Disney og Fox har afsløret titlen på den kommende “Kingsman”-prequel, der nu kommer til at hedde “King’s Man”.
Inden en eventuel “Kingsman 3” kommer der en prequel, der oprindeligt skulle have heddet “Kingsman: The Great Game”.
Nu har 20th Century Fox og de nye ejere fra Disney så afsløret, at denne prequel i stedet vil have titlen “The King’s Man”.
De har desuden afsløret et logo og en premieredato i februar næste år.
“The King’s Man” vil omhandle begyndelsen af Kingsman-organisationen, og den vil blive instrueret og skrevet af Matthew Vaughn, der også stod bag de to forrige “Kingsman”-film.
Filmens rolleliste inkluderer Harris Dickinson (“The Darkest Minds”), Daniel Brühl (“Captain America: Civil War”), Aaron Taylor-Johnson (“Kick-Ass”), Matthew Goode (“Watchmen”), Djimon Hounsou (“Guardians of the Galaxy”), Charles Dance (“Game of Thrones”), Stanley Tucci og Ralph Fiennes.
Den kommende prequel er muligvis ikke den eneste film, der er på vej i “Kingsman”-universet. sidste år blev der nemlig afsløret planer om en ny “Kingsman”-sequel, en spinoff-film og en serie – læs mere her.
“The King’s Man” har premiere den 13. februar.
Next year, we go back to where it all began. Meet The King’s Man, in theatres February 2020. pic.twitter.com/Ud05S4Z3pR
— The King's Man (@KingsmanMovie) June 19, 2019
#1 Miko86 5 år siden
#2 Johnny42 5 år siden