Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.
“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.
#231 filmz-Bruce 15 år siden
#232 tranberg 15 år siden
Jaeh, lidt sjovt, at der gøres så meget ud af billederne og så fejles der så meget på lydsiden.
Et paradoks jeg har tænkt meget over siden jeg så filmen, er hvorvidt det ville klæde den, at have underlægningsmusik i mere end blot prologen og epilogen. Jeg mener både at det kunne svække filmens rå og brutale virkelighedsfornemmelse, men det ville måske også gavne den haltende lydside.
#233 Highland Park 15 år siden
Jeg er slet ikke enig med dig, hvad lydsiden angår tranberg. Den forekom mig ret sofistikeret og anderledes i forhold til så mange andre såkaldte gyserfilm. Flere steder var der truffet ret aparte valg (f.eks. blev der et sted arbejdet med meget kortvarig knasende støj i lydbilledet lidt a la et decideret knæk i lydsporet), og jeg nød den abrupte brug af chokeffekter, der hvad timing angår ofte var placeret lidt skævt i forhold til de handlingselementer, de skulle ledsage. Resultatet blev visse steder, såsom
en bevidst snublende leg med konventionerne.
Forresten undrer det mig, at Per Streit slet ikke var med på "Antichrist"-holdet, men det er der formentlig en god grund til.
#234 tranberg 15 år siden
Men HP - jeg er skam enig med dig i lydsidens design og aparte fremtoning, men mener den er af ringe kvalitet, da den skulle have været meget mere kraftfuld for at være en af de dominerende faktorer, hvilket jeg mener lyden bør og skal være i gyserfilm.
#235 Highland Park 15 år siden
Personligt er jeg glad for det, da jeg ikke synes, at han er en særlig dygtig fotograf. Dod Mantle arbejder langt mere effektivt og interessant med Triers "pegende" kamera.
Jeg synes klart, at man kan se Mantles fingeraftryk overalt i filmen, f.eks.
Men jeg giver dig (tranberg) helt ret i, at de mange små scener og detaljer rummer stor styrke, og at der "er lagt så meget kraft i, at gøre ellers forgængelige scener, utrolig grundvolds-psykologiske" - i øvrigt et pragtfuldt udtryk; "grundvolds-psykologiske".
#236 The Insider 15 år siden
Lyden af de faldene agern gjorde stort indtryk på mig, og hvad med de underfundige lyde under scenen, hvor kvinden forestiller sig at være i skoven? (mens de faktisk er i toget) Biograferne herhjemme ved sædvanligvis røv og nøgler om lydjustering, så det ville ikke forbavse mig, hvis de havde fucket op på den konto. Jeg var vild med brugen af støj også, der skabte en fornemmelse af, at noget var 'off' - nøjagtig ligesom billedsiden. Ja, egentlig syntes jeg, at billedsiden og lydsiden komplementerede hinanden perfekt. Selve filmen skal jeg dog se igen, før jeg kan udtale mig om den :-)
#237 tranberg 15 år siden
Jeg mener ellers Trier har skudt et par frames i filmen. Det forklarede han i TV2s interview med ham i Cannes, hvor han siger, at han er utilfreds med bl.a. at han ikke fik skudt filmen selv, og at der i filmen er et par frames hvor billede står og hopper ustyrligt.
Jeg kan også selv huske et frame, hvor Dafoe og Gainsbourg går i skoven og billede hopper helt vildt - jeg mener ret sikkert, det er optaget af Trier.
Maybe I'm wrong..?
#238 Highland Park 15 år siden
Jeg synes sgu, at det er skidemodigt af Trier at lege med mediet på den måde. I øvrigt fungerer det som en fin reference til og videreudvikling af (Advarsel: "Riget"-spoiler!!!)
#239 Highland Park 15 år siden
Jeg er helt enig, og jeg kender jo slet ikke denne unavngivne person. :P
I mine øjne er "Antichrist" heller ikke en gyserfilm i traditionel forstand men snarere en skræmmende film om alt, hvad der foruroliger, underminerer rationel tænkning og rykker og omrokerer grænserne for, hvad der er virkeligt.
Jeg er helt enig med dig The Insider. :)
Det skabte nemlig en fornemmelse af, at noget var "off". Og ja, jeg bliver også nødt til at se den igen, før jeg egentlig kan sige, hvad jeg synes om den som helhed. Det er en forbistret svær satan af en film.
#240 Highland Park 15 år siden
Således har jeg heller ikke læst Eberts analyse endnu.
Men du har helt ret i, at billedet hopper meget i visse indstillinger, men jeg opfattede det som en fascinerende afspejling af uro og ustabil psyke - lidt ligesom visse indstillinger i "A Tale of Two Sisters". I mine øjne fungerede det sublimt.