Efter mange års opfordringer fra både branchefolk og fans har The Academy of Motion Picture Arts and Sciences endelig annonceret en ny officiel Oscar-kategori: Bedste Stuntdesign. 

Akademiets CEO Bill Kramer og præsident Janet Yang udtaler i en fælles erklæring: “Siden filmkunstens begyndelse har stuntdesign været en uundværlig del af filmproduktion. Vi er stolte over at kunne anerkende det innovative arbejde, som disse tekniske og kreative kunstnere leverer.”

Prisen vil blive uddelt første gang ved det 100. Oscarshow i 2028 og vil hylde film udgivet i 2027. Kriterier for kvalifikation og stemmeafgivelse offentliggøres i 2027 som en del af de samlede regler for jubilæumsudgaven. Præsentationen af prisen afgøres af Akademiets ledelse og bestyrelse.

Nyheden kommer i kølvandet på stor offentlig støtte til stuntmiljøet – bl.a. ved dette års Oscarshow, hvor The Fall Guy-stjernerne Ryan Gosling og Emily Blunt præsenterede et hyldestmontage til stuntarbejde. Filmens instruktør og tidligere stuntkoordinator David Leitch kalder beslutningen en sejr for branchen og fremhæver stuntdesigner Chris O’Hara som pioner.

Kategorien følger i kølvandet på den nyoprettede Casting-pris, som introduceres fra næste års Oscarshow.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: