Robert Downey Jr. vil alligevel ikke medvirke i “Cowboys and Aliens”, da den travle skuespiller ikke har kunnet få filmen til at passe ind i planerne.
Det forventes dog, at instruktøren Jon Favreau – som har instrueret Downey Jr. i de to “Iron Man”-film – bliver på projektet, og at filmstudiet nu vil forsøge at finde en ny skuespiller til filmen, der efter planen starter optagelser til juni.
“Cowboys and Aliens” udspiller sig i Arizona i 1800-tallet, hvor en fejde mellem cowboys og Apache-indianere bliver afbrudt af et udenjordisk rumskib, der nødlander på stedet. Lederen af rumvæsenerne sætter sig for at tæmme det vilde vesten og gøre alle til slaver, og de stridende cowboys og indianere må nu lægge deres uenigheder til side for sammen at bekæmpe truslen udefra.
Downeys exit har samtidig ført til spekulationer om, at produktionen på “Sherlock Holmes 2” muligvis vil blive fremskyndet, selvom fortsættelsen endnu ikke har fået grønt lys fra filmselskabet. Den første film om mesterdetektiven har indtil videre omsat for næsten 300 mio. dollars på verdensplan.
Se også: De danske anmeldere om “Sherlock Holmes”: Downey Jr. er fremragende.
#1 Kruse 15 år siden
Der røg en stor del af min interesse for projektet i hvert fald.
#2 Nicki52 15 år siden
#3 wimmie 15 år siden
#4 d0rk 15 år siden
#5 Highland Park 15 år siden
#6 Frederik 15 år siden
#7 Yoda 15 år siden
Så må de jo ty til alle instruktørers nødløsning: Nicolas Cage!
#8 filmz-Sichlau 15 år siden
#9 filmzkim 15 år siden
Jaaa, problemer er der nok af.
#10 filmz-Sichlau 15 år siden
Mener du dermed, at man ikke må komme med konstruktiv kritik af siden?