Filmens vidunderlige gruppedynamik er ekstremt indtagende og får os øjeblikkeligt til at holde af og med de heroiske mænd og kvinder, og i mindre (men stadig betydningsfulde) roller tilføjer Tom Wilkinson og svenske Michael Nyqvist filmen ekstra slagkraft og substans. Når selv Bollywoods største superstjerne, Anil Kapoor, blot får et par minutters spilletid, ved man, at en film bugner af talent. Og hvor er det i øvrigt skønt ikke at se Cruise rode sig ud i endnu en ineffektiv romance… Til gengæld havde filmen været bedre foruden dens lettere forvirrende slutning, der heller ikke har tilstrækkelig pondus.

Alt i alt er “Mission: Impossible – Ghost Protocol” altså en blændende thriller, der med sit fyrstelige miskmask af geniale gadgets, kulørte locations, gribende spionintriger og skæppeskønne spøgefuldhed vækker varme minder om de bedste Bond-film fra Connery-æraen. Sam Mendes skal i hvert fald knokle røven ud af bukserne for at nå selvsamme kvalitetsniveau med Bond-sagaens 23. kapitel: “Skyfall”. Men nok om det. Luk browseren, tag overtøjet på og drag hastigt mod biffen, for denne anmeldelse vil destruere sig selv om ti sekunder…

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Mission: Impossible – Ghost Protocol”-interviews.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 Babo84 12 år siden

#70

hehe sådan er der så meget. Bird har, og muligvis det bedste eksempel jeg længe har set, veltimet humoren og det var på intet tidspunkt irriterende, som det nemt kan komme til. Han er dygtig til galgenhumor - men ikke uden alvor. Så det med, at der ingen kemi var blandt skuespillerne, det er jeg uenig i. Altså, de indeholder ikke den store dybde eller noget, men de er veloplagte, fyldt med kampgejst, glæde og bare stor fornøjelighed. Og de tager faktisk noget op fra 3'eren, som de fletter fint ind her. Jeg er enig med Djarnis, at skurken skuffer. Det virkede som om Bird slet ikke havde interesse for ham, men stadig masser af storstilet underholdning.
Gravatar

#72 Djarnis 12 år siden

#69 Charmen og den fine galgenhumor kunne jeg ikke finde meget af i filmen. Plottet var for slattent og forjaget, karaktererne ekstremt hule og det hele lugtede for meget af klinisk kedeligt velproduceret Hollywood-tjuhej.
Der er da flere scener, som er fantastisk flotte. Man får jo som tilskuer kastet en masse ramasjang i fjæset, men det er uvæsentligt og ganske forglemmeligt. Den medrivende gode historie med fantastisk kemi blandt karaktererne og en sugende indlevelse er for mig ikke til stede.

Jeg må virkelig være en gabende kedelig person, som er ganske tørlagt;-)
Unk...unk...There´s no name on it.
Gravatar

#73 Babo84 12 år siden

#72

Hvad er det lige du havde forventet dig af denne film? For jeg synes i den grad Bird leverer det han lovede og står for. Der er absolut intet forglemmeligt over dens tjubang scener. Er man til medrivende og hårrejsende action, vil enhver med en smule sans for action, genkende kvalitet som her.
Gravatar

#74 Hr. Nielsen 12 år siden

Jeg synes historien, hvor spinkel den end måtte forekomme, bugner af overskudsagtig fortællerglæde og at filmens spil viser et hold af skuespillere der morer sig og har det godt sammen, viser gejst, hvilket smitter af på filmen (gør det måske ikke altid, men her gør det synes jeg helt bestemt!).
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#75 Djarnis 12 år siden

#73 Jeg havde ikke de store forventninger til denne film. De forventninger viste sig at holde stik.
Jeg er bestemt til medrivende og hårrejsende action. MI4 er blot oppustet og svulstig, og det giver - for mig - ikke samme effekt.
Vi må jo sande, at jeg i dine øjne er en nederdrægtig amatør uden sans for kvalitet. Beklager min utilstrækkelighed..
Unk...unk...There´s no name on it.
Gravatar

#76 elwood 12 år siden

Kopieret fra FB.

Damm Ghost Protocol sparker en hvis legmesdel! og hvor fedt at bruge Dean Martin og Ain't that a kick in the head til starten.

Dubai scenen gav mig nærmest en gibene i kroppen, men hvor mange gange skal vi lave en ny version af linefall'et fra 1'eren af? Her tænker jeg på Jeremy's scene.

Ps. Biocity's såkaldte soundbox sædder er dog direkte pinligt det er en gemmick uden lige, og sku forbydes! tåbeligt koncept!

Det væreste var at da jeg så var på vej ud, af biffen vi var lige inde for at refundere billet da et af sædderne var i stykker, men så hørte jeg nogen der var ved og bestille biletter, og så hørte jeg billetdamen prøver og "sælge" de her sædder, jeg rystede på hovdet...

Jeg gad godt og ha været til det salgspitch møde, og høre, hvordan det koncept, som i øvrigt har været sidden 90'erne, hvor man kunne købe noget ligende til sin pc.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#77 Riqon 12 år siden

#50 - Hahahahaha! :D
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#78 Babo84 12 år siden

Djarnis (75) skrev:
MI4 er blot oppustet og svulstig


Mon ikke du kan sige det samme om alle film i genren?



Djarnis (75) skrev:
Vi må jo sande, at jeg i dine øjne er en nederdrægtig amatør uden sans for kvalitet. Beklager min utilstrækkelighed..


Jeg kan ihvertfald ikke kende din brok over action. Man kunne nærmest fornemme på biografens publikum at de holdt vejret i spænding under de to store og veludførte sekvenser, og jeg var i biffen med 5 venner, der tabte kæben under dubai-sekvensen. Man kan sige, smag og behag, men hvis du kan give et eneste brugbart argument for, hvorfor disse scener, teknisk såvel som koreografisk, ikke fungerer, så giver jeg en kasse øl.
Gravatar

#79 Hr. Nielsen 12 år siden

Babo84 (78) skrev:
så giver jeg en kasse øl.
Hvis han bor øst for Storebælt og selv skal hente den, så skal det vist være mere end en kasse, før det giver mening:-D I kan selvfølgelig drikke den sammen, mens i livligt tæsker løs på hinanden med argumenter om hvorfor filmen fungerer/ikke fungerer;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#80 Babo84 12 år siden

Thomas E. Nielsen (79) skrev:
og selv skal hente den,


Jeg skal nok sende kassen - og en anden hilsen oveni :)

Skriv ny kommentar: