Dramaet er grundlæggende solidt skruet sammen, og sikrer en noget nær fuldendt og fortryllende oplevelse. “The Prestige” er, som det vel næsten er sædvane for Nolan, ikke fortalt kronologisk. Heldigvis er det hele tiden til at følge med, selv om filmens didaktik aldrig bliver hverken simpel eller banal. Christopher Nolan har sammen med sin bror, Jonathan, skabt et kompositorisk veltilrettelagt værk, der for i øvrigt understøttes af en sublim billedside men først og fremmest lever højt på handlingen og de dygtigt snedkererede personkarakteristikker. For magien kan man ikke tage fra “The Prestige” og slet ikke det faktum, at man endnu engang må tage hatten af for Christopher Nolan, der allersenest var styrmand på “Batman Begins”. Og nu har han altså gjort det igen. “The Prestige” er et fascinerende kuriosum omhandlende en svunden tid, før billedmediet kom til. Og det fungerer på forbilledlig vis!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#151 filmz-Bruce 14 år siden

#150 Well den version må du MEGET gerne have for dig selv :) I såfald ville Nolan skuffe mig meget, hvis han valgte en så simpel tilgang til historien. Men heldigvis er det jo op til hver enkelt og jeg har også film, hvor jeg har en anderledes tolkning end flertallet og det er jo det herlige med "åbne slutninger" ... så fred være med det :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#152 filmz-ab 14 år siden

tror såmænd ikke tingene er mere simple, som jeg tolker filmen - jeg tror bare ikke på den religiøse og lidt for banale selvofrelse for at komme i himlen, så hans kopier kan tage over. Men det geniale er da stadig, at vi får forskellige ting ud af den, så helt simpel er den ikke. Man kan forholde sig simpelt til filmen, men man kan også drage andre konklusioner. Det ligger filmen fint op til.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#153 filmz-ab 14 år siden

Desuden har jeg hørt andre argumentere for, at maskinen i det hele taget ikke virker? :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#154 filmz-Bruce 14 år siden

#152 Say what? Komme i himlen? Den har jeg godt nok heller ikke set.

Jeg taler om professionalisme. At være den førende indenfor sit felt. Det gennemsyrer Angiers liv og hans valg. Bedst for enhver pris. Han dør ikke for noget religiøst, men for at blive husket for eftertiden. Tryllekunstneren hvis nummer aldrig kunne forklares. Han var ikke bange for at gøre sine hænder beskidte. Og denne gang ikke på andre, men sig selv.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#155 filmz-Bruce 14 år siden

#153 Hvorfor man skulle vælge de optioner, som giver mindst mening og ikke stemmer overens med et fra instruktørens side oplagt tema, nedfældet i sten fra filmens start, er mig en gåde. Når man ser på Nolans CV, så tror jeg stadig, at han er meget fokuseret på, at enderne mødes og at han på en og anden måde, kan gå i Hitchcocks fodspor. Og i det univers der er der ikke plads til tilfælde.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#156 filmz-ab 14 år siden

154

Men det er jo en slags selvopofrelse, du taler om. Jeg tror ikke på Angier var villig til det, men Borden var, da Borden og Fellon var ét, og den ene skulle dø (fugle-tricket).
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#157 filmz-Bruce 14 år siden

#156 Er der religiøsitet i det at ofre sig for kunsten? Nærmere sindssyge. Originaler og originalitet går hånd i hånd, det viser historien.

Hvorfor den megen snak indbyrdes om "get your hands dirty", hvis ikke det var en pointe? Det var tydeligt, at Angier efter konens død var mest besat. Borden resignerer på et tidspunkt, da han også har kone og elskerinde at tænke på, men Angier vil ikke lade fortiden hvile og presser sig hele tiden til den yderste ekstrem, fordi han ikke vil tro på, at Bordens trick er noget så simpelt som en dobbeltgænger.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#158 filmz-ab 14 år siden

155

"Get your hands dirty" er sådan set ligmed, at grænsen er overskredet. Angier er villig til at dræbe, og han dræber sine kloner. Det er den pris det har kostet ham, ellers giver det ingen mening at lave maskinen overhovedet. Dobbeltgænger-tricket gik jo galt med Rooth, både fordi Rooth afpressede ham til sidst, men også fordi Angier ikke oplevede klapsalver og måtte se eller ikke se tingene fra kælderen. Derfor gik man til noget mere ekstremt.

Borden har så en bror (fellon), som lever et liv med borden...
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#159 filmz-Bruce 14 år siden

#158 Hvorfor giver det ingen mening overhovedet? Fordi du mener, at ingen vil ofre sit liv og det skal være originalen vi ser til sidst? Nå ja, så må man hugge en hæl og klippe en tå og hvem ved ... nu hvor Tesla havde kæmpet så meget med den maskine og den åbenbart fungerede lidt ved tilfældighedernes spil, så har han nok lige på falderebet smidt en instruktionsvejledning med, hvorvidt man både kan kopiere kloner udenfor, men også flytte originalen og stille klonerne istedet. Så fra at være uhyre upræcis, så har Tesla til sidst fremkommet med en særdeles nøjagtig lille sag.

Hvis Angier skal overleve, så er man nødt til, som du, at slække på den forudgående historie om de mange trængsler ved maskinens tilblivelse.

Ja Borden har en bror og de kan lave et dobbeltgænger trick som Angier. Angier tror det er mere end som så, så han jagter det perfekte trick, som er virkeligt. Men han må "indgå en pagt med djævelen" (der fik du det religiøse islæt!) for at opnå den ultimative triumf.

Men det er din opfattelse, at maskinen er "ude af sync" og det forklarer uoverensstemmelserne? Ingen forklaring på, hvordan den kan manipuleres pludselig på denne vis og blive multifunktionel?

... ellers giver det ingen mening at lave maskinen overhovedet

Angier beder om en maskine med en funktion. Tesla har aldrig bygget en sådan før. Tesla kan ikke garantere for dens funktion, når han afprøver den. Han ender op med at kunne justere lidt på den, men intet tyder på, at han manipulerer med mere end én parameter, en entitet. At tro, han også begynder at flytte på entiteten i maskinen og flytte den anden udenfor "indeni" ... det er pænt spekulativt :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#160 filmz-ab 14 år siden

159

Nu tror jeg altså også på, at maskinen virker. Jeg skrev jo bare, at jeg har hørt flere argumentere for, den ikke gør. Jeg er uenig, men jeg har altså ikke en facitliste, over sådan en film som prestige.

Filmen giver jo slet ikke indtrykket af, at den rigtige Angier blot er erstattet med en masser kopier der 100% er Angier i form og indhold. Og den ultimative triumf var jo netop at lave ægte magi, og det gør maskinen jo. Og den triumf gjorde, at han overskred grænsen mellem godt og ondt (som går igen i Nolans film). Angier var for stolt til blot at ofre sig selv og gå i døden, i håb om kopierne tager over hans job. Jeg kan sagtens godt se, at maskinens funktion (om den flytter originalen eller ej) kan tvivles lidt på.

Du siger:

Ved første trick, originalen bliver i boksen (ikke forflyttet), og dræber klonen udenfor boksen. I imellemtiden finder han ud af: Hov, jeg gider ikke dræber kloner, jeg vil ofre mig selv. Og dette sker i det efterfølgende trick? Originalen drukner, kopien lever videre. Men han kan jo ikke vide, om kopien 100% er Angier, også af personlighed, for at dette trick kan gå i arv så at sige.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: