Mens en stor del af de danske og udenlandske anmeldere har stået i kø for at skamrose tegneseriefilmatiseringen “Kick-Ass” til skyerne, har en af de førende top-filmkritikere, Roger Ebert, ikke meget til over for filmen, som han giver kun 1 stjerne ud af 4 mulige.
Ebert mener, at filmen er moralsk forkastelig, ikke mindst fordi den viser brutal vold af og mod en 11-årig pige (Hit Girl, spillet af Chloe Grace Moretz).
”Vil jeg virke håbløst umoderne, hvis jeg finder ‘Kick-Ass’ moralsk forkastelig, og vil det se ud som om, jeg ikke har forstået pointen? Lad os sige, at du er stor fan af den originale tegneserie, og du synes, at filmen er tro over for den. Ved du hvad? Du lever i en verden, som jeg i den grad ikke er interesseret i,” skriver Ebert.
Han fortsætter: ”Det her er ikke komisk vold. Disse mænd og mange andre i filmen er virkelig stendøde. Og den 11-årige har tilsyneladende ingen følelser omkring dette. Tror du ikke, at mange børn i den alder nok ville være påvirket af det på en eller anden måde efter at have slået otte eller 12 mænd ihjel, som prøvede at dræbe hende?” spørger han og sammenligner filmen med den virkelige verden.
”Denne film betragter mennesker som skydeskiver i videospil. Dræb en, og du får point. De er døde, du vinder. Når børnene i den aldersgruppe, som filmens hjemmevideopublikum vil være, skyder hinanden hver dag i Amerika, er det ikke længere sjovt,” fastslår Roger Ebert, der siden 1967 har været filmanmelder på avisen Chicago Sun-Times.
Hvad mener du om “Kick-Ass”? Er den moralsk forkastelig eller politisk ukorrekt satire? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#31 filmz-jonasgr 14 år siden
Men blot fordi den er Rated R betyder det jo ikke nødvendigvis, at de skal have lov til at gøre som de har lyst eller at indholdet i filmen ikke kan være forkasteligt.
'Cause I'm evil"
#32 filmz-Utyske 14 år siden
Hvorfor skal de ikke have lov til at gøre hvad de vil og hvem skal bestemme det? :)
Jeg mener, så længe de holder sig indenfor lovens rammer, kan der vel ikke være noget i vejen for at en filmskaber laver lige præcis den historie vedkommende har at fortælle.
Der er film der har berørt emner som sex med børn, uden nødvendigvis at være fordømmende overfor det, der er film der har vist Hitler som et menneske, i stedet for det monster han altid vises som og nogle vil sikkert mene at filmene om Che aldrig burde være lavet.
Ratingsystemet er jo lavet af en grund, selvom grundlaget til tider er fjollet og afgørelserne også til tider er helt hen i vejret: at advare folk om at der er potentielt stødende materiale i en film.
Selvfølgelig kan indholdet være forkasteligt, men hvis indholdet ikke er møntet på børn, så lader man være med at vise børn filmen, så enkelt er det - det er forældrenes ansvar, IKKE filmselskabernes.
#33 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#34 filmz-Utyske 14 år siden
Der skal være plads til kritik, bestemt, hvis der er noget at kritisere. :)
Som jeg ser det, går Eberts kritisk primært på at filmen vil blive set af folk i samme aldersgruppe som Hit Girl og der kan jeg jo kun gentage: det er FORÆLDRENES ansvar om børnene ser disse film. :)
I praksis er det selvfølgelig lidt svært at undgå, men så må forældrene jo forsøge at lære deres børn, at hvad man ser i film og på tv ikke nødvendigvis er noget man skal efterligne og langtfra alt er virkeligt.
#35 jona 14 år siden
#36 Slettet Bruger [3484286287] 14 år siden
Ok, så hvis en film indeholder noget man ikke bryder sig om, så bliver det automatisk til en dårlig film? Nej, bestemt ikke. Der sker ting i den virkelige verden som jeg ikke bryder mig om, og jeg ser ikke film for at undgå ubehage oplevelser, men for at få en oplevelse.
Og det virker desuden til at Roger Ebert ikke formår at forstå Mindy Macready baghistorie når han kalder hende følelsesløs ang. den meget voldige og barske situation.
Jeg kunne tilføje meget mere omkring min uenighed med Roger Ebert, men ved at kun få ville læse et langt indlæg, og stopper derfor her.
#37 BN 14 år siden
Godt sagt! Det kan jeg kun tilslutte mig.
#38 MystiskeMox 14 år siden
Ligner ikke en film jeg gider at se, kan ellers godt lide tegneserier (kender ikke denne) og mange af tegneserieindspilningerne til film. Det jeg har set i trailers ser ikke ud som det er en film som fanger mig. Men måske en søndag på dvd...
#39 Highland Park 14 år siden
Hvad debatten angår, kan jeg kun give Utyske ret. Det er ikke en børnefilm, det er op til forældrene at sørge for, at børnene ikke ser den slags, og desuden er der lavet masser af film, der rummer kontroversielt, forkasteligt indhold. Derudover slår børn ihjel i forvejen. Det har de ikke brug for film til at lære, og jeg vil vove den påstand, at for at børn kan dræbe af egen fri vilje og tro, at det er i orden, skal de have mindst én skrue løs.
Jeg har dog intet imod, at Ebert finder filmens fremstilling af vold forkasteligt. Mission fuldendt - for så vidt jeg kan forstå (har endnu ikke set den), er filmen alt andet end politisk korrekt og moralsk forsvarlig i sin fremstilling af volden og manglen på samvittighed og konsekvens.
Det er faktisk ikke umuligt, at jeg selv vil tænke, at den går over stregen, omend jeg ikke tror det. Jeg kunne f.eks. ikke snuppe ("Wanted"-spoiler!)
#40 Crash 14 år siden