Der rækkes ud efter, og den røres også næsten, månen. Men skulle der være rakt ud efter (film)stjernerne, så havde jeg gerne tilbragt mere tid med den storcharmerende, maskuline Lota, der undervejs fik mig til at glemme det unormale i den her trekantsfortælling om forbudte junglefrugter og indre dæmoner. Fik jeg forresten nævnt, at Lota er en kvinde? Det er bare i filmen så herligt ligegyldigt! Og så er den baseret på en sand historie. Det er kun ligegyldigt.
