Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.

“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#191 filmz-Bruce 15 år siden

#190 Det er da fair nok. Faktisk kan jeg overhovedet ikke have noget imod de fleste af de forbehold du nævner, som stiller dig kritisk til en film og dens indhold og afholder dig fra at se den. Det er med indholdet i #173, at jeg synes "den kammer over"

bn (175) skrev:
#173:Det er nok fordi jeg virkelig i den grad synes, at Lars Von Trier's film er en gang Kejserens Nye Klæder, og at skræddernes bedrag genspejles i udnævnelse af filmen til at være åh så kunsterisk og åh så dyb.

Un Chien Andalou meets Bergman meets Hardcore Porn


Hvis jeg skulle udtale mig om David Lynch og hele hans bagkatalog af film udfra f.eks. Lost Highway, som jeg fatter en meget lille hat af, eller f.eks. Gilliams Inland Empire, som jeg ikke har set og derefter lade dette afskære mig fra at se resten af de to herrers film, fordi jeg forventer, at film fra en instruktør altid vil ligne alle andre film fra den samme instruktør, så ville jeg godt nok gå glip af mange gode oplevelser.

Jeg gør som du, når det kommer til Michael Bay, McG, Brett Ratner, Uwe Böll, Rob Cohen etc. Jeg tror simpelthen ikke der kan komme andet fra deres hånd, end en smuk indpakket lort. Og gang på gang bliver jeg bekræftet i mine fordomme i anmeldelser, som skriver, hvad jeg tænker og formoder og derfor gider jeg ikke spilde tid på nye film fra dem. Men jeg påstår, at der er forskel på instruktører og deres værker og dermed også, hvorledes man kan afvise dem. Førnævnte instruktører er endimensionelle og går efter et budget på 80-120 mio dollars og så skal der filmes 60% effektskud og de sidste 40% skal man komme igennem så lidt patetisk som muligt, gerne med hurtige klip, som kan skjule de latente barnagtigheder i plot, dialog og skuespil. Det er de en-dimensionelle og lineære underholdnings instruktører.

Så er der de to-dimensionelle underholdningsinstruktører, som formår at lave underholdningsfilm, hvor plot, dialog og skuespil går op i en højere enhed med billed- og lydsiden. Fincher, Nolan, Mann, Ridley.

Så er der de to-dimensionelle arthouse instruktører for hvem effekter er sekundært og billed og lyd ikke behøver være mere end 16:9 og stereo. Ken Loach, Woody Allen, Almodovar.

De fleste kan stadig være med ved de to dimensionelle.

Men så findes der den håndfuld, som går udover kanten. Instruktører, som ikke er "som de andre". Stanley Kubrick, David Lynch, Terry Gilliam, Von Trier. Her kan man tale om at "læse mellem billederne". Det er ikke alle som har lyst til dette. Mange har det som Rock Hudson til premieren på 2001, som udbrød:

“Will someone tell me what the hell this is about?"

Rock Hudson fattede ikke filmen og det er ingen skam. Det gjorde de færreste første gang. Spørgsmålet er, om filmen fik ham til at tænke over, hvad der lå bag billederne? Om den engagerede ham nok til at få lyst til at finde ud af puslespillet. Formentlig ikke. De fleste betragter film som en engagerende oplevelse i tidsrummet, hvor vi sidder i stolen og betragter billederne. Måske vi endda tænker over nogle af sekvenserne i filmen, men formentlig ikke fordi vi først skal analysere dem og finde frem til en betydning i timer, dage og uger derefter. Men det er der nogle instruktører som kan. Lynch, Trier, Kubrick, Gilliam kan hjernevridningens kunst.

Disse instruktørers værker kan ikke blot forbigåes, med henvisning til et andet af deres værker. Dertil er de alt for sofistikerede og originale.

Når du i #173 tager ordene "... en gang Kejserens Nye Klæder, og at skræddernes bedrag genspejles i udnævnelse af filmen til at være åh så kunsterisk og åh så dyb" i din mund, så kommenterer du på en af de tredimensionelle instruktørers værker og påstår, at det er bedrag at betragte den som kunstnerisk og dyb. Ikke desto mindre er der mange andre, som netop engagerer sig i bevæggrunde, baggrunde etc, som finder en fantastisk filmisk tilfredsstillelse i, at billeder og lyd skaber et helt andet univers af symbolik og metaforer. Dette kan for mange være en ligeså god, hvis ikke bedre filmoplevelse, end at se en traditionel en- eller to-dimensionel film og de er sikkert langt bedre til at bedømme, hvorvidt de er ofre for bedrag og en gang kejserens nye klæder.

Jeg har på fornemmelsen, at du sætter kikkerten for det blinde øje med vilje, fordi du netop gerne VIL se kejserens nye klæder, ikke mindst ud fra en religiøs baggrund, som Von Trier nærmest blasfemisk tager under behandling.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#192 kasper0204 15 år siden

bn (185) skrev:
Findes der ingen film, du ikke gider at spilde tid på? Eller ser du måske alle, der udgives?


Forskellen er så bare, at du NETOP spilder mere end bare tid på denne film! Det her er jo tydeligvis ikke en Saw-film, som du ville hoppe let og elegant over - du hænger sgu ved! Og bliver hér! Èt eller andet må filmen have gjort, siden du liiige skal... Og lidt til...
Gravatar

#193 BN 15 år siden

#192:

Nu må du lige lytte de andre skribenter, ikke? ;-) .... Ud fra hvad de siger, kan en film man ikke har set, ikke lige gøre "et eller andet", siden jeg "liiige skal ... og lidt ..." (Hmm, lyder som en person der har en frygtelig fyldt blære, han skal have tømt...)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#194 tranberg 15 år siden

bn - hvorfor synes du at emnet er "åndsvagt ud over alle grænser" ..?
Personligt synes jeg da emnet er et fantastisk oplæg til en film og der er da også lavet et hav af film baseret på følgende emne:
"kvinde mister barn og bearbejder hendes sorg".

Hvad Trier så har gjort med emnet er jo en anden diskussion; en man kun kan deltage i, hvis man rent faktisk har set filmen ;).
The end is closest to the beginning
Gravatar

#195 Thomsen 15 år siden

Sad lige og læste lidt afsluttende om Cannes. Rygterne siger, at Huppert åbenbart var energisk fortaler for, at Trier skulle have palmerne. Men juryen skulle have været vildt uenige og endt med nærmest at blive uvenner. Bl.a. skulle James Gray have kaldt Huppert for en "fascistisk kælling". :-)
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#196 BN 15 år siden

bruce (191) skrev:
#190 Det er da fair nok. Faktisk kan jeg overhovedet ikke have noget imod de fleste af de forbehold du nævner, som stiller dig kritisk til en film og dens indhold og afholder dig fra at se den. Det er med indholdet i #173, at jeg synes "den kammer over"


Jamen, jeg synes bestemt også, at indholdet i #173 kammer over. hehe

bn (175) skrev:
#173:Det er nok fordi jeg virkelig i den grad synes, at Lars Von Trier's film er en gang Kejserens Nye Klæder, og at skræddernes bedrag genspejles i udnævnelse af filmen til at være åh så kunsterisk og åh så dyb.

Un Chien Andalou meets Bergman meets Hardcore Porn


Hvis jeg skulle udtale mig om David Lynch og hele hans bagkatalog af film udfra f.eks. Lost Highway, som jeg fatter en meget lille hat af, eller f.eks. Gilliams Inland Empire, som jeg ikke har set og derefter lade dette afskære mig fra at se resten af de to herrers film, fordi jeg forventer, at film fra en instruktør altid vil ligne alle andre film fra den samme instruktør, så ville jeg godt nok gå glip af mange gode oplevelser.

Jeg gør som du, når det kommer til Michael Bay, McG, Brett Ratner, Uwe Böll, Rob Cohen etc. Jeg tror simpelthen ikke der kan komme andet fra deres hånd, end en smuk indpakket lort. Og gang på gang bliver jeg bekræftet i mine fordomme i anmeldelser, som skriver, hvad jeg tænker og formoder og derfor gider jeg ikke spilde tid på nye film fra dem. Men jeg påstår, at der er forskel på instruktører og deres værker og dermed også, hvorledes man kan afvise dem. Førnævnte instruktører er endimensionelle og går efter et budget på 80-120 mio dollars og så skal der filmes 60% effektskud og de sidste 40% skal man komme igennem så lidt patetisk som muligt, gerne med hurtige klip, som kan skjule de latente barnagtigheder i plot, dialog og skuespil. Det er de en-dimensionelle og lineære underholdnings instruktører.

Så er der de to-dimensionelle underholdningsinstruktører, som formår at lave underholdningsfilm, hvor plot, dialog og skuespil går op i en højere enhed med billed- og lydsiden. Fincher, Nolan, Mann, Ridley.


Øv, hvor er vi dog principielt enige her! .... Dog med en lille forskel, der vedrører de konkrete navne du opremser: Hvis JEG på min side forventede, at film fra Brett Ratner altid vil ligne alle andre film fra den samme instruktør, så ville jeg være gået glip af den gode oplevelse, som jeg fik ved at se 'The Red Dragon'.

Og igen har det noget at gøre med, hvad man gerne vil se på det store lærred.

Men så findes der den håndfuld, som går udover kanten. Instruktører, som ikke er "som de andre". Stanley Kubrick, David Lynch, Terry Gilliam, Von Trier. Her kan man tale om at "læse mellem billederne". Det er ikke alle som har lyst til dette. Mange har det som Rock Hudson til premieren på 2001, som udbrød:

“Will someone tell me what the hell this is about?"

Rock Hudson fattede ikke filmen og det er ingen skam. Det gjorde de færreste første gang. Spørgsmålet er, om filmen fik ham til at tænke over, hvad der lå bag billederne? Om den engagerede ham nok til at få lyst til at finde ud af puslespillet. Formentlig ikke. De fleste betragter film som en engagerende oplevelse i tidsrummet, hvor vi sidder i stolen og betragter billederne. Måske vi endda tænker over nogle af sekvenserne i filmen, men formentlig ikke fordi vi først skal analysere dem og finde frem til en betydning i timer, dage og uger derefter. Men det er der nogle instruktører som kan. Lynch, Trier, Kubrick, Gilliam kan hjernevridningens kunst.

Disse instruktørers værker kan ikke blot forbigåes, med henvisning til et andet af deres værker. Dertil er de alt for sofistikerede og originale.


Jeg mener slet ikke, Von Trier hører hjemme sammen med Kubrick og Gilliam - i den sammenhæng er han i mine øjne en Wannabe.

Når du i #173 tager ordene "... en gang Kejserens Nye Klæder, og at skræddernes bedrag genspejles i udnævnelse af filmen til at være åh så kunsterisk og åh så dyb" i din mund, så kommenterer du på en af de tredimensionelle instruktørers værker og påstår, at det er bedrag at betragte den som kunstnerisk og dyb. Ikke desto mindre er der mange andre, som netop engagerer sig i bevæggrunde, baggrunde etc, som finder en fantastisk filmisk tilfredsstillelse i, at billeder og lyd skaber et helt andet univers af symbolik og metaforer. Dette kan for mange være en ligeså god, hvis ikke bedre filmoplevelse, end at se en traditionel en- eller to-dimensionel film og de er sikkert langt bedre til at bedømme, hvorvidt de er ofre for bedrag og en gang kejserens nye klæder.


Du mener #174. ;-)

Når jeg skal bedømme film eller vurdere om den er noget for mig, er det MIN mening der tæller. Og uanset hvor mange der kalder en rådnende gris eller fisk i en blender for kunst, så kalder JEG det Kejserens Nye Klæder, fordi det for mig lugter langt væk heraf - og den betegnelse vil jeg visse tilfælde også bruge, når jeg siger min mening højt eller skriver den på filmz.dk.

Tranberg har skrevet noget lignende, blot med et andet ordvalg. Men kritikken går grundlæggende på meget af det samme. Og han har set filmen.

Jeg har på fornemmelsen, at du sætter kikkerten for det blinde øje med vilje, fordi du netop gerne VIL se kejserens nye klæder, ikke mindst ud fra en religiøs baggrund, som Von Trier nærmest blasfemisk tager under behandling.


So you have a bad feeling feeling about this? Well, it's a wrong feeling. :-D

Det er muligt, at nogle af personlige årsager - politiske, psykologiske, religiøse el. andet - løber skrigende væk bare fordi en film har en titel, der lyder voldsom i deres ører. Sådan har JEG det ikke. I min filmsamling forefindes en titel som 'The Devil's Own', som måske ville skræmme nogle bort, fordi de ikke forstår tanken eller symbolikken bag titlen, set i forhold til handlingen i den pågældende film. Og når filmfolk vælger titler som 'Armageddon' eller 'Antichrist' til deres film, skal man som som regel ikke lægge noget blasfemisk deri. Desuden har jeg masser af film med indhold, der overhovedet ikke svarer til mine personlige opfattelser, men hvor symbolværdien, eventyr-elementet eller andet hæver filmen højt op på min karakterskala og gør mig ligeglad: '2001: A Space Odyssey', 'The Lord of the Rings', 'The Green Mile', 'Meet Joe Black', 'Braveheart' og 'Flammen og Citronen' plus mange flere.

Nøgenscener eller frække scener vil måske også skræmme nogle væk - men det er ikke i sig selv noget der trækker ned i min bog. Ellers ejede jeg nok næppe film som 'The Terminator', 'Titanic', 'A History of Violence' og 'American History X' m.fl. Jeg tror, sex er kommet for at blive, og at tøj bare er et dårligt skalkeskjul for nøgenhed..... Næh, det er MÅDEN det skildres på, og den sammenhæng det skildres i, der for mig kan gøre en forskel - såsom i tilfældet med 'Antichrist', hvor en handling så ekstrem at jeg næppe tror, at nogen nogensinde har gjort sådan i det virkelige liv, finder sted i en blanding af sex og vold.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#197 evermind 15 år siden

Men er der nogen, der kan fortælle mig, om 3D-versionen af Toy Story indeholder mere Woody???
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#198 filmz-Bruce 15 år siden

bn (196) skrev:
Næh, det er MÅDEN det skildres på, og den sammenhæng det skildres i, der for mig kan gøre en forskel - såsom i tilfældet med 'Antichrist', hvor en handling så ekstrem at jeg næppe tror, at nogen nogensinde har gjort sådan i det virkelige liv, finder sted i en blanding af sex og vold.


Ikke desto mindre led Jesus Kristus så meget på korset, at han tog hele verdens synder på sine skuldre for evig tid, så vi andre kunne frelses derved. En sådan hændelse, vil muligvis være den voldeligste nogensinde udført, hvilket så også er skildret på film, Passion of the Christ, hvor den katolske kirke lovpriste filmen, hvis eksplicitte vold kan hamle op med en del.

Denne film er "based on a true story". Antichrist er ikke, men foregår i et parallelt univers, er et tankespind, vender legenderne og myterne eller for nogen sandheden, på hovedet i symbolik og metaforer. Hvilken MÅDE er ok?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#199 tranberg 15 år siden

#198
"Based on a true story" ..? Arh, come on.
Skriv hellere "based on a book", for du ville vel heller ikke kalde Harry Potter for "based on a true story", trods der er ligeså meget belæg for den bogs påstande som biblens.

Dårligt eksempel at stille Antichrist op mod Passion of the Christ ved at skildre forskellen som værende henholdsvis "ikke sandhed" og "sandhed".
The end is closest to the beginning
Gravatar

#200 filmz-Bruce 15 år siden

#199 Det er muligt du ikke tror på bibelen og dens budskaber, men selve korsfæstelsen af hr. Jesus Kristus er nu ganske godt dokumenteret både af romerne, jøderne, de kristne og ... that should cover it.

Og jo, jeg synes faktisk det er et fint eksempel. At eksplicit vold forherliges af den katolske kirke og dens tilhængere, når det passer ind i agendaen, mens eksplicit vold fordømmes i andre sammenhænge, som åbenbart er en symbolsk og metaforisk verden kontra det, den katolske kirke betragter som den endegyldige sandhed. Så nej, mit eksempel er på ingen måde dårligt. Tværtimod er det et skide godt eksempel :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: