For få dage siden kom det frem, at Oscar-akademiet – for første gang siden 1943 – fremover vil nominere hele 10 film i kategorien Bedste film. Men dermed er det ikke slut med markante ændringer for det traditionsrige show.
Akademiet har nu meddelt, at der også vil blive pillet ved Æres-Oscaren, der tidligere er blevet uddelt til folk som Orson Welles, Charles Chaplin, Groucho Marx, Akira Kurosawa og Federico Fellini. Fremover vil Æres-Oscaren, der som regel tiltrækker aftenens største bifald, ikke blive uddelt under Oscar-uddelingen, men i stedet ved en speciel middag flere måneder inden showet – i år til november.
Det samme kommer til at gælde for de andre to Æres-priser – Irving G. Thalberg Award og Jean Hersholt Humanitarian Award.
Også Bedste sang bliver til næste år en noget anden oplevelse end normalt – og muligvis uden nogen Oscar for Bedste sang overhovedet. Hvor der tidligere skulle være mindst tre nominerede sange, har akademiet nu strammet reglerne, så kun sange, der får 8,25 i gennemsnit, når der skal findes de nominerede, kan komme i betragtning. Hvis ingen sang scorer minimum 8,25, vil der ikke blive uddelt nogen Oscar for Bedste sang.
Hvis en enkelt sang får 8,25 point, vil den bliver nomineret sammen med den sang, der har scoret det næsthøjeste. Ligesom tidligere kan der dog stadig højst blive nomineret fem sange, hvis de altså får de nødvendige point.
De nominerede til Oscar-showet offentliggøres 2. februar 2010, mens showet løber af stabelen 7. marts 2010.
#1 Jb-film 15 år siden
#2 steadi07 15 år siden
Æres-oscaren gives sjældent til personer som "normale" seere under 30 har et forhold til/overhovedet kender. Så hvis man vil peppe showet op, jamen så er det da et smart trick.
Men som #1 også påpeger, så er det mærkeligt hvis oscar ikke længere handler om at have bidraget til film og filmindustrien.
Jeg kan dog ikke se hvordan det kan hjælpe showet hvis ingen sange nomineres.
Den næste ændring bliver vel, at showet fordeles over flere weekender, med tre priser uddelt per "episode":)
#3 Nicki52 15 år siden
#4 Outbound Sith 15 år siden
I øvrigt kan man kun nomineres, hvis man er under 35 og er aktiv på Twitter.
Trist...
Fox Mulder
#5 cansi 15 år siden
#6 BN 15 år siden
Jeg håber virkelig ikke, at nogen som helst af de ændringer de laver, bare er for at tækkes et yngre tv-publikum. For hvorfor skulle de dét? Jeg mener: Hvad er det for en type film, der bliver Oscar-nomineret, og hvad er det for en type film, som store dele af det helt unge publikum foretrækker? Hvor ofte er der sammenfald her?
Og hvis ældre skuespillere og instruktører m.v. skal gemmes sådan lidt af vejen, bare fordi der måske er mange blandt det helt unge publikum der ikke aner hvem disse er, er dette så befordrende for udbredelsen af viden om og anerkendelse af de mennesker, der har stået bag tidligere tiders store filmsuccesser og klassikere frem til omkring begyndelsen, midten eller slutningen af 1990'erne ... eller hvornår det nu var, kategorien "seere under 30" begyndte at blive film-interesserede?
#7 wimmie 15 år siden
#8 wimmie 15 år siden
#9 filmz-Bruce 15 år siden
You can't stop the signal Mal!!!
Og man kan ikke stoppe, at intelligens har været globalt faldende siden Age of Reason. Vi må omfavne idiocracy fremfor at bekæmpe det. Menneskeheden vil underholdes, ikke undervises og hvem gider dog bruge tid på noget, som er foregået udenfor vor levetid og hvorfor skulle Oscar så spilde tid på det?
Bare se hyldesten til Michael Jackson, verdens største nogensinde. Bare spørg Dennis på 15, som aldrig har set en dokumentar om Elvis, Beatles og Sinatra.
PS: Og tag så og klip Oscar begivenheden med max. 2 sekunders sammenhængende billeder, så man ikke falder i søvn og gerne med eksplosioner af Bay til at distrahere for den megen snak. Hvordan skal man dog ellers kunne bevare fokus uden at få lyst til at sms'e, maile, surfe eller have ipod'en i øret.
#10 Michael Andersen 15 år siden
Horner: "Hello french Guv'nor... I did "Troy" way better than you!"
Yared: I'm not french and my name is جبرائيل يارد, you cannibal!"
ROUND 1