For nylig kunne vi rapportere her på Filmz, at science fiction-serien “Star Trek: The Next Generation” omsider var på vej til Blu-ray.

Se også: Officielt: “Star Trek: The Next Generation” på Blu-ray i 2012.

Det er stadigvæk meningen, at fire udvalgte afsnit (“Encounter at Farpoint – Part 1”, “Encounter at Farpoint – Part 2”, “Sins of the Father” og “The Inner Light”) bliver udgivet engang i januar, hvorefter seriens syv sæsoner bliver udgivet løbende. Paramount har dykket dybt ned i deres arkiver for at finde de oprindelige 35mm-filmoptagelser, som dernæst er blevet scannet, restaureret og sammenklippet.

Nu har Paramount udsent en ny trailer til de kommende BD-udgivelser, som viser endnu flere klip fra serien i HD. Der er desværre ikke tale om Full HD-opløsning (1920×1080 pixels), men der er stadigvæk en markant forskel på billedkvaliteten her i forhold til de oprindelige dvd-udgivelser fra 2002.

Se den nye trailer her.

På hjemmesiden TrekCore har man samtidig samlet en række billeder fra de oprindelige dvd-udgivelser og sammenlignet dem med klip fra den nye HD-trailer. Klik på overskriften for at se deres sammenligninger.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#1 Laziter 13 år siden

Nice, så er der nyt til ønskelisten :-D

Bare lidt ærgeligt at traileren viser klippene i 4:3, det vil jeg ikke ligefrem kalde HD selvom billedekvaliteten ser super lækker ud.
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#2 The Insider 13 år siden

#1, serien blev jo oprindeligt skudt på 35mm i 4:3, så hvis de havde præsenteret afsnittene i 16:9, var billedsiden blevet beskåret :-) Og det er stadigvæk HD, billedsiden har bare sorte bjælker i siderne, fordi det var sådan, serien blev skudt.
War. War never changes.
Gravatar

#3 David Munch 13 år siden

Glæder mig bare så meget til det her.. Så kan jeg også endeligt komme til at se sæson 7.. ;)

Jeg forstår dog ikke hvorfor "Encounter at Farpoint" skal med. Der er såå mange afsnit der er bedre end det.. Men "Inner Light" er klart også en af mine favoritter.
Gravatar

#4 The Insider 13 år siden

#3, Jeg forstår dog ikke hvorfor "Encounter at Farpoint" skal med.

Helt enig, det er godt nok en slatten omgang! :-)
War. War never changes.
Gravatar

#5 Laziter 13 år siden

#2 - Ja ok, HD er jo HD uanset om det er 4:3 eller 16:9 :-)
En ting er helt sikkert, jeg bliver nødt til at investere i hele samlingen efterhånden som den udkommer. Nøj hvor er kvaliteten da bare blevet gjort lækker.

#3 - Ganske enig med dig, lige den er optimal at smide på sådan et intro-sæt, så heller et af de andre 2-episode afsnit, f.eks. 'Chain of Command' eller 'Time's Arrow'.
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#6 Nukleon 13 år siden

#3 Det er et rigtigt skidt afsnit, men der er rigtig mange special effects med, så det er en godt mulighed for at spille med musklerne... Eller også er det en dårlig idé hvis de bare laver denne DVD for at tjene lidt penge før hele boksen kommer.

Ellers syntes jeg hellere de skulle have taget Best of Both Worlds eller bare 2 enkeltafsnit, såsom Tapestry eller Yesterday's Enterprise
Gravatar

#7 Kaizer Soze 13 år siden

Hold da kæft mand! Traileren startede ellers så godt, men så begyndte jeg at krumme tæer...
Gravatar

#8 Lazymann 13 år siden

Altid TNG :( Traileren er en anelse kedelig

Nogen der ved om DS9 og voyager også kommer på Blue Ray?
Gravatar

#9 The Insider 13 år siden

#8, næppe. Ifølge Paramount er efterspørgslen kun stor nok til, at TNG bliver restaureret, fordi omkostningerne jo er enorme.
War. War never changes.
Gravatar

#10 Slettet Bruger [3845312304] 13 år siden

Ja, hvis de skal ind og lave nye effekter hele vejen igennem, giver det god mening kun at gøre det med de mest populære serier.

Skriv ny kommentar: