Nu hvor efterårssæsonen lige så stille begynder at ebbe ud, gør Hollywood sig klar til at finde ud af, hvilke nye serier der skal gøres parat til de kommende sæsoner.

”Hulk”: Tilbage i slutningen af oktober kunne vi bringe nyheden om, at en ny live-action-serie om Hulk var på vej. Nu er mændene, der skal stå for serien, så blevet fundet i form af genrefavoritten Guillermo del Toro og “Battlestar Galactica”-produceren David Eick. Ifølge Deadline bliver der satset på, at serien vil være klar på tv i efteråret 2012, hvor del Toro vil stå for at instruere pilot-afsnittet, der vil blive skrevet af Eick.

Se også: Seriesøndag – bag om “The Walking Dead”, T-Bag vender tilbage.

”Boss”: Efter et par mislykkede forsøg på at vende tilbage til primetime med sitcoms har “Frasier”-stjernen Kelsey Grammer nu besluttet sig for at give drama en chance. Grammer vil have hovedrollen som Chicagos borgmester i kabel-netværket Starz’ nye politiske drama “Boss”, hvis første sæson lyder på otte afsnit, rapporterer Deadline. Serien, der produceres af “Milk”-instruktøren Gus Van Sant, vil omhandle borgmesterens forfald, efter at han bliver diagnostiseret med en degenererende mental sygdom.

Medium”: Tiden, hvor Alison kan kommunikere med de døde i sine drømme, har nået en ende. Den nuværende syvende sæson af “Medium” vil også være seriens sidste.

”Dark Blue”: Ligesom det er slut med at kommunikere med de døde i “Medium”, er det ligeledes overstået med at jagte forbrydere i den dystre krimiserie “Dark Blue”, der har fået kniven efter blot to sæsoner.

Se også: Seriesøndag – “Caprica”, “Big Love” og “Undercovers” aflyst.

”Breaking In”: Efter at Christian Slaters seneste serie “The Forgotten” blev droppet efter blot en enkelt sæson, medvirkede den travle skuespiller straks i et pilot-afsnit for en ny serie, der nu imod forventning er blevet godkendt. “Breaking In” er en komedie, der vil blive lavet hos Fox som en erstatning for “Running Wilde”, der har klaret sig elendigt. Indtil videre er der bestilt syv afsnit. Det skriver Deadline.

”Teen Wolf”: Arrrooooooooo… Teen Wolf er tilbage – som sådan. MTV har udsendt en trailer til deres kommende nyfortolkning af filmen fra 1985, der havde Michael J. Fox i hovedrollen som en high school-elev, der blev bidt af en varulv for derefter selv at transformere sig om. Den nye serie lader dog til mere at ligge op ad “Twilight”, “True Blood”, “The Vampire Diaries” og lign. teenagefænomener end den lettere campede film. Se traileren hos YouTube.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Kyllingebenet 14 år siden

.....................
Gravatar

#2 Michael2t 14 år siden

HULK!
Gravatar

#3 Riqon 14 år siden

Kelsey Grammer-dramaserien lyder som noget, der kunne være interessant. Resten er jeg ligeglad med. "Teen Wolf" vil jeg på forhånd hade lidenskabeligt.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#4 filmz-loke76 14 år siden

Ok den HULK serie havde jeg fuldstændig misset, men holy crap der er nogen store navne involveret
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#5 Kviesgaard 14 år siden

Er spändt paa at se hvad Guillermo del Toro og co. faar ud af HULK. Har i lang väret afhänging af tegneserien, men er faldet en del af paa den de sidste par aar. Og var endvidere pänt skuffet over den sidste filmversion af figuren.

Gad vide om de vil bruge en CGI-udgave af figuren eller en malet bodybuilder ligesom i den gamle tv-serie med Lou Ferrigno som HULK og Bill Bixby som hans alter ego (= David Banner).
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#6 Riqon 14 år siden

#5 -

Da det er Guillermo del Toro kunne man måske forestille sig, at de bruger nogle store dukker? ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 filmz-loke76 14 år siden

Kviesgaard (5) skrev:
Er spändt paa at se hvad Guillermo del Toro og co. faar ud af HULK. Har i lang väret afhänging af tegneserien, men er faldet en del af paa den de sidste par aar. Og var endvidere pänt skuffet over den sidste filmversion af figuren.

Gad vide om de vil bruge en CGI-udgave af figuren eller en malet bodybuilder ligesom i den gamle tv-serie med Lou Ferrigno som HULK og Bill Bixby som hans alter ego (= David Banner).


Hedder han ikke Bruce Banner?
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#8 Kruse 14 år siden

#7: Ikke i den gamle serie med Lou Ferrigno :)

Hvorfor det var sådan, må en anden gerne komme med forklaringen på, da jeg ikke ved det.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#9 Riqon 14 år siden

#8 -

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Incredible_Hulk_(TV_series) skrev:
Johnson changed the name of the Hulk's comic book alter ego, Dr. (Robert) Bruce Banner, to Dr. David Banner for the TV series. This change was made, according to Johnson, because he did not want the series to be perceived as a comic book series, so he wanted to change what he felt was a staple of comic books, and Stan Lee's comics in particular, that major characters frequently had alliterative names.[7] On the DVD commentary of the pilot of The Incredible Hulk, Johnson also says that it was a way to honor his son David. "Bruce" ultimately became the TV Banner's middle name, as it had been in the comics. It is visible on Banner's tombstone at the end of the pilot episode.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: