af kunderne hos dem.


Streamning:
Det er sådan set det samme, men ville bare lige nævne den, så ingen begynder at sige: "hvad så med streamning".


TV-kanaler:
Ja det er korrekt at der findes mange film tv-kanaler, men inden så er de latterlig dyre at have, eller også er det kanaler som har reklamer hvert 15. minut, og det gider jeg ikke.
Desuden så vil jeg selv bestemme hvornår jeg vil se en film, og det ved jeg at nogle tilbyder ved køb. Men igen så er vi derover, at priserne er latterlig høje, og den kvalitet de leverer er ikke i orden med de krav jeg stiller. Hos min TV udbyder der har jeg den store TV pakke, og den er ikke lige frem billig, men de eneste film kanaler jeg har af danske er sådan nogle som Kanal 5 (ser den aldrig pga. reklamer), 6eren (også reklamer), TV2 Film (Reklame fri). Hvis jeg skal have nogle af de store Film kanaler som man kan få. Så skal jeg købe en tillægspakke. En Pakke som min udbyder kræver 350 kr. ekstra for om måneden, for at få 3 kanaler. Her er tale om kanaler som sender film hele tiden, men jeg kan ikke selv bestemme tidspunktet for at se dem. Så det nægter jeg at betale. :)

Dertil skal det også siges, at min udbyder desværre ikke tilbyder HD kanaler, og hvis du så straks tænker: "Så skift dog udbyder", så kan jeg sige at JA det vil jeg virkelig også gerne tro mig, jeg vil virkelig gerne have YouSee tilbage, problemet er bare at jeg ikke kan skifte, eller jo det kan jeg godt. Men så skal JEG betale for at YouSee kommer og graver kabler ned og tilslutter, hvilket ikke er billigt, og det har jeg desværre ikke råd til på SU.
Og selv om jeg havde ville jeg ikke bruge penge på det, eftersom jeg står og er på vej til at flytte. :)


Mine krav:
Jeg ved godt at jeg stiller nogle høje krav, og at der sikkert også er nogle som læser dette, der vil sige at jeg bare bruger det som undskyldning for ikke at betale. Til dem vil jeg sige, at jeg synes det er helt i orden at jeg stiller disse krav, ligesom du sikkert også har nogle krav til et eller andet du kan lide. Det er ligesom alt andet. Nogle har et krav til at deres tøj og sko skal være et bestemt mærke. Andre har krav til at deres hardware skal være bestemte mærker, fordi de har gode oplevelser med det, forbinder det med kvalitet osv.
Det er det samme her. Jeg har et krav til at de film jeg ser skal være i Full HD, og have surrond sound. Det skyldes at jeg har udstyret til at kunne se det, og fordi jeg har vænnet mig til det dejlige knivskarpe billede, og den fantastiske lyd. Så jeg synes det er helt i orden at jeg har mine krav til film, ligesom du har dine krav til alt muligt andet :)

TV-serier:
Jeg vil gerne knytte en kommentar til det med TV-serier fra udlandet.
TV-serier er noget af det jeg selv henter, og min begrundelse for det er ganske simpelt:
TV-serier fra fx. USA er for længe om at få premiere i Danmark. Hvis jeg går og venter på en Tv-serie der starter i USA i morgen. Så gider jeg da virkelig ikke vente et ½, 1, 2, 3 ja måske endnu 4 år på at Tv-serien kommer til Danmark. Jeg har nogle Tv-serier som jeg har fulgt med her de sidste par måneder. De fleste af dem er ved at være ved vejs ende, og ikke en eneste af de serier jeg har fulgt med i, har endnu fået premiere på dansk TV, eller også er det endnu uvist om de overhoved kommer.

Jeg følger b.la. med i en anime, som jeg ved starter på dansk tv her inden længe.
Problemet med denne anime er så bare at den oversættes til dansk tale, og er der noget jeg IKKE gider, så er det dansk tale. Så ikke nok med at serien starter nu hvor den på fredag den 9 marts slutter i USA, så er den også med dansk tale. Det gider jeg altså ikke.

Tag nu en ældre Tv-serie som: Avatar the Last Airbender.
Havde jeg ventet på at den var udkommet på dansk TV, så skulle jeg have levet med et elendigt dansk stemme skuespil, hvor alt den fede humor i serien forsvinder. Jeg ville ikke engang have mulighed for at se den med engelsk tale. Det er faktisk en af de få Tv-serier jeg ikke har købt, fordi jeg kun kan få den med dansk tale herhjemme, og det nægter jeg altså at se på. Det skal være med engelsk tale :)

Så hvis man vil have en person som mig til, at vente på en tv-serie får premiere herhjemme, så skal den kommer max 1 måned efter den har fået premiere i fx USA,
og hvis der er tale om fx. en anime, så skal den vises med sit originale sprog. Så længe dette ikke kan opfyldes, så er jeg en af dem der henter eller streamer Tv-serier fra nettet.
For jeg gider ikke vente på vores sløve tv-stationer for hænderne op af lommerne. :)
Gravatar

#85 Jb-film 12 år siden

Der er altid en fare for product placement i kommentarerne

- men til utyske, læs indlæg på f.eks. trustpilot, så vil du også der læse om de mange tekniske problemer folk har med at lade alt overgå til internettet!

- Det vil glæde selskaber som f.eks. YouSee, om alt filmmæssigt overgik til streaming og download.
- De har også en interesse i at vende udviklingen fra skivemedier!

En Blu-ray optager vil sætte skub og fortsat støtte til skive mediet - med mindre USB nøgler og Hukommelse kort får et andet fokus?
Gravatar

#86 Slettet Bruger [441003351] 12 år siden

De4_Kia skrev:
Fysiske udlejningstjenester:
De får først filmene de de udgives på DVD og Blu-ray, de får ikke filmene før tid.
Så hvis jeg i dag står og gerne vil se en film, som er udkommet i USA, men først udkommer herhjemme om fx. 3 måneder. Så gider jeg da ikke vente 3 måneder på at kunne leje en film, som jeg vil se i dag. Derudover så er udlejningspriserne herhjemme alt for høje, til at jeg personlig vil betale for det. Dertil skal man huske at nogle har meget langt til deres nærmeste udlejnings butik, så for nogle vil det være langt hurtigere at gå ind og hente en torrent, end at tag hen til udlejningsbutikken.


Det er da surt, at du skal vente 3 måneder mere i forhold til amerikanerne, hvis du ikke gider vente, men det retfærdiggør da ikke, at du tager et produkt, som du ikke har betalt for. Sådan er det jo ofte bare at leve i et andet land end det, hvor produktet bliver skabt i: Man må tålmodigt vente på, at det kommer til ens eget land. Indtil den film/serie, som du venter på, udkommer i Danmark, kunne du jo i mellemtiden så eventuelt se en anden film, som faktisk er udkommet i Danmark. Igen, det kan måske være svært at vente, men man kan ikke altid få alt, hvad man peger på, lige med det samme.

Mht. at udlejningspriserne er for høje: Ville du så stjæle et par bukser, fordi du mener, at butikken ikke kan tillade sig at sælge dem til så høj en pris? Butikkerne fastsætter priserne, og du kan da ikke bare stjæle, hvis du er utilfreds med prisen.


De4_Kia skrev:
Dvs, at film jeg ser de SKAL være i Full HD og med surrond sound. Film under dette vil jeg ikke se, da jeg ønsker den bedste oplevelse som muligt, og det opnår jeg med Full HD. Jeg ved godt at prisen så også er derefter, hvis altså tjenesterne tilbyder det. Hvilket mange af dem ikke gør, i hvert fald ikke ordentligt. Kort sagt jeg er ikke tilfreds med det online tjenesterne leverer, til at jeg vil lægge mine penge hos dem.


Hvis de lovlige streaming- og downloadtjenester ikke udbyder dette, er der jo en anden mulighed: at købe filmene på Blu-ray. Der kan man så indvende, at de stadig er for dyre, men de bliver jo nok ikke billigere af, at folk downloader ulovligt i stedet for - nærmere tværtimod.
En anden indvending kunne være, at det er for besværligt at gå ned i den lokale filmbutik og købe dem, eller at det er trælst at skulle vente de dage, som det vil tage for posten at levere filmene, hvis man køber dem via en online-forhandler - men her handler det igen om, at man er nødt til at udstyre sig med tålmodighed, og at man ikke altid kan få lige præcis, hvad man peger på lige med det samme.

De4_Kia skrev:
Jeg ved godt at jeg stiller nogle høje krav, og at der sikkert også er nogle som læser dette, der vil sige at jeg bare bruger det som undskyldning for ikke at betale. Til dem vil jeg sige, at jeg synes det er helt i orden at jeg stiller disse krav, ligesom du sikkert også har nogle krav til et eller andet du kan lide. Det er ligesom alt andet. Nogle har et krav til at deres tøj og sko skal være et bestemt mærke. Andre har krav til at deres hardware skal være bestemte mærker, fordi de har gode oplevelser med det, forbinder det med kvalitet osv.
Det er det samme her.


Forskellen er jo så bare, at hvis lige netop det tøj eller den hardware, som man måtte ønske sig, ikke kan fås i DK, så slår man sig jo til tåls med det og venter og håber på, at det kommer til Danmark på et tidspunkt, eller man importerer det lovligt fra en udenlandsk forhandler i stedet for at få fat i produktet som hælervare/stjæle det.
Jeg kan ikke se, hvorfor det burde være anderledes for piratkopiering.



Mht. dine anker vedrørende tv-serier: Igen kan jeg godt se, at det må være trælst at vente, men det kan man jo være nødt til. F.eks. er jeg vild med Dexter, men må altid vente laaaaang tid på, at den bliver udgivet på dvd i Danmark. Det kan være surt, men det må man jo affinde sig med. Det er lidt af en kliche, men "tålmodighed er en dyd". I mellemtiden ser jeg så bare en masse andre film og tv-serier, og på den måde bliver ventetiden jo straks mere spiselig.
Der, hvor jeg til en vis grad kan sympatisere med dig, er, hvis serien overhovedet ikke bliver udgivet i Danmark - hverken i tv, på dvd/Blu-ray eller via lovlig download/streaming. Så står man jo i noget af et problem, men her vil man så ofte kunne importere serien på Blu-ray eller dvd lovligt fra f.eks. Amerika. Her kan man så komme med det argument imod, at det er ALT for dyrt at importere - f.eks. med Post DK's vanvittigt høje gebyr på omkring 160 kr. - men så er vi snarere ovre i en diskussion af, om reglerne for import burde ændres.
Gravatar

#87 Slettet Bruger [3412661997] 12 år siden

Jb-film (85) skrev:
- men til utyske, læs indlæg på f.eks. trustpilot, så vil du også der læse om de mange tekniske problemer folk har med at lade alt overgå til internettet!


Alt har tekniske problemer i starten. Da Steam blev lanceret i 2003 som platform til digital distribution af spil, virkede det som hat og briller, i dag har de over 40 millioner brugere, over 1500 spil og hvis spillene ikke findes på Steam, kan de med garanti findes på en anden portal som f.eks. Origin, Gog.com o.s.v., simpelthen fordi det er den vej tingene går.

Se på konsoller, næste generation af konsoller vil ganske sikkert gå mere i retning af distribution af spil vil internettet, det arbejder de allerede imod nu.

Se på musik - iTunes, Spotify, Grooveshark, netradioer overgår fysiske medier.

I udlandet er der masser af muligheder for steaming af film og tv-serier i forvejen, f.eks. Netflix, der er kommet til EU og folk er tilfredse med det, fordi det er billigt og det virker. Der er mulighed for brug af programmer som iTunes og lign., hvor man kan købe film og tv-serier, se dem på sin computer, sin iPad, sin AppleTV eller computer, tilsluttet tv'et. Google arbejder på en lignende løsning.

Det er kun et spørgsmål om tid før dette rammer Danmark i en bedre form end man ser på nuværende tidspunkt og til mere fornuftige priser.. og så er der ikke plads til fysiske medier længere, sørgeligt, men sandt.

At en håndfuld danskere skriver småsure indlæg på trustpilot ændrer ikke på udviklingen.

Jeg vil også foretrække at kunne bevare kvaliteten fra blu-ray, men hvis formatet ikke findes om fem år, må jeg jo bruge hvad der er, eller lade være med at se film. Uanset hvad, tror jeg stadig ikke på, at et fysisk medie erstatter blu-ray.
Gravatar

#88 Richard Burton 12 år siden

#87 Enig. Der kommer ikke et fysisk medie, med mindre man ændrer specifikationerne til 4K og mulighed for 48-60 frames i sekundet. Det og så 3D vil gøre det umuligt at streame i god kvalitet i HD. 4K i sig selv er dog en hoax for hjemmebiografen.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#89 Slettet Bruger [3412661997] 12 år siden

#88 -

Well, det er vel ikke helt umuligt, at der komme et entusiast-produkt, ligesom laserdisc, men hvis det sker, bliver det sikkert med en begrænset mængde udgivelser og til en høj pris.
Gravatar

#90 Jb-film 12 år siden

Sikke en debat - og sikke en drejning!

Det glæder visse leverandører, at få støtte fra debattørerne herinde!
- Reklame, er bedre end ingen reklame.

Skriv ny kommentar: