Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.

“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#91 BN 15 år siden

El vez (86) skrev:
Hvad med at se filmen før du sviner den?


Det er ikke alt her i livet man behøver at prøve for at vide, at det er noget skidt. Og jeg VED, at den her film er noget skidt .... efter MIN mening.

Hvis andre kan nyde denne film og ser noget fantastisk ved den, så lad dem gøre det. Jeg for min del vil bare hellere se andre typer film.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#92 BN 15 år siden

ismet (90) skrev:
#60 - bn

Jeg fik set filmen idag, og jeg synes, at du skal holde dig væk fra denne film. Den er fuldstændig som du forventer den. Jeg efterlod biffen med en besynderlig følelse som jeg har svært ved at sætte ord på. Det var en åndssvag, pervers og virkelig meningsløs oplevelse som jeg fortryder at have brugt penge på.


Interessant at høre din vurdering. .... Og ja, det vil jeg gøre.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#93 BN 15 år siden

#87 - bruce:

Nej BT citerer Trier for at sige "at FOLK føler sig så provokeret". Trier siger ikke, at det er hans "drive" og ønske med at lave film.


Så har jeg et spørgsmål:

Von Trier udtaler: "Det er da fantastisk, at folk føler sig så provokeret. Det vil jeg til enhver tid hellere have end alt det der midt imellem."

Hvad "alt det der midt imellem", som Von Trier ikke er så vild med i forhold til at "folk føler sig provokeret"?

Om det at folk føler sig provokeret siger han: "Det vil jeg til enhver tid hellere have".

Det kan vist kun betyde, at han foretrækker provokationen.

Resten kommenterer jeg senere i aften - efter 'Matador'. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#94 tranberg 15 år siden

ANTICHRIST ER EN DÅRLIG, DÅRLIG, DÅRLIG FILM

Hvor skal jeg starte..?
Folk der kalder dette et mesterværk, folk der kalder dette kunst, bliver blændet af Lars Triers lortebrune charme.
Kunst skal provokere for et budskab, som kunst der provokere for at ændre samfundet, for at fremme ligestilling, for at bryde rammer og normer.

Antichrist er ikke kunst, for filmen provokere for at provokere. Filmens voldelige scener har intet formål med hverken historien, forløbet, udviklingen. Jeg tænkte gentagende gange under filmen: "hvorfor skulle det ske?". Provokationen, som filmen udøver, har hverken budskab, mening eller formål og derfor er det altså ikke kunst; så er det meningsløs lort.

Var denne film lavet af en ukendt Jens Jensens fra Hillerød ville alle anmeldere svine filmen til og kalde den mislykket, men ligeså snart "Lars von Trier" står skrevet med en alt for skrå kursiv over skærmen, så falder alle over hinanden for at være den første til at stikke sin tunge op i den aldrende røv.
Det er klamt!
Filmen har hverken formål, budskab eller morale.

Til folk der kalder Antichrist for "Triers terapi for åben skærm" har ikke forstået den kendsgerning, at der jo ikke bliver bearbejdet noget som helst i filmen!
Der er INGEN karakter udvikling: Dafoe forbliver den altid bedrevidende psykiater og Gainsbourg er lige så skinger som i Kapitel 1.
I stedet bliver der åbnet for hanen så vandet fosser meningsløst ud; der bliver hverken helt på flaske eller bearbejdet, men vold, sex og skrig bliver kastet i hovedet uden nogen form for substans.

Derudover er den utrolig overvurderet = den rørte mig ikke på noget tidspunkt, den kom overhovedet ikke ind under huden.
Forventningerne til denne film er blevet sat så enormt højt, at de voldelige scener og de sørgelige scener virkede falske og forcerede i forhold til hvad man forventede af dette "satans mesterværk".

Billedesiden er fantastisk --- i de første ti minutter.
Prologen er fantastisk filmet og billedsiden er virkelig flot, men efter ti minutters tid står det en laaaangt ud af halsen. Resten af filmen er optaget med digitalkamera og har en snært af det håndrystende dogme-look over sig og det passer bare slet, slet ikke med den overromantiserede billedside, der klippes til ind i mellem.

Lydsiden er ligeså utrolig overvurderet; de få lyde der opstår vækker på ingen måde uhygge og filmen, generelt, formår slet ikke at bygge nogen anspændt uhygge op hos mig.


Antichrist er NONSENS PÅ STYLTER!
Lars von Triers alt for kendt-klingende navn er een af de eneste grunde til, at denne film er kommet så langt som den er og den eneste grund til at den er blevet så "hypet" som den er.
Filmen prøver at være noget, som den bare slet ikke er.
Jeg fandt den utrolig langtrukken, plat, overvurderet, meningsløs og uden tvivl et udtryk for, hvor let det er for en mand med "von" i sit navn, at snyde diverse filmanmeldere.

Mesterværk ..? Hellere en stor pose med varm luft.

1/6
The end is closest to the beginning
Gravatar

#95 mr gaijin 15 år siden

#94 Bare det faktum, at filmen har fremprovokeret eller inspireret så underholdende et vredesudbrud som din anmeldelse, må være tegn på, at det er stor kunst :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#96 Michael Andersen 15 år siden

#91 Normalt synes jeg du er rigtig god til at argumentere, men så længe du ikke har set filmen har DIN mening om den desværre nul værdi.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#97 fazz 15 år siden

#94
HAHA, det er sku det jeg havde regnet med ;D LOVE IT or HATE IT!

#95
Eller også syntes han bare det er lort ;D
"If you figure a way to live without serving a master, any master, then let the rest of us know, will you? For you'd be the first person in the history of the world."
Gravatar

#98 mr gaijin 15 år siden

#97 Ja, men han lader til at mene det seriøst, oprigtigt og dybfølt. Det er sgu dejligt at se folk være så engagerede :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#99 tranberg 15 år siden

#95
Nej, det er ikke filmen der har fremprovokeret min reaktion, det er folks ubegrundede og meningsløse kærlighed til denne omgang bæ.
Var forventningerne ikke så høje og var den ikke blevet kronet til uofficielt mesterværk, ville jeg ikke gide give den så meget som en tanke, men jeg må protestere inden at det er blevet en selvfølge at Lars von Trier kan slippe afsted med sådan noget her.

The end is closest to the beginning
Gravatar

#100 Michael Andersen 15 år siden

#94
Var denne film lavet af en ukendt Jens Jensens fra Hillerød ville alle anmeldere svine filmen til og kalde den mislykket, men ligeså snart "Lars von Trier" står skrevet med en alt for skrå kursiv over skærmen, så falder alle over hinanden for at være den første til at stikke sin tunge op i den aldrende røv.


Den her og andre tråde er et meget godt eksempel at det modsatte sker. Hvis den var lavet en ukendt Jens Jensens fra Hillerød så havde diskussionen været helt anderledes afdæmpet, men ligeså snart det en Lars von Trier-film, så farer modstandere op i det røde felt for at vise at de for helvede og !!&%/!!¤%¤!¤#%!! ikke er hoppet på mandens numre. 1-0 til Trier igen for 117. gang.
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: