Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.

“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#321 Nicki52 15 år siden

Jeg forklarer lige hvad jeg mener,
der hvor hun løber over græsset til huset. Så viser hun ham bransåret. Hun siger det brænder under fødderne. Jeg tror faktisk den eneste grund til jeg syntes er dårlig, er nok den voldsomme slutning. Jeg tror min rigtig mening er, at den er virkelig god.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#322 filmz-Bruce 15 år siden

#319 Jeg ville ikke fatte en skid af Mulholland Drive og formentlig heller ikke Antichrist, hvis jeg havde set film som disse i din alder. Det havde intet at gøre med, at jeg var dum, blot at jeg i den alder ikke havde fået den erfaring eller viden, som skulle til at jeg var i stand til at "få noget ud af dem". At "få noget ud af dem", kan være mange ting. Det kan være elementær forståelse, det kan være en fortolkning, som giver mening for mig.

Selvom nogle film har en aldersgrænse påskrevet dem, er der ingen garanti for, at man er i stand til at dissekere, fortolke og analysere dem. Det kræver tid, erfaring og ikke mindst lyst til at udforske film og filmsprog, som måske ikke lige ligger til højrebenet, når man er 16. Jeg var heldig, at mine forældre i en tidlig alder, lod mig se alle de sort hvide film, som Sverige sendte kl. 21.35 igennem mange år. Der var simpelthen ikke andre muligheder, for dansk TV sendte måske kun en eller to film om ugen. Det åbnede filmverdenen for mig. Havde det været i dag, ville det næsten være umuligt for mig ikke at vokse op med kun mainstream film i TV og incitamentet for selv at søge anderledes film, ville være lavt, for man sluger det man nu engang kan lide, med mindre man får indskydelser fra sig selv og sine omgivelser om at søge andet og nyt. Og biograferne i dag viser jo 90% de samme film, hvilket er et ekstremt lille udvalg af alle kvalitetsfilm, som man selv er nødt til at finde frem til på dvd og blu-ray.

Så når jeg stejler over din udtalelse, så er det ikke fordi jeg ikke forstår, hvorfor du siger det. Men hvis du virkelig elsker film, så er jeg ikke sikker på, at du har den samme holdning til kunstneriske film, når du er blevet 26 eller 36. Men det kræver, at du på et tidspunkt kaster dig ud på dybt vand og oplever, at ikke alle instruktører laver film for underholdningens og indtjeningens skyld.

Hvis du har mod på det, så sæt tid af til to syn af Mulholland Drive og prøv og se den med åbne øjne. Første gang tror jeg ikke du fatter en skid. Derefter får du et par links til nogle analyser af filmen og så ser du den igen. Det kan være en glimrende katalysator.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#323 Nicki52 15 år siden

I tror alle laver film for pengenes skyld. Det er altså ikke helt rigtigt. De laver film fordi de har lyst og har nye idéer. Men selvfølgelig når de har ofret penge på en film, regner de med at få nogen tilbage. Det kan også være de vil vinde priser. F.eks. er Himlen Falder ikke for pengenes skyld, men for budskabet, at hvis man ved sådan noget, skal man sige det. Den der dramafilm, Gaven tror jeg heller ikke var.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#324 mr gaijin 15 år siden

#321

Nåja, det er rigtigt. Den scene havde jeg helt glemt. Undskyld kommentaren med at ryge græs. Den var ikke på sin plads.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#325 Nicki52 15 år siden

mr gaijin (324) skrev:
#321

Nåja, det er rigtigt. Den scene havde jeg helt glemt. Undskyld kommentaren med at ryge græs. Den var ikke på sin plads.


Gør ikke noget.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#326 filmz-Bruce 15 år siden

#323 Nej det gør jeg ikke. Jeg har blot en formodning om, at du ikke gør det så meget i film, som afviger fra mainstream udvalget. Formodninger som er udsprunget af det splitsekund du har været her på Filmz og som måske er helt hen i skoven. Men man kan jo nu engang kun danne sig en mening, udfra det bevismateriale der er forelagt juryen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#327 Nicki52 15 år siden

#326

Jeg ser kun film der ser gode ud.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#328 mr gaijin 15 år siden

#327 Sådan er folk jo forskellige. Jeg kan også lide film, der ser onde ud ;)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#329 filmz-Bruce 15 år siden

#327 Like I said :) Jeg har også mange bøger med et flot cover.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#330 evermind 15 år siden

#316
Velbekomme. :)

Har du fået set den endnu, bruce?
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"

Skriv ny kommentar: