Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.

Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.

Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#381 Babo84 12 år siden

#380

Men hellere en fanboys? En der har hypet filmen så meget, at man tror det er løgn..

:)

Gravatar

#382 Lord Beef Jerky 12 år siden

#376 Jeg kan rigtig godt lide 2001 (10/10) og Mulholland Dr. (9/10)!!! Men jeg regnede godt nok ikke med, at Prometheus var en film, der mindede om dem!

#377 Ok... så 3/10, 5/10 eller 8/10.... hmmm, den kan godt nok gå alle veje for en sheik som mig.

#378 Aaargh! Sig ikke det! Har du selv fået set den endnu?
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#383 danschier.dk 12 år siden

Babo84 (379) skrev:
Forsvar du bare alt det du vil filmen med dine skøre overfortolkninger og overdrivelser. Menneskene i den film handler dybt åndssvagt i mange tilfælde. Det har jeg uddybet til hudløshed snart. At du intet fatter og vil intet fatte, kan jeg intet stille op med.


Det lyder nu mere som om det er dig der ikke vil fatte/kan acceptere at det faktisk er muligt i denne verden at have en anden mening en dig.
Gravatar

#384 Richard Burton 12 år siden

Babo84 (381) skrev:
Men hellere en fanboys? En der har hypet filmen så meget, at man tror det er løgn.. :)


Jeg lader lige udsagnet stå et kort øjeblik, mens jeg tjekker odds for, at lige netop denne bemærkning nogensinde skulle undslippe dine læber.

Babo84 (379) skrev:
Forsvar du bare alt det du vil filmen med dine skøre overfortolkninger og overdrivelser. Menneskene i den film handler dybt åndssvagt i mange tilfælde. Det har jeg uddybet til hudløshed snart. At du intet fatter og vil intet fatte, kan jeg intet stille op med.


Så vidt jeg ved, har du ikke deltaget i én eneste diskussion, hvad angår filmens centrale tema, altså bevæget dig ind på området for "overfortolkninger", eller rettere forsøge og forstå de visuelle og verbale hints der gives filmen igennem, som netop forklarer store dele af ikke kun filmens plot, men også personudvikling og specifikke handlinger. Faktisk Babo ... så vil jeg tillade mig at postulere, at det er dig, som faktisk overhovedet ikke fatter en hujende fis. Det kommer så ikke som nogen overraskelse, ej heller, at du nok ikke skulle have noget som helst personligt incitament for netop at udforske den del.

Det er som at kritisere skuespillet i 2001 for at være stift og uengagerende, hvilket så absolut har været et punkt for kritik på dagsordenen siden filmens premiere i 1968, men som også betyder, at man netop har valgt at se filmen med briller, som forudsætter et fuldkommen fravær af en anden agenda fra instruktørens side og en tilsidesættelse af, at filmen gennemsyres af et "larger than life" tema, hvor det "ikke forklarede" og filmens efterfølgende reflektion, er nødvendigt, for at kunne nå til en anerkendelse af filmens endegyldige triumf.

Så selvfølgelig kan du hånligt sige

Eller hvad med den scene, hvor crewet tager ned til skaberen for at finde ud af svar, mens de så står og skændes indbyrdes, og hvad sker der så... den store mand går helt amok på crowet.... wow


Jeg kan så hånligt konstatere, at det netop IKKE har været muligt for dig at forstå noget som helst af, hvad der foregår eller er på spil i den scene. Det er et decideret klimaks og måske filmens største og både menneskers og ingeniørs opførsel er intet mindre end genial. Der er intet mindre end tre agendaer på spil i denne sekvens og dommen falder ubarmhjertigt, men ikke uden nuance.

I stedet må man konstatere, at din interessesfære er der, hvor koncensus er lettest at opnå. Der hvor alt er skåret ud i pap og mulighederne er givne eller få.

Måske følger der en pixie billedbog med den kommende udgivelse!

Lord Beef Jerky (382) skrev:
#376 Jeg kan rigtig godt lide 2001 (10/10) og Mulholland Dr. (9/10)!!! Men jeg regnede godt nok ikke med, at Prometheus var en film, der mindede om dem!


Det må jeg så selv sige, at jeg HELLER ikke havde troet. Men der er langt mere på færde i den film, end jeg havde forventet og jeg tager hatten af for at turde, selvom det er tydeligt, at mange vil blive skuffet, hvis de regner med at begivenhederne i den film er entydige og kan forstås uden at ville give sig i kast med at forstå hele præmissen for Prometheus setup. Hvilket mange selvfølgelig ikke vil have lyst til, fordi skuffelsen over, at dette ikke er en Alien film, med alt hvad det indebærer, ikke har incitament til det.

Alle skal have lov til at levere deres kritik, hvoraf jeg selv har noget, men hvis jeg finder, at kritik gives, uden en reel forståelse af præmisserne eller vilje til at anerkende de er der, så må jeg sige "skudt forbi".

Hvis man derimod er VILLIG til at diskutere dette og dermed al den underliggende mytologi Prometheus indeholder, som får "mytologien" i de andre film, til at være indeholdt i en enkelt "find Holger" side, så kan det være, at kritikken slutteligt er berettiget ... hvis man gider gøre sig den ulejlighed at argumentere helt derhen. Lige nu er vi mest ved "skuespillet i 2001 er stift er uengagerende" og kradser i overfladen. Men jeg husker også en lignende modtagelse af Scotts to sci-fi film i 79 og 82 og Kubricks i 68, altså ... det har jeg læst om :)
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#385 Zombi 12 år siden

Den er til en 3-4/6. Den ender nok på en 3'er hvis det bliver til et gensyn.
Gravatar

#386 Lord Beef Jerky 12 år siden

#384 Uf, det lyder mere lovende end jeg havde håbet. Jeg prøver stadig at holde forventningerne i bund. Vil hellere blive positivt end negativt overrasket =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#387 Richard Burton 12 år siden

#386 Meget forståeligt :)
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#388 Ericmase 12 år siden

Jep, [url= eksistere også! :D
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#389 Kaizer Soze 12 år siden

4/6 herfra.

Vanvittig flotte effekter og kulisser!
Spændende fra start til slut.

Lidt for rodet i plottet.

3D i Cinemaxx Odense ikke prangende.
Gravatar

#390 MOVIE1000 12 år siden

Nu har jeg lige genset alle ALien filmene og idag sluttede jeg det af med at se Prometheus. Jeg synes alt ialt at det er nogle gode film, men jeg er ikke overvældet, men rigtig godt underholdt og et spændende univers.

Alien 8/10
Aliens 7-8/10
Alien 3 4/10
Alien Resurrection 5/10
Prometheus 8/10 (falder sikkert ved et gensyn)

Det eneste der sådan rigtig irreterede mig ved hele filmen var Vickers, en rigtig kedelig karakter som de prøver at få lidt mere fokus på ved
det ret så ligegyldige twist, at det er Weylands datter, eller er der noget jeg ikke har fanget elelr overset ved den karakter??
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: