Filmselskabet Warner Bros. har valgt at udgive alle deres film udelukkende på dvd og Blu-ray i fremtiden, og efter maj 2008 vil de ikke længere støtte HD-DVD-formatet.

Krigen mellem de to HD-formater Blu-ray og HD-DVD har efterhånden kørt noget tid, og selvom Blu-ray har nydt de bedste salgstal i adskillige måneder, er der sket masser af ting i årets løb, der har sikret HD-DVD-formatets overlevelse. For få måneder siden skrev filmselskaberne DreamWorks og Paramount eksempelvis under på udelukkende at udgive deres film på dvd og HD-DVD.

Warner Bros. har længe været det eneste filmselskab, der har støttet begge formater. De hævder i deres seneste pressemeddelelse, at dette bl.a. blev gjort for at tvinge priserne i bund. Ydermere fortæller selskabet, at de vælger udelukkende at satse på Blu-ray for at sikre, at den almene forbruger bliver lokket til at investere i HD-skiver. Afgørelsen er en kæmpe sejr for Blu-ray-formatet, som nu råder over omtrent 70% af alle filmtitler.

Selskabets pressemeddelelse konstaterer også følgende: ”En verden med to formater har ledt til forvirring blandt forbrugere og manglende interesse for high definition, hvilket har forhindret teknologien i at nå et stort publikum. Forbrugerne har tydeligvis valgt Blu-ray, og vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning at anerkende denne præference, så vi kan gøre det muligt for det størst mulige publikum at nyde denne oplevelse i hjemmet.”



Vis kommentarer (117)
Gravatar

#81 filmz-Bruce 16 år siden

Når man er oppe i HD formaterne, så vil vi allerede være blæst væk af billedkvaliteten på den dårligste af alle HD afspillere, sammenlignet med den bedste af alle DVD afspillere. HD har været tilgængeligt 1 år, DVD i 10 og hvis man husker tilbage på DVD alderen, så er der sket utrolige fremskridt i kvaliteten helt frem til de sidste par år, med opskalering etc.

På HD fronten har kun få producenter udkæmpet det første års slag. Jeg har en PS3'er og den gør et formidabelt arbejde. Den opskalerer DVD'ere godt, den afspiller HD i 1080p/24, den afspiller SACD formatet, den overfører 7.1 PCM og Sony gør hvad de kan for at firmware opgradere den og den kan snart dekode alle de nye lydformater.

Det må siges at være godt klaret af en spillekonsol og en mediastreamer, til nu snart 3000 kroner.

Er der plads til forbedringer? Bare vent og se. Der er ALTID plads til forbedringer og de vil komme henad vejen, men med HD kvalitet så skal man op i ret store skærmstørrelser førend der er fornuft i at punge ud med de helt store penge mellem 10-20K for nogle af de kommende topafspillere fra bl.a. Denon og Pioneer. Det bliver ikke kun mht. billed, men også lyd. Men det gælder altid, at det kun bliver så godt, som det svageste led i ens anlæg.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#82 filmz-DocDoom 16 år siden

#79: "PS3 er en fremragende Blu-ray afspiller. Af kommentarer som Doctor Dooms "... stiller sig tilfredse med en konsol som afspiller,..." kan du såmænd bare udlede, at den gode doktor ikke aner en kæft om emnet"

Hvis du læser mit indlæg, så vil du se, at omtalte sætning ikke specifikt relaterer sig til PS3, men til enhver konsol, der kan afspille HD. Jeg skriver "mange i HD-segmentet, der stiller sig tilfredse med en konsol som afspiller". Fx. kan X-box som bekendt afspille HD-DVD, hvis man køber et eksternt drev.

Der kan være andre grunde end den rent ydelsesmæssige til at ønske en standalone fremfor eller forunden en konsol. Hvor mange kvinder tror du fx. er glade for at have en permanent opstilling af en grim X-box - endog med endnu en klods koblet til i form af et drev - stående på stuegulvet? Jeg kan hilse at sige, at mange kvinder for den sags skyld heller ikke synes, at en PS3 er et smukt syn. For mange er en konsol noget, man tager frem, når man skal bruge den, hvorefter den kommer tilbage i skabet. Derudover kan det være, at ungerne spiller SingStar inde på børneværelset, netop som du skulle til at se din storfilm i HD, og da konsollen formentlig oftest er indkøbt primært til dem, så går du ikke bare ind og napper den. Dertil kommer fjernbetjeningsmulighederne, der som udgangspunkt foregår via et gamepad. (Så kan man sikkert købe en remote, men det giver blot endnu en dims i remote-junglen på kakkelbordet).

Deraf udtrykket "stille sig tilfreds med", idet man stiller sig tilfreds med en konsol, der dels (i mange øjne) er grim; dels skal deles med husstandens spillere (idet den jo ER en spillekonsol), og af disse to grunde skal hentes fra skabet eller fra det andet tv-rum og opstilles, hver gang du skal se en film, hvis den overhovedet er ledig; dels ikke kan fjernbetjenes med samme remote som de øvrige HIFI-dele, som mange familier har indkøbt fra samme producent af designmæssige og betjeningsmæssige årsager; dels - hvadend man synes den er grim eller ej - ikke kan opstilles anonymt i en rack på samme måde som de øvrige HIFI-enheder og af denne årsag nærmest står og "lyser op" på gulvet, ligesom dens ledningsvirvar kommer i slagsmål med støvsugeren.

I lyset af ovennævnte begrundelser er det en kende unuanceret af dig at påstå, at jeg ikke aner noget. Jeg er udmærket klar over PS3'erens glimrende tekniske specifikationer.
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#83 tiany 16 år siden

#79-82 tak for jeres svar - jeg var bare blevet lidt træt af kommentaren, vi har også fået den af en vores venner, da vi blev spurgt af hvilken afspiller vi har, sagde min kæreste en ps3 og så sagde vennen "Ja jeg spurgte hvilken afspiller i har?" - altså en hentydning til at ps3 ikke er en rigtig blu-ray afspiller. Og jeg tænkte ikke specifikt på Doom's udtalelser, jeg har læst den flere andre steder på filmz og andre forummer. Ville bare have afklaret om der var noget om det...

#82 Jeg er kvinde og vi har både PS3 og Xbox360 stående fremme hele tiden, som en fast del af vores hi-fi, men jeg er måske bare unormal siden jeg ikke klager, måske er det fordi jeg selv benytter konsollerne :-)
Valar morghulis
Gravatar

#84 filmz-vassago 16 år siden

Det er helt sikkert fordi du selv bruger dem :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#85 filmz-Bruce 16 år siden

Og så har PS3'eren Bluetooth, så man kan have afspilleren i et rum og styre med remoten i et andet. Fungerer upåklageligt. De remotes jeg har til resten af mit udstyr, skal have nærmest en lige linie til udstyret.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#86 DarkLight 16 år siden

#85, plus den er så sexet udført og funktionsmæssigt at det er mærkelig ikke flere piger har købt en ;P
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#87 elwood 16 år siden

#86 Tror det fordi de vil ha en Xbox360 og venter på Rex HD, som understøtter Trance Vibrator Effekten, bare ved hjælp af en Xbox360 controller, som de i øvrigt kan benyttes hele 3 af udover den man selv spiller med.

Selv er det ikke så smart udført som Det Gamle Rez til PS2'en og dens Trance Vibrator USB enhed.

Rez PS2

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#88 filmz-Liou 16 år siden

#73 -

Ja det har du selvfølgelig ret i men det irretere mig aligevel at jeg ikke kan gå ud og købe en HD afspiller fordi den måske er værdiløs om et år.
Gravatar

#89 filmz-Kadann 16 år siden

#82 -

Hvor er jeg dog glad for, når jeg læser sådanne indlæg, at jeg ikke står til ansvar overfor andre end mig selv, så enhver beslutning om indretning og hvilke enheder der skal bruges, ikke skal tages op i et mindre råd. :)

Det er fanme lækkert ikke at have kæreste/kone og børn til at ødelægge ens hverdag. ;)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#90 filmz-Liou 16 år siden

#75 -

Ja det irretere mig faktisk at Sony på den måde har valgt for forbrugerne... de gjorde det samme da det var Playstation 2 de smed på markedet. Microsoft har derimod fornuftig nok valgt at holde sig neutrale... selvom du kan gøre din XBox 360 til en HD DVD afspiller er det jo stadigvæk noget man som forbruger i sidste ende selv vælger... Til gengæld har de så formået at lave den mest ustabile konsol nogensinde men det er jo en helt anden snak. under alle omstændigheder glæder det mig at Playstation 3 klare sig så dårlig ren salgsmæssigt, og sjovere er det at det faktisk er Nintendos lille underdogs wii der føre stort over de 2 kæmper. Ikke kun fordi Sony har valgt for deres forbrugere men også fordi Sony pissede deres europæriske forbrugere op af ryggen ved at smide en ringere model på markedet end hvad de jo havde gjordt i USA og at Playstation efterhånden var kommet i føre position og det ville være forfærdeligt hvis Sony alene sad på spil markedet... eller Microsoft eller Nintendo for den sags skyld. I den forstand kan jeg også godt se at det er til forbrugernes bedste at format krigen mellem HD DVD og Blue Ray stadig raser men derfor irretere det mig stadig.

Skriv ny kommentar: