Det går jo godt over i USA med “True Blood” og “The Vampire Diaries”, og nu får vi måske også snart en dansk vampyr-serie på tv, nemlig serien “Heartless” med Julie Zangenberg (“Klatretøsen”, “Dirch”) i hovedrollen.
For at teste, om der er stemning blandt de danske tv-seere for en sådan serie, har Kanal5 stykket et pilotafsnit sammen, som er blevet lagt på nettet. Det er så planen, at “Heartless” vil få 10 afsnit til at begynde med, hvis pilotafsnittet får gode bedømmelser. Man skal ifølge Kanal5 være 15 år for at se afsnittet, da det indeholder sex og uhygge.
“Heartless”, der er skabt af instruktøren og den tidligere DR2 Premiere-vært Mikkel Munch-Fals, handler om to søskende (Zangenberg og Casper Sloth), der flytter ind på en privat kostskole. De to deler en dødsensfarlig familiehemmelighed, der gør dem til et uhyggeligt bekendtskab.
Serien bliver skrevet af “2900 Happiness”-forfatteren Thomas Glud.
Hvad synes du om pilotafsnittet? Har du fået “blod på tanden” til at se mere, eller virker det noget “blodfattigt”? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#61 Lard Hanson 12 år siden
#62 Nicki52 12 år siden
#63 MichelleS20 12 år siden
#64 MichelleS20 12 år siden
#65 Business Monkey 12 år siden
Jeg synes du har helt ret, og det er da også i lyset af sådanne omstændigheder at jeg oplever piloten som lovende på mange aspekter.
Mange efterlyser danske produktioner som har samme karakter af de store amerikanske, men faktum er at det danske sprog er noget vi har svært ved at forbinde med den 'autenticitet' og indlevelse vi får og forventer gennem de store produktioner.
At denne serie tør åbne op med en så intim scene i sengen, med et fantastisk øje for sensuelle detaljer, (og sætningen 'jeg elsker dig' endda!) for så dernæst at åbne op for sit ligegyldige plot (hvorfor skal alt alligevel være plotdrevet? men lad os lade den pointe ligge) som er det der skal sælge.
Jeg nyder blot alt det flotte arbejde der er gjort mellem de forfærdelige skridt teaseren også tager.
Og dette er især rettet mod dem der siger det er rent forfærdeligt, prøv lige at dyrke noget af den intimitet den formår at bygge op blot ved sine billeder i første og sidste scene. Ja facebook replikken er juks, men ignorer den lige og se hvordan skuespillerne er instruerede for en gangs skyld. Fald ikke for 'plotdrevet dialog' fælden.
#66 Jb-film 12 år siden
At være popsmart og være i hælene på noget som allerede er lavet, det giver ikke nødvendigvis en fornyelse.
#67 Business Monkey 12 år siden
Nej, men man kan være mere oprigtig eller original inden for en overbrugt (og misbrugt) genre.
Men som sagt ville jeg heller ikke diskutere plottets væsentlighed mere generelt. I dette tilfælde kan et plot sagtens være totalt ånssvagt (tænk Commando - som selvfølgeligt ikke er en tvserie :D) men selve instruktionen kan bære resten en lang del af vejen, især når instruktionen kan siges at kompensere for den dårlige dialog.
#68 Nicki52 12 år siden
#69 x marks the spot 12 år siden
Dertil skal det lige siges... hold op hvor er rektorens intro-scene dog forfærdelig og utroværdig. Det kan godt være, at hele serien og stemningen er lidt "out there", men lige den karakter virker helt malplaceret. Jeg forstår ikke, hvordan man ikke kan se at scenen stinker, og at man ikke lige siger "aahh.. vi tager den lige én gang til..".
Med lidt tilrettelser, så er jeg ellers positivt stemt for endelig at se noget nyt på dansk tv end dystre kedelige krimier, lavpandet komik og socialrealistisk drama.
#70 Nicki52 12 år siden
Jeg tror de egentlig lavede test-pilot meget hurtigt. Så de brugte nok ikke så meget råfilm på at gøre det bedre, når det bare er en test. Jeg håber de strammer sig an hvis de kommer ril at lave serien. Fordi ellers kommer der kun til at være ti afsnit.