Som rapporteret i november sidste år er en opfølger til Kevin Costner-hittet “Danser med ulve” fra 1990 under forberedelse med Simon Wincer (“Lonesome Dove”) i instruktørstolen.
Filmen, der bærer titlen “Holy Road”, foregår 11 år efter “Danser med ulve” og følger Lt. John Dunbar, som optages i Comanche-stammen og sammen med sin hvide kone stifter familie. ‘Holy Road’ refererer til den transkontinentale jernbane, der signalerer de hvide nybyggeres indtog i indianernes land.
Ifølge Moviehole.net bliver den kommende film dog uden Kevin Costner, som efter sigende ikke er interesseret i at gentage sin rolle som John Dunbar. Det forlyder, at Simon Wincer i stedet har udset sig en anden skuespiller som sin favorit til rollen: Viggo Mortensen.
Om Mortensen ønsker at overtage rollen, er dog uvist, ligesom det endnu ikke er på plads om de øvrige skuespillere fra den første film, deriblandt Graham Greene og Mary McDonnell, er interesseret i at gentage deres roller.
#11 Yoda 16 år siden
Jo, det er hestefilm!
#12 filmz-Luxen 16 år siden
Så er ringenes herre vel også en heste film under den logik?
#13 Yoda 16 år siden
Ja, "Ringenes Herre" kan lige så vel kategoriers som "hestefilm" som "Danser med Ulve" kan kategoriseres som "indianerfilm" - hvis der da absolut skal råkneppes fluer i den spæde sommervarme!
#14 filmz-Bruce 16 år siden
#15 filmz-Luxen 16 år siden
Hidalgo er en eventyrfilm som foregår i østen, så det er altså ikke en western.
Danser med ulve er en dramafilm om den amerikanske borgerkrig og det indfødte amerikanske stammefolk.
Så vildt jeg husker så er hesten langt fra lige så central i hverken LOTR eller DWW som i Hidalgo hvor hesten rent faktisk er helten og Viggo er sådan set bare med på turen.
Viggo hopper ikke med på danser 2 bare fordi der er heste med, det ville jo være tåbeligt 8-)
#16 Yoda 16 år siden
Jeg har heller ikke skrevet, at "Hidalgo" er en western - blot at den har western-træk! Mig bekendt foregår filmens start i 1890'ernes USA og starter netop "in the west", hvor Mortensens karakter (Hopkins) arbejder i Buffalo Bill's Wild West Show - herfter tager den springet østover.
Og ja, "Danser med Ulve" er et drama såvel som den også er en western (og meget andet, i øvrigt...)
Både "Danser med Ulve" og "Hidalgo" har netop hesten i centrale roller - netop også Dunbars forhold til sin hest er ret gennemgående. Det kan man vel næppe undlade at bemærke!?
#17 filmz-Luxen 16 år siden
#18 Yoda 16 år siden
Absolut! Kun Costner danser med ulve!
#19 BN 16 år siden
#3: Nej.
#5,9,12,13,16,17: Interessant diskussion. Hvornår fortsætter I den?
#17: Ja.
#6 og #18: Lige mine ord!
#19: Hvad mener du med det sidste spørgsmål?
#20 tiany 16 år siden