Men den effektive og realismebetonede lydredigering kombineret med Smiths menneskelige helt gør dog også filmens nok største fejlskud endnu mere markant: de CGI-konstruerede vampyrmonstre. Før vampyrerne viser deres ansigt, er de en skræmmende ukendt faktor, der lurer i hver en skygge. Med uhyggelige skrig om natten fylder de godt i både Nevilles og tilskuerens underbevidsthed. Men som i så mange andre monsterfilm er uhyret selv ikke nær så uhyggeligt som forestillingen om det. Det frustrerende ved “I Am Legend” er, at et langt mere skræmmende resultat ville have været opnået, hvis der blot var blevet benyttet virkelige skuespillere, fremfor de direkte kedelige, computeranimerede monstre.
Som filmen nærmer sig sin slutning, får vampyrerne mere plads med et dertil hørende fald i både uhygge samt seriøsitet. Samtidig glider filmen væk fra sin indledende præmis om isolationens påvirkning på Neville. Havde “I Am Legend” holdt sig til en slutning, der lå tættere på den oprindelige historie, hvilket der lægges op til både i titlen og i flere scener undervejs, så ville filmens tema være blevet fulgt bedre til vægs, og “I Am Legend” ville have fremstået som en ganske vist enkelt skåret, men særdeles sammensat genrefilm. På trods af en fejlplaceret brug af CGI og en haltende afrunding på historien, er der dog stadig tale om en visuelt imponerende dystopi, samt en meget veldisponeret og gribende præstation af Will Smith i centrum for handlingen.
#91 filmz-DocDoom 16 år siden
#92 BN 16 år siden
Skal lige understrege at jeg ikke har set "I Am Legend" og heller ikke kommer til det andet end på dvd og på en dødkedelig søndag eftermiddag, hvor jeg ikke har noget bedre at tage mig til. ... Så det er kun brugen af CGI i almindelighed jeg har en kommentar til.
Jeg er også enig i, at CGI kun bør bruges hvor og når det er nødvendigt. Men jeg vil dog sige, at i tilfældet med Lord of the Rings og Star Wars Episode I, II og III har man jo også brugt mænd i gummidragter el. andet outfit til at skabe Jar Jar Binks, Dexter Jettster og Gollum m.fl., hvilket betyder at det er DISSE SKUESPILLERES bevægelser, kropssprog og stemmer, samt (i Gollums tilfælde) mimik der er brugt til at give figurerne liv på lærredet.
Og specielt når jeg tænker på Andy Serkis' energiske kravlen og springen rundt under optagelserne, så er det ikke lige udtrykket "pisse dovne" jeg hiver frem fra ordbogen!
Blot en betragtning for at påpege, at det ikke er lutter dovenskab altsammen. ;-)
#93 filmz-DocDoom 16 år siden
#92: "Og specielt når jeg tænker på Andy Serkis' energiske kravlen og springen rundt under optagelserne, så er det ikke lige udtrykket "pisse dovne" jeg hiver frem fra ordbogen!"
Det gør det da blot endnu mere oplagt, at man i stedet skulle have brugt Serkis "live" i lækre latex-prostetics (evt. krydret let med cgi-øjne som orkerne).
#94 BN 16 år siden
Det ville have krævet, at Serkis skulle have lavet en "Christian Bale" eller "De Niro" for at fremstå som en troværdig flere århundreder gammel, slidt og udmagret Gollum.
Desuden virker Gollum-figuren jo som bekendt perfekt i LOTR-filmene, ikk'?
;-)
#95 filmz-Bruce 16 år siden
Alien'en i 1'eren var blot en mand i en sort gummidragt, men i de rette omgivelser, med det rette lys, eller snarere mangel på samme og klippet korrekt, virker denne ægte og skræmmende. Modsat i I Am Legend. Uhyggen virker al den stund man ikke ser væsenerne og ligeså snart de er afsløret, ja så skifter stemningen karakter fordi de ikke er særligt godt animerede.
#96 filmz-DocDoom 16 år siden
Ja, og kunne han ikke det, så var det nok - med al respekt for Serkis' kvaliteter - lykkedes at finde en anden skuespiller...
___________________
#95: "fordi de ikke er særligt godt animerede"
... for ikke at sige: rystende dårligt!
#97 BN 16 år siden
Jeg er enig med dig i, at Gollum er bedre lavet end Jar Jar Binks.
Grunden til at jeg alligevel synes, at Jar Jar fungerer, er at i samtlige 6 episoder af Star Wars har alting, også figurerne, alligevel et langt mere poleret og renskuret tegneserie-look over sig, hvorfor Jar Jar passer fint ind dér. ... Alle dukkerne i 'A New Hope' og starten af 'Return of the Jedi' bevæger sig jo ikke spor mere naturligt eller ser mere ægte ud end Jar Jar. Tværtimod ser mange af dem stive og ... ja, dukke-agtige ud. (eksempler: de vildsvin-lignende vagter i Jabba the Hut's palads i 'Return of the Jedi', den irriterende lille gnom der vil hakke øjnene ud på C3-PO i samme film og næsten samtlige ikke-menneskelige væsener i Mos Eisley i 'A New Hope'.)
Men i 'Lord of the Rings' er alting mere organisk, der er flere nærbilleder af alt og alle, og Tolkiens verden virker mere virkelig, mere jordisk, om jeg så må sige. Alting er mere gammelt, slidt og brugt, ligesom der hos/på personerne er mere sved, blod og skidt. Derfor er Gollum også lavet mere realistisk, med finere nuancer, mere ægte og varierede ansigtsudtryk, samt med rynker, sved og skidt på kroppen. Han er mere organisk, mere ægte og ville aldrig have passet ind i det glatte, polerede Star Wars-univers.
Jeg er 100 procent enig m.h.t. 'Alien' - det kunne ikke have været lavet bedre! Og slet ikke med det dødbringende tandsæt der kommer ud, når den angriber! ... Og hvis væsenerne i 'I Am Legend' alligevel skal forestille mennesker, der blot er muterede el. vanskabte, kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til at man har brugt CGI. Hollywood har stadig utrolig dygtige Make-up-folk - hvorfor ikke benytte dem??
#98 filmz-DocDoom 16 år siden
Jeg ville nærmere sige: Med varierende udseende :-) Som jeg tidligere har skrevet, så ser det ud som om, at der har været forskellige animatorer på, og de har sgu ikke snakket særligt grundigt sammen!
Tjek fx. Gollum i scenen i ROTK på trappen ved passet til Cirith Ungol, hvor han fortæller Frodo, at Sam vil tage ringen, kontra den scene i starten af TTT, hvor Gollum klager over, at elver-rebet brænder. Gollums overflade-texture i de to scener er simpelthen milevidt fra hinanden. I førstnævnte er han meget detaljeret men tilgengæld nærmest glinsende og lysende; i sidstnævnte er han helt mat og detaljeløs. Jeg vil så gerne acceptere CGI-Gollum, for jeg er glad for de film, men jeg gør det desværre ikke ganske.
Hov, nu gik den LOTR-debat sgu IGEN i gang i Am Legend-tråden :-)
#99 BN 16 år siden
Arrrgghhhh!!! =(:-( ... Hvilket skrækscenarium! LOTR uden Andy Serkis???!!!
Never!
#100 filmz-DocDoom 16 år siden