Der har været megen spekulation om, hvem der mon er den nye Jedi-ridder i J.J. Abrams’ kommende “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”. Nu afslører “Star Wars”-samlerkort, hvem der er den overraskende Jedi, som du kan se her.

Se også: Force Friday afslører nyt om central karakter i “Star Wars: Episode VII”

Mange havde sikkert troet, at det er Finn, som er Jedi, da han i den seneste teaser bliver set med et lyssværd i hånden, men han er altså ‘kun’ rebel’. Det er derimod pigen Rey, som har status af Jedi. Det har tidligere været spekuleret i, om Rey er datter af Han Solo og Princess Leia, hvilket blot forstærkes af disse samlerkort.

Samtidig er det interessant, at Kylo Ren her stemples som Sith, selv om J.J. Abrams tidligere har været ude at benægte dette rygte.

Vi bliver meget klogere d. 16. december i år, når “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får dansk premiere.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (49)
Gravatar

#1 De4_Kia 9 år siden

Har filmz.dk glemt at den her denne funktion?

Mange havde sikkert troet, at det er Finn, som er Jedi, da han i den seneste teaser bliver set med et lyssværd i hånden, men han er altså 'kun' rebel'. Det er derimod pigen Rey, som har status af Jedi. Det har tidligere været spekuleret i, om Rey er datter af Han Solo og Princess Leia, hvilket blot forstærkes af disse samlerkort.

Samtidig er det interessant, at Kylo Ren her stemples som Sith, selv om J.J. Abrams tidligere har været ude at benægte dette rygte.


Kom ikke og sig at det ikke er spiler, fordi det er officielt meldt ud fra instruktøren. Hvis det er noget man ikke har lyst til at vide, er det en spoiler. Længere er den ikke. :)
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#1 Nu er der jo ingen, der tvang dig til at læse videre fra
"Star Wars"-samlerkort afslører Jedi i "The Force Awakens"


Hvis du ikke er glad for at køre i rutsjebane, så kan du jo også stoppe ved indgangen, hvor der står "Rutsjebane", i stedet for at køre turen og så klage over, at det var en rutsjebane.
Gravatar

#3 Geekalot 9 år siden

Folk bliver ved med at læse, på grund af man er nysgerrig, brokker sig derefter man havde læst noget man ikke ville læse.........
Gravatar

#4 Kaversmed 9 år siden

#3 Jamen så er folk satme da også selv ude om det.

Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#5 cain 9 år siden

Morten Vejlgaard Just (2) skrev:
#1 Nu er der jo ingen, der tvang dig til at læse videre fra

Hvis du ikke er glad for at køre i rutsjebane, så kan du jo også stoppe ved indgangen, hvor der står "Rutsjebane", i stedet for at køre turen og så klage over, at det var en rutsjebane.


Nu er det fandme på tide at du for en gangs skyld indrømmer en bommert i stedet for at snakke uden om. Det er spoilers og du kunne have tagget det som sådan, længere er den egentlig ikke. Sku utroligt som du ALTID skal snakke udenom når folk kommer med kritik.
Gravatar

#6 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#5 Jeg svarer altid. Forsøger ikke at snakke udenom - indrømmer vist i øvrigt fejl på næsten ugentlig basis i forbindelse med fejl eller mangler i nyheder.

Men vi skriver meget tydeligt i overskriften, at vi nu afslører, hvem der er Jedi. Derfra kan man meget simpelt undlade at læse videre. Er du uenig i det?
Gravatar

#7 David Munch 9 år siden

#1 Hold da op, så kan man da virkelig også brokke sig.. Måske du skulle indfinde dig på Nationen i stedet.. :S
Gravatar

#8 Kaversmed 9 år siden

Det er simpelthen for absurd, at vi skal diskutere det her igen. Til jer der ikke vil spoiles omkring den nye Star Wars film: lad nu for helvede være med at læse om den film, i ikke vil spoiles om! Overskriften afslører intet, så i burde bare være stoppet efter at have læst den.

Hvor svært kan det være?

Morten kan snart ikke slå en prut, uden at der skal råbes "spoiler" herinde.


Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#9 Geekalot 9 år siden

#7 kan være han allerede er der :) #8 true
Gravatar

#10 X&O 9 år siden

Jeg synes det er interessant at der står Jedi i ental, men fx Bounty Hunters i flertal. Derudover ved vi jo at Mark Hamill er med og han er Jedi, så det kunne teknisk set være ham der er tale om.

Skriv ny kommentar: