Walter & Trofast er endelig tilbage i en ny teaser, der også viser en tilbagevenden fra en elsket karakter i Aardman-universet.
Sidst vi så Walter & Trofast på det store lærred var i filmen ‘Walter og Trofast: Det store grøntsagskup’ fra 2005.
Den nye film hedder ‘Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl’ og viser pingvinen Feathers McGraw fra kortfilmen ‘Walter & Trofast: De Gale Bukser’ vende tilbage for at hævne sig på det kendte makkerpar.
Filmen er instrueret af skaberen bag Walter & Trofast, nemlig Nick Park, og den faste samarbejdspartner Merlin Crossingham. Filmen er selvfølgelig produceret af Aardman Studios.
‘Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl’ udkommer på Netflix til vinter.