Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.
“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.
#171 Michael Andersen 15 år siden
#169 woody :D Sådan som du misforstår får du hermed forbud mod at se 3D-versionen ;)
#172 BN 15 år siden
Tak for roserne. :-)
Herinde på filmz.dk bliver indholdet af og forskellige sider ved de enkelte film jo vendt og drejet så rigeligt, FØR folk har set selve filmene. MIN interesse for en given film kommer altid helt af sig selv ud fra forhåndsomtaler, nyheder og anmeldelser, og det samme er tilfældet med min MODVILJE overfor en given film. Jeg er således ikke imod bare for at være imod ... apropos det du skriver om "at være imod på forhånd".
Og jeg gemmer mig ikke bag andres meninger - jeg læser dem og lytter til dem og sammenholder dem med hvad jeg selv føler for indholdet og emnet i en film, hvad jeg mener om en instruktørens hidtidige produktion. F.eks. har jeg læst meget om 'Saw'-filmene, set trailers og Youtube-klip, og jeg bryder mig simpelthen bare ikke om indhold og emne i disse film.
Jeg ser de film, jeg har lyst til at se; dem hvor jeg intuitivt føler, at der er noget at hente, noget som jeg vil kunne lide. Jeg sorterer og filtrerer med andre ord. Mon ikke de fleste har det ligesom mig på det punkt? :-)
#173 mr gaijin 15 år siden
#174 BN 15 år siden
Og præcist på hvilket punkt er det at jeg mangler troværdighed?
Jeg copy/past'er lige fra en anden tråd nogle tanker om det at udtale sig om en film, man ikke har set:
Det er sandt, at man ikke kan have en mening om selve håndværket, altså om hvor godt eller dårligt skuespillet er, hvor godt eller dårligt filmen hænger sammen, hvor god eller dårlig billedsiden og klipningen er, hvor godt eller dårligt det er lykkedes at opnå den ønskede effekt eller stemning o.s.v. .......... Men man kan godt have en mening om det emne, en film behandler, og det indhold man er bekendt med ud fra omtale, anmeldelser, trailers og klip.
Efter første gang at have læst, hvad 'Antichrist' handlede om, var jeg ikke spor interesseret i filmen. Efter at have set traileren, var jeg stadig ikke interesseret. Da jeg så læste de første anmeldelser, fik jeg en decideret modvilje mod filmen, og da jeg stødte på nogle meget afslørende spoilers til filmen, følte jeg afsky ved dens indhold. Og ingen af Von Trier's udtalelser har ændret på min manglende lyst til at se filmen.
Jeg har en mening om hvilke film, jeg ønsker at bruge tid på. Og denne mening danner jeg mig ud fra de allerede nævnte ting. Det er ikke en ubegrundet, endsige "utroværdig" holdning .... for ellers kunne man ligeså godt påstå, at man ikke kan have en mening om stofmisbrug, hustruvold o.lign. (uden nærmere sammenligning i øvrigt) uden selv enten at have begået det eller selv at have været udsat for det. .... Eller hvis en is-producent alle dage har lavet is, man ikke kan lide, og der så kommer en ny is fra dem, der ifølge al omtale er lavet efter deres gamle traditioner, og som ovenikøbet har fået hård kritik nogle steder fra for at have en vammel bismag, ja, så kan man også sagtens have en mening om denne is. En mening, man bruger til at sortere med.
Jeg taler om hvad JEG kan lide og ikke kan lide at se film om. Gør dét mig utroværdig?
#175 BN 15 år siden
Og svaret på det indlæg, du FØRST skrev, før du rettede og strøg det hele, er:
Det er nok fordi jeg virkelig i den grad synes, at Lars Von Trier's film er en gang Kejserens Nye Klæder, og at skræddernes bedrag genspejles i udnævnelse af filmen til at være åh så kunsterisk og åh så dyb.
Un Chien Andalou meets Bergman meets Hardcore Porn
#176 Bony 15 år siden
"Un Chien Andalou meets Bergman meets Hardcore Porn". Du siger det jo meget rammende lige her. Den sammensmeltning af stilarter synes jeg netop er så kunstnerisk, som noget kan være. Men det er jo nok bare mig.
#177 El vez 15 år siden
Altså inklusive den film du ikke har set?
#178 Michael Andersen 15 år siden
+ du fælder dom over filmen = baseret på andre folks mening om filmen udråber du den til en gang Kejserens Nye Klæder.
JA
#179 Bony 15 år siden
#180 tranberg 15 år siden
Hvorfor ser du ikke bare filmen, bn :)?
Der er åbenbart mange folk herinde, der beundre dine orale kvaliteter, og hvis du kunne kombinere dine stærke anti-Trier meninger med rent faktisk at have belæg for dine påstande om Antichrist, ville du jo være uovervindelig ..?
8-)