Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#391 JannikAnd 12 år siden
#392 MOVIE1000 12 år siden
#393 Kruse 12 år siden
#394 JannikAnd 12 år siden
#395 Kviesgaard 12 år siden
Lige et afklaringsspørgsmål eller to.
Efter at have læst dit indlæg i #384, ser det for mig ud til, at man skal tolke videre på de forskellige scener i filmen, for at forstå, hvad det i virkeligheden drejer sig om. Er det korrekt opfattet?
Jeg må da ærligt indrømme, at jeg ikke tolkede synderligt ( for ikke at sige slet ikke ) på det jeg så. Om det så skyldtes de forskellige skuffelser, som jeg oplevede under forestillingen, skal jeg ikke kunne sige, men det har måske nok spillet ind.
Det andet spørgsmål har ikke noget med filmen at gøre. Jeg vil bare gerne be- eller afkræftet, om profilen SIR Ridley Scott er lig med profilen Bruce.
#396 bhs 12 år siden
Bruce er Sir Ridley Scott og Sir Ridley Scott er Bruce.
#397 Richard Burton 12 år siden
Ikke spoiler, men alligevel lidt, så jeg markerer lige:
Meget i filmen, som jeg indtil videre har hørt postuleringer om, er uforløst, uforklaret og hvor handlinger er tåbelige etc. har så absolut en forklaring og jeg synes faktisk det meste kan udredes. Jeg er både vanvittig interesseret i at se en fortsættelse, men jeg skal også indrømme, at jeg selv finder at filmen er forløst tilfredsstillende, fordi disse ingeniører bibeholder deres guddommelighed, ved at vi ikke pludselig skal til at kommunikere med dem på et plan, som jeg tvivler på kan ende godt, uden at forsimple det som finder sted i Prometheus. Jeg sidder tilbage med en enorm reflektion over mytologien, som er opbygget og en masse byggesten, som giver mening på mange punkter og jeg er faktisk ret ligegyldig med aliens og space jockey og kontinuiteten til Alien, med mindre, at man finder på et ligeså fantastisk manuskript til at holde det sammen på og ikke begynder at udpensle.
Hvis du vil kan du læse mit "eget take" på filmen omkring disse spørgsmål
http://www.cinefil.dk/?p=4112
Men bedre endnu, så læse denne, som loki fandt frem til for et par dage siden, som gør, at jeg må revurdere nogle punkter, men som er en rigtig fed fremstilling af, hvad der foregår "på et andet plan", som gør at menneskerne i Prometheus principielt slet ikke fatter, hvad de har gang i og kan gætte deres skaberes motiver.
Og det er den, ja! :)
#398 danschier.dk 12 år siden
#399 jessup 12 år siden
Så er det godt den ved den skal blive dårlig af hypersøvnen og den er sådan indrettet at den kaster op.
Jeg synes hun fungere fint som menneske.
#400 Kviesgaard 12 år siden
Jeg takker for svarene og linkene. Alt bliver læst med interesse.
Din anmeldelse på cinifil havde jeg læst for et par dage siden, men den anden, som du linkede til, er ny for mig. Det er dog et umådeligt interessant stykke læsning, og begynder at sætte tingene i nyt perspektiv for mig. Jeg ved dog ikke, om jeg er klar på et gensyn med filmen, da der var ting, som var svære at sluge for mig. Mest af alt afsløringen af Spacejockeyens identitet. Den var for mig en kamel at sluge, men det skyldes måske nok personlig præference. Og så har jeg måske nok også lidt problemer med visse besætningsmedlemmers ageren ( geologen og biologen, da de er blevet efterladt ).