Alexandre Desplats kompositioner klinger lyst og næsten eventyrligt og føles som i konstant dialog med både handling og billeder. Gennem musikken kommer vi til at tro på Lucianos vildfarelser. Et usædvanligt stærk score fra Desplat, hvis tidligere arbejder tæller musik til blandt andre “The Tree of Life” og “Kongens store tale”.
Matteo Garrone forstår og formår som få filmskabere at vende vrangen ud på Italien. Med stor sans for både miljø- og karakterskildring flyder hans film over med virkelighedsbilleder, man ikke sådan lige glemmer. I “Reality” er det locations som La Sonrisa, Napolis gamle baggårde og trappeopgange, et badeland og Cinecittá, der gør de store indtryk. Ligeledes er filmens roller besat af en række mindre kendte skuespillere, der blot tilføjer til filmens autentiske udtryk. Der er rigtige, italienske mammas uden en ærlig pløk i munden, fedladne, halvskaldede onkler og små, spaghettitrinde bambinis. Karakterer, der giver fortællingen kolorit. Præcis som den farvestrålende italienske kendiskultur og underholdningsindustri, “Reality” er en syngende, satirisk lussing til.
