Som rapporteret i november sidste år er en opfølger til Kevin Costner-hittet “Danser med ulve” fra 1990 under forberedelse med Simon Wincer (“Lonesome Dove”) i instruktørstolen.

Filmen, der bærer titlen “Holy Road”, foregår 11 år efter “Danser med ulve” og følger Lt. John Dunbar, som optages i Comanche-stammen og sammen med sin hvide kone stifter familie. ‘Holy Road’ refererer til den transkontinentale jernbane, der signalerer de hvide nybyggeres indtog i indianernes land.

Ifølge Moviehole.net bliver den kommende film dog uden Kevin Costner, som efter sigende ikke er interesseret i at gentage sin rolle som John Dunbar. Det forlyder, at Simon Wincer i stedet har udset sig en anden skuespiller som sin favorit til rollen: Viggo Mortensen.

Om Mortensen ønsker at overtage rollen, er dog uvist, ligesom det endnu ikke er på plads om de øvrige skuespillere fra den første film, deriblandt Graham Greene og Mary McDonnell, er interesseret i at gentage deres roller.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Confused101 16 år siden

Forståeligt Costner ikke vil lave 2'eren. Nu har hans karriere jo kørt på højtryk de sidste par år, så den er der næppe tid til - eller sådan noget.
Gravatar

#22 zamm- 16 år siden

Med al respekt til Viggo, beder jeg ham alligevel sige nej til dette projekt
Yo, homie. Is that my briefcase?

Skriv ny kommentar: