Apple kan nu fremvise en ny trailer til Warner Bros’. kommende store japanske anime-projekt “Brave Story”, der er lavet i samarbejde med Gonzo og Fuji Television. Traileren forefindes indtil videre kun på japansk.

Filmen er baseret på Miyuki Miyabes populære fantasy-roman af samme navn og handler om en dreng der søger efter en åndeverden, så han kan ændre sin skæbne og forhindre sin mor i at begå selvmord.

Animationsstudiet Gonzo, som er blevet kaldt Japans svar på Pixar, har tidligere stået bag successerier som f.eks. “Last Exile”, som i øjeblikket kører på dansk tv. “Brave Story” får premiere i Japan til sommer.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Saenjaina 19 år siden

Plottet lyder sørme vældig deprimerende.
Gravatar

#2 mr gaijin 19 år siden

#1 "Setsunai" eller "sørgeligt" er virkelig et keyword i japansk mainstreamfilm for tiden. Hvis du kan få folk til at tude, så har du et hit. En af de mest populære film i Japan for tiden er en koreansk film om en pige, der langsomt mister hukommelsen. Den japanske titel er "watashi no atama no naka no keshigomu" (på dansk "viskelæderet i mit hoved" (sic)).
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: