Lars von Trier romantiserer og underspiller Jordens undergang i en grad, som man aldrig rigtig har set før. Han svælger i katastrofens æstetiske skønhed, men formår samtidig at fokusere på det menneskelige drama og især depressionens altopslugende væsen. Og det er dét, der gør “Melancholia” til en helt speciel oplevelse. Jorden går under, men der er ingen kaos, ingen brændende bygninger eller skrigende mennesker. Kun overdådige billeder og en fornemmelse af, at hvis en planet virkelig kolliderede med jorden, så ville Lars von Trier ikke tage det særlig tungt.
“Melancholia” er en underlig størrelse, der er lige så prætentiøs, sær og fantastisk som instruktøren selv. Den sidder ikke fast i kroppen på samme måde som “Antichrist”, men til gengæld er den noget så sjældent som en smuk og til tider opløftende film om vore planets endeligt. Og hvor mange film kan man lige sige det om?
Se også: Filmz TV: Filmz TV: Druk, dommedag og “Melancholia”-interviews
#21 Djarnis 13 år siden
#22 Skeloboy 13 år siden
Nuvel, ved ikke helt hvad jeg skal mene, men kan rigtig, rigtig godt lide den...
Nok 8/10, men kan være efter fordøjelsen det bliver 9/10
#23 Skeloboy 13 år siden
Der findes mange film, der handler om Jordens nært forstående undergang. Men ingen viser det på en så fantastisk som Lars Von Trier.
Prologen er ligesom i Antichrist: utroligt smukke billeder i slow motion med noget fantastisk musik til. Derefter kommer første del, hvor man følger Justine(Kirsten Dunst), der skal giftes. Charlotte Gainsbourgh er søsteren, Claire, Kiefter Sutherland er svogeren, John Hurt faderen, Stellan Skarsgaard forloveren, Udo Kier bryllupsplanlæggeren og Jesper Christensen tjeneren. Og alle gør det fra godt til suveræn godt. Lars Von Trier får igen ekstremt meget ud af sine skuespillere.
Men det viser sig hurtigt, at brylluppet ikke går som planlagt, og at Justine ikke er helt rask. Så begynder 2. del, og Jordens undergang folder sig stille ud. Og det er helt suverænt lavet.
Brylluppet tager for lang tid, og stritter i lidt for mange retninger, og det bliver nok grunden til, at den ikke får en karakter højere...og igen, præcis som ved Antichrist, var der inen der sagde et ord efter filmen var færdig...
8/10
#24 Nicki52 13 år siden
Første del var god og forklarer også meget igennem Justine. Kiefer Sutherlands rolle grinte jeg flere gange af pga. når han bliver vred. Det så sjovt ud.
Anden del foregår jo nogle dage efter brylluppet, og er den bedste del. Blanding af sorg, tvivl og håb er ikke set bedre. Vil helst ikke lave flere spoilere, så jeg kommer med karakteren.
Ikke helt et mesterværk, men godt nok tæt på. 9/10
#25 Twister 13 år siden
Vi må agree to disagree. jeg fandt første del en smule for langtrukken, hvor 2. del var ganske fanstastisk. Jeg ved godt alle snakker om Kirsten Dunsts præstation, men jeg var altså mere optaget af Gainsburg som efter min mening gør det helt eminemt. Men generelt stærke præstationer over det hele. Jeg finder filmen rigtig god, men det er ikke en af Triers bedste. Man kommer ikke lige så tæt på personerne som tilfældet har været i mange af hans andre film, og det hele beskues med en vis afstand til vores karakterer, hvilket den lidt direkte og "distanceret/kold dialog" også er et godt eksempel på. Men en rigtig god film, hvor slutningen fuldstændig slog luften ud af mig. Visuelt fortsætter Trier ad samme bane som AntiChrist hvilket passer mig personligt, glimrende. Mange smukke billeder, der er med til at skabe romantik omkrig en forfærdelig kaotisk situation.
7-8/10 (lader lige filmen dvæle lidti hovedet før jeg ender på den endelige karakter).
#26 Skeloboy 13 år siden
Og så har jeg et spørgsmål til dem, der har set filmen:
#27 Twister 13 år siden
godt spørgsmål. Der er garanteret en mening bag det, men ikke en jeg lige kan komme på lige pt.
et andet spørgsmål
#28 Porco Rosso 13 år siden
Var der andre der lagde mærke til, at musikken hele tiden (så vidt jeg kunne bedømme) var det samme track der blev afspillet.
#29 Nicki52 13 år siden
Men jeg har lige et svært spørgsmål.
#30 Skeloboy 13 år siden
Det er faktisk ikke helt rigtigt. Justine kommer jo over broen, 2 gange endda. I starten ved ankomsten og mellem del 1 og 2. Det er Abraham, der ikke kan komme over. Det er heller ikke Claire, der ikke kan komme over broen, men bilen der løber tør. Jeg kan ikke komme frem til betydningen selv, men jeg er ret sikker på, den ikke relaterer sig til Justine og Claires personer