Efterhånden som vi kommer længere ind i fortællingen, presser Aronofsky vedvarende grænserne for, hvad man kan vise, og hver gang man tror, at nu er han alligevel gået lidt for langt, presser han dem lige en anelse længere – og får det til at virke. Storslåede dansescener blandes med kulsort humor og nogle virkelig foruroligende billeder – aldrig har negleklipning været så skrækindjagende – og som filmen skrider frem, og Aronofskys kamera vipper febrilsk med danserinden, føles det som om ikke bare Nina, men også selve filmen er blevet sindssyg. Det er ikke ligefrem særlig subtilt eller underspillet, men til gengæld så er det en forrygende demonstration af, hvad film kan gøre som intet andet medie, og en mesterlig opførsel i ren filmpower. Det er muligt, at “The Social Network” kommer til at skovle de allerstørste priser ind ved årets Oscar-uddeling – og det er den bestemt også vel undt – men i mine øjne er dette alligevel et langt større værk.
Skriv ny kommentar:
#81 BN 13 år siden
Det der "Woohoo" gav mig bare associationer til James Cameron, da han vandt en Oscar for 'Titanic'. Derfor citatet i #76. :-)
#82 Åkepool 13 år siden
#83 Antlion 13 år siden
Aranofsky forsøger at skabe perfektion, uden at lade sig forstyrre af det imperfekte. 5/6!
#84 Skeloboy 13 år siden
#85 Antlion 13 år siden
Hvorfor det? Modsat eksempelvis scenen i toget, hvor Nina sidder overfor perversiteten i form af en gammel mand (chokerende uden malplacerede virkemidler), eliminerer disse billige chok-effekter både atmosfæren og abstraheringen fra det uvirkelige.
#86 Skeloboy 13 år siden
#87 Antlion 13 år siden
De er nemlig virkelig abstraherende og eliminerende, og jeg fatter ikke, at Aranofsky følte behov for dem. Gimmicks, kreeret i håb om at gøre filmen mere "horror"-agtig.
#88 Collateral 13 år siden
#89 Muldgraver 13 år siden
Og sådan fungerede de nu også for mig under filmen. Jeg sad med stort ubehag og så hende trække sin finger i stykker, ligesom da hun får stækket vingerne, neglene, kløerne, våbnene, en del af sin kvindelighed af moderen, men det er lige så meget (hvis ikke kun) en indleven i udtrykket for Ninas angst mere end (hvis overhovedet) en lettilgængelig effekt uden andet formål end lidt adrenalingippen.
Et andet eksempel kunne være Ninas andet besøg hos Beth på sygehuset. Det er selvfølgelig grimt at Beth tager saksen og stikker sig i ansigtet, men chokerende som sådan var det alligevel ikke før vi kommer ud i elevatoren og Nina ser den blodige saks i sine hænder og taber den af forbavselse og ligesom forvirres i og over sin hallucinationer. Fordi Nina hyles sådan ud af den og vi i øvrigt er begrænset til hendes bevidsthed, ved vi ikke om Beth overhovedet er kommet til skade (hvilket jeg dog ikke anser for sandsynligt), men hvis hun er, hvem der så har påført skaden?
Vi ved dog at Nina hjemsøges af skyld (som forstærkes af hun har stjålet) over både at have skubbet Beth af ballerinapinden og over at ville dette (hun er jo trods alt opdraget ret strengt til at have stor agtelse for den foregående generation af balletdansere (primært så sin mor)). Og så ved vi at de mange, mange omstændigheder som Nina ikke vil erkende, efterhånden er ved at blive for overvældende for hende og hun kan ikke længere få sin hidtidige verdensopfattelse til at hænge sammen, hvilket også resulterer i hallucinationer.
Jeg synes i øvrigt filmen var top fjong og giver den topkarakter.
#90 MMB 13 år siden
Hvad er folks meninger forresten om denne teori: http://www.imdb.com/title/tt0947798/board/thread/1...