Star Trek kan virke som et fuldstændig uoverskueligt univers for uindviede sjæle, og med 11 spillefilm og 6 tv-serier i lasten (som tilsammen råder over omtrent 800 enkeltstående tv-episoder) er det let at støde på ét fordærvet æble i frugtkurven og afskrive hele sortimentet som råddent. Men hvis man har mod på at give sig i kast med franchisen, hvorfor så ikke starte fra begyndelsen? Paramount har udgivet en lækker boks til en overkommelig pris, der huser alle tre sæsoner af den allerførste “Star Trek”-serie samt talløse timers spændende ekstramateriale. Både billed- og lydkvaliteten er også i top, så uanset om man er en nysgerrig, nybagt trekkie eller en hardcore fan, der endnu ikke har købt serien på Blu-ray, er der god grund til at investere i denne attraktive æske.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 MMB 13 år siden

Rigtig god anmeldelse med spændende baggrundsinformation. :) Man er heller ikke i tvivl om, at det er en Star trek fan, som skriver anmeldelsen. ;)
Gravatar

#2 Hr. Nielsen 13 år siden

Jeg elsker den oprindelige Star Trek serie og dens finurlige og elskværdige personer. Dateret ja, overgået nej! Dejlig anmeldelse og selv om kærligheden for serien lyser igennem, formår den også at forklare smukt hvad der gjorde og stadig gør serien unik, uden at blive fanboy-blind synes jeg!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#3 Slettet Bruger [334849074] 13 år siden

Jeg har de remastede udgaver på dvd og er kun nået igennem første sæson, indtil videre, men det er sgu et godt stykke arbejde, de har gjort.

Det eneste problem jeg har med Star Trek er prisen. Jeg synes godt nok, man presser citronen og det tog godt nok lang tid, før man kunne købe de andre serier til en fornuftig pris og især TOS har været slem på det punkt.
Gravatar

#4 The Insider 13 år siden

#3, helt afgjort - Star Trek-sæsonerne har dæleme været dyre i meget, meget lange perioder, og jeg gav ofte 800-900 kroner pr. sæson af TNG og DS9, dengang de udkom. Men jeg har set denne nye TOS BD-boks til 800 dask i de fleste butikker, og det er knap 270 kroner pr. stk. Det er heldigvis mere fornuftigt :-)
War. War never changes.
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 13 år siden

Hvilken sæson og afsnit er ham det velkendte grønne bæst med i, som også er på et af billederne i anmeldelsen?

Er kun ca. halvvejs igennem første sæson, tager den lidt med ro, men er uden tvivl fuldstændigt forelsket i det jeg ser =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 The Insider 13 år siden

#5, godt at høre! :-) Det kulørt bæst dukker op i afsnittet "Arena" - hvis du er nået halvvejs igennem den første sæson, må du snart være ved at være der :-)
War. War never changes.
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 13 år siden

Juhu! Og tak.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#8 Nukleon 13 år siden

Det drejer sig nu altså om det 23. århundrede og ikke det 22., hvor Star Trek Enterprise finder sted.
Gravatar

#9 The Insider 13 år siden

#8, oh yes, havde 2200-tallet i hovedet :-)
War. War never changes.
Gravatar

#10 Yggdrasil 13 år siden

Fin anmeldelse! Jeg har selv købt boksen til lidt over 800 kr. for nogle måneder siden og er nået igennem første sæson.
Er rigtigt godt underholdt, når klaveret spiller lægger man ikke mærke til at make up og kulisser ikke er det bedste (det har en hvis tidstypisk charme) men derimod historierne som er suveræne.
Jeg har også investeret i 10-films HD boksen som jeg vil se efterfølgende, den måtte jeg dog til amazon for at købe til en ordentlig pris.

Skriv ny kommentar: