I det hele taget er “skygge” et tema, der gennemsyrer hele filmen. Fortidens skygger, efterretningstjenestens skjulte kamp mod en ukendt, ofte usynlig fjende, og helt overordnet en mørk film med kun få humoristiske indslag. James Bond får lov at lide både fysisk og psykisk, uden at det tager overhånd. Selv når filmen prøver nye ting af, mister den aldrig seriens særlige stemning og charme. Daniel Craig er også for alvor trådt ud af de skygger, som tidligere inkarnationer af agent 007 har kastet. Hans udgave er en tidssvarende version. En moderne mand, som kan vise følelser og have ligeværdige, kvindelige makkere, men som stadig kan fyre platte jokes af midt i en ildkamp. Alt sammen uden at tabe ansigt eller svigte den legendariske coolness, som nu har et halvt århundrede på bagen. Og man skal være et skarn, hvis den afsluttende scene ikke udløser en varm, nostalgisk følelse og høje forventninger til, hvad den 24. Bond-film vil bringe.
Se også: Filmz TV går til makronerne i EKSPLOSIV James Bond-hyldest!
#151 Richard Burton 12 år siden
Piv piv. Det er vel ganske frivilligt at åbne en given tråd op, lad os f.eks sige Prometheus tråden, og læse med om debatten om..... tadaaaa .... Prometheus. Filmz har tilmed implementeret en funktion, som gør det muligt at ignorere indhold, som måtte generere hæmoroider.
#152 BN 12 år siden
Så ja.
(Der er blot ikke rigtigt noget af det, du skriver i #137 jeg er uenig i.)
#153 Ispep 12 år siden
Alt dette har jeg intet imod, så længe det er vellykket :D Jeg har ikke én bestemt måde jeg ønsker filmene på.
Det vil jeg nu mene, at der rent faktisk gør. Ellers kan enhver idiot påstå, at selv den ringeste film er en klassiker og mesterværk. Det kan man i teorien godt, men det vil altid være på et dybt useriøst grundlag. Èt er sin personlige mening, men noget andet er altså den generelle modtagelse af en film, som enten bliver anset for ringe, middel, god, eller fantastisk. At du har det bedst med din egen sandhed(er) er fint nok, men indimellem er det altså rart at åbne øjnene for omverdenen og se, at der rent faktisk findes film der regnes for noget, udover ens personlige præferencer.
#154 BN 12 år siden
Say what? Du finder da ikke det endelige, færdige resultat "vellykket", men derimod middelmådig. Det har du ihvertfald næsten lige skrevet om filmen.
Så du mener altså, at "den generelle modtagelse af en film", d.v.s. hvad flertallet synes, er sandheden, og hvad et mindretal synes, er "dybt useriøst"?
Mange af de film, der regnes for historiens bedste, ja, for klassikere og mesterværker, befinder sig på min Top 200 (eller på min Top 400, d.v.s. i min filmsamling). Så selvfølgelig er jeg ret ofte enig med det store flertal. Her er der ofte sammenfald. Jeg er jo trods alt født for snart et halvt århundrede siden og synes, at de fleste gode film ligger indenfor den såkaldte "mainstream"-kategori.
Men min pointe er: '2001' bliver ikke en af dit livs største filmoplevelser og får 10/10 af dig, bare fordi den regnes for et mesterværk og en klassiker af såvel anmeldere som publikum, vel?
Og 'Prometheus' bliver ikke en bedre film for DIG, bare fordi du på Rotten Tomatoes kan læse, at næsten 3/4 af anmelderne er positive overfor den, gør den?
#155 Ispep 12 år siden
Jeg har vist kun det ene øje åben og er på vej i seng :D Det jeg mener er, at jeg ikke har noget imod filmens elementer og ideer. De er såmænd fine nok. Den er bare middelmådigt udført i min bog.
Ikke pr. automatik. Det kommer an på mennesket bag (samt deres baggrund), der står i mindretal. De kan jo også have en god/bred viden om filmmediet. Men jeg kan da ikke bruge hvermands meninger om filmmediet til alting, særligt hvis man har minimal interesse for filmmediet, men gerne ytrer sin mening. Jeg hørte for leden mens jeg stod i blockbuster, at en dreng råbte til en anden om de ikke skulle se Transporter. "det er sgu en klassiker" sagde fyren. Nådada tænkte jeg. Det må vist kun være i deres kredse :D Desuden, så står selv topkritikere nogle gange i mindretal, men jeg har altså nemmere ved at respektere dem, end gennemsnittet.
Nej, 2001 behøver ikke 10'er af mig, men jeg kan respektere den og muligvis se dens kvaliteter, selvom jeg ikke holder af den af hjerte. Det synes jeg også man kan lære noget af.
#156 BN 12 år siden
Lære "noget" af, ja. Men ikke, at det er en universel sandhed, at '2001' er et mesterværk og en af verdens bedste film.
Hvis en film eller et stykke musik irriterer h.h.v. øjet og øret hos dig, så kan det aldrig blive nogen sandhed, at den pågældende film eller det pågældende stykke musik er det bedste der findes.
#157 Hr. Nielsen 12 år siden
#158 BN 12 år siden
Nej, selvfølgelig da ikke.
Eksempel: 'Citizen Kane' regnes for et af filmhistoriens største værker. Jeg selv har ikke samme høje tanker om den, men forstår godt HVORFOR den har opnået en sådan status og anerkendelse, eftersom den rent cinematografisk og effektmæssig er ret enestående for sin samtid. Og skuespillet er efter min mening også ret godt ... selvom en af verdens mest anerkendte og roste instruktører, Ingmar Bergman, mente, at skuespillet i den var dårligt. Filmen rammer bare ikke mit hjerte med sin historie.
Men alt lige fra film, musik og malerier til kvinder og mad opleves forskelligt. Kvalitet, skønhed og velsmagenhed er ikke kun én ting - forskelligheden dominerer (heldigvis) verden. Og at forsøge at fastsætte regler for disse ting, er både dogmatisk og idiotisk.
#159 IK 12 år siden
Fik set Skyfall for et par dage siden, og jeg er ret imponeret, men har også mine små ankepunkter. Den er blandt de bedste Bond film, men den når ikke helt Casino Royale hverken på det humanitære drama eller på action fronten, men det er en stor forbedring fra den middelmådige og rystende brækfremkaldende Quantum of Solace. Craig er igen virkelig overbevisende i hovedrollen, og jeg er fuldt ud overbevidst om, at han er den bedste i rollen. Hans nuancer i skuespillet er helt forbløffende.
Han er den eneste Bond skuespiller, hvor jeg har følt at der ligger et rigtigt menneske bag den coole facade. Ja okay. On Her Majesty’s Secret Service forsøgte også, men Lazenbys manglende karisma og skuespiltalent kan desværre ikke overses. Han var desværre alt for fesen. ;)
Filmens fotografering er, som mange andre også har nævnt, ret flot. Shanghai Scenen var fantastisk hypnotiserende og lækker at overvære. Det var helt klart højdepunktet for mit vedkommende. Metro sekvensen var også af høj klasse. På den anden side var jeg ikke så bjergtaget af filmens intro. Bedre lokation og omgivelse fås næsten ikke, men jeg sad lidt tilbage med fornemmelsen af, at bagmændene ikke udnyttede det optimale af Istanbul. Lidt øv. Klimakset var også ret intenst eksekveret, dog må jeg indrømme, at jeg ikke helt købte det. Ved godt at man som seer, skal være ’med på vognen’ ved nogle situationer/scener i film, men jeg synes, at det gik lidt ud over filmens logik.
Men alt i alt synes jeg at den er fremragende. Ikke helt så intelligent, gennemført og veleksekveret i dens action som Casino Royale, men har bestemt sine store kvaliteter. Fotograferingen, Bardems skurk og detaljerne om Bonds fortid(som var medrivende og gav historien en form for tyngde, som efterhånden er en sjældenhed i den type film) er nok de mest iøjefaldende, men birollerne leverer også ganske fine præstationer, og Thomas Newmans gode musik er også værd at nævne.
#160 Batsy 12 år siden