De fleste såkaldte “autentiske” film har det med at gradbøje sandheden, og det samme er gældende for dette års Oscar-nominerede film. The Hollywood Reporter har set på en række tilfælde, hvor sandheden sættes til side.
“Kongens store tale”: Dette sympatiske portræt af George 6. af Storbritannien og hans talevanskeligheder mangler ifølge kritikere at vise de mindre flatterende sider af kongefamilien i perioden – navnlig støtten til Nazi-Tyskland (inden 2. Verdenskrig).
“The Social Network”: I filmen portrætteres Mark Zuckerberg som en asocial, nørdet enspænder, men i virkeligheden havde Zuckerberg en kæreste i sin tid på Harvard, som han stadig kommer sammen med. I filmen er kæresten udeladt.
“127 Hours”: James Francos spring ned i en undergrunds-pool er opdigtet – ifølge Aron Ralston, som portrætteres i filmen, ville et sådant stunt være for farligt.
“The Fighter”: Der er tradition for, at mor eller far pludselig dukker op til sønnen/datterens store aften, hvad end der så er tale om en poesioplæsning eller boksekamp. Det sidste sker da også i “The Fighter”, hvor Alice Ward – bokseren “Irish” Micky Wards mor (spillet af Melissa Leo) – dukker op til sin søns store kamp. Det skete ikke i virkeligheden.
Blandt andre gradbøjninger af sandheden i film finder man bl.a.:
“Braveheart”: William Wallaces kærlighedsinteresse, Prinsesse Isabella, blev født i 1295 – og var dermed ca. otte år, da Wallace døde.
“Gladiator”: Kejser Commodus slog ikke sin far, Marcus Aurelius, ihjel. Faren døde af skoldkopper.
“Elizabeth: The Golden Age”: I filmen holder Queen Elizabeth I sig særdeles godt. Cate Blanchett var 36, da hun spillede rollen. I virkeligheden var dronningen i 55 år i 1588.
Se også: Derfor vinder “Kongens store tale” Oscar for bedste film.
#91 BN 13 år siden
Jamen, så er vi jo enige. Min filmoplevelse bliver bestemt heller ikke ødelagt af det.
Jeg gentager: Der er ikke tale om, at JEG tager 'The Social Network' for fakta, for jeg har jo læst mig til, hvordan det virkelig forholder sig. Men andre, der også elsker at se en god film, men måske ikke læser helt ligeså meget baggrundsstof om film som os filmnørder, vil selvsagt være tilbøjelige til at tro, at der er en grund til at ordet "biografi" bruges om Finchers facebook-film. "Biografi" er jo ikke ligefrem et synonym for "fiktion", vel? ;-)
#92 BN 13 år siden
Okay, det misforstod jeg så.
#93 Kruse 13 år siden
Og film er jo heller ikke ligefrem synomym for fakta, vel? ;)
#94 BN 13 år siden
Hehe. ... Nope, men vi kan vel være enige om, at der er en grund til at man anvender ordet "biografi" om nogle film, og at det ikke er urimeligt at forvente, at sådanne film indeholder visse overordnede facts om de autentiske personer og begivenheder, de skildrer. I modsat fald burde der jo faktisk rettes henvendelse til f.eks. imdb.com om, at kategoriseringen "biografi" er forkert og stærkt vildledende i tilfældet med 'The Social Network', og at det eneste autentiske overhovedet ved filmen er selve navnene, "Mark Zuckerberg" og "facebook" m.fl.
Personligt tager jeg ikke nogetsomhelst i en sådan film for gode varer, medmindre jeg har fået bekræftelse for det i historiske kilder eller dokumentariske artikler eller tv-programmer. Og selv da vil jeg stille mig kritisk - specielt når der er divergenser, uenighed og diskussion angående bestemte detaljer. Jeg har det fint med, at man tager sig kunstneriske friheder og laver ændringer af dramatiske hensyn. Det er alligevel nærmest umuligt at gengive virkelige begivenheder på en fuldt ud dækkende måde. Om så man kunne huske hvert eneste ord og hver eneste handling, er man stadig begrænset af, at man ikke kan læse folks tanker og motiver eller have absolut vished om de ting, man har ikke har set eller hørt med egne øjne og ører. Og andre, der var tilstede, har måske oplevet eller opfattet visse ting helt anderledes. ... Næh, bare essensen, eller den spændende/interessante del, kommer frem i en genskabelse af en virkelig historie, så er JEG tilfreds. Og i de fleste tilfælde er jeg tilfreds med historier, der blot er INSPIRERET af virkelige hændelser.
Angående linket, der ikke virkede: Kopiér det og indsæt det på url-linjen.
http://screenrant.com/mark-zuckerberg-aaron-sorkin...