Star Trek: The Original Series – The Complete Journey
I manges øjne er 1960’ernes “Star Trek”-serie synonym med teatralsk skuespil, tudegrim makeup og billige papmachekulisser. Kort sagt: Kitsch af allerværste skuffe. Det er let at dømme “Star Trek” på baggrund af ultrakorte YouTube-klip, som håner seriens pyjamaslignende uniformer og forældede effekter. Og eftersom vi lever i et land, hvor Star Trek-franchisen næsten kun er kommet til orde på betalingskanaler midt om natten, har den ikke kunnet bekæmpe sit omdømme som Star Wars’ latterlige lillebror, på trods af at Star Trek i virkeligheden er 11 år ældre end George Lucas’ rumsaga, og selvom forskellen på kulturhistoriens to største science fiction-fænomener er enorm.
Hvor størstedelen af 60’ernes science fiction-film og –serier primært beskæftigede sig med opgør mellem gnavne soldater og spøjse rumvæsner og/eller robotter, var “Star Trek”-forfatterne mere ambitiøse og mere interesserede i datidens reelle problemstillinger. Derfor bød serien ikke blot på kontant underholdning i form af håndgemæng og rumskibsdueller, men også historier, der direkte og indirekte granskede alt fra racisme og diskrimination til den kolde krig og USA’s indsats i Vietnam. ”Rummet, den yderste grænse”, konstaterer Kirk i titelsekvensen, men i virkeligheden handler “Star Trek” mindst lige så meget om det, der foregår i nutiden på vores lille klode.
Nu er alle tre sæsoner af den første “Star Trek”- serie blevet samlet i én boks, som huser alle 80 afsnit om rumskibet USS Enterprise og dets heroiske besætning. I det 23. århundrede repræsenterer Enterprise en føderation, som består af hundredvis af racer, hvis fælles mission er at udforske verdensrummet og løse alskens intergalaktiske stridigheder på fredelig vis. Løsningen på disse konflikter bliver som regel fundet af besætningens “hellige treenighed”, som består af Kirk, den følelsesladede overlæge Leonard McCoy og den skarpsindige Mr. Spock, som er halvt menneske, halvt vulcan. Det er især venskabet mellem disse komplekse, karismatiske mænd – tre af genrens mest ikoniske figurer – som gør os følelsesmæssigt engagerede i Enterprises eventyr.
Dalende seertal og skeptiske sponsorer medførte mindre budgetter og derfor også forringede afsnit i seriens to sidste sæsoner. Man behøver blot nævne ordene “Spock’s Brain” for at få en trekkie til at krumme tæer. Det er titlen på 3. sæsons åbningsafsnit, hvori en gruppe rumvæsner stjæler Spocks hjerne, hvorefter den kære vulcan fjernstyres af sine kollegaer. Elendigt og grinagtigt. Men der er flere guldklumper end brølere i sæson 2 og 3 – deriblandt “Let That Be Your Last Battlefield”, hvori Enterprise møder to rumvæsner, der udelukkende jager hinanden på grund af deres forskellige hudfarver, og som vender tilbage til en hjemplanet, der er blevet sønderknust af racehad. Det er takket være kompromisløse fortællinger som denne, at seriens popularitet eksploderede, da den blev genudsendt i 1970’erne – et big bang, der indtil videre har fostret 5 spin-offs og 11 spillefilm. Wow.
Præsenteret i 1080p/VC-1 1.33:1. “Star Trek” blev oprindeligt skudt på 35mm-film, og Paramount har tydeligvis brugt en masse tid og kræfter på at restaurere de gamle negativer. “Star Trek” ligner bestemt ikke en 45 år gammel tv-serie – næsten ingen støj forekommer, og billedet er som regel så knivskarpt, at man kan spotte hvert eneste lille sting på skuespillernes kulørte uniformer. Ja, til tider kan man endda spotte fejl i skuespillernes makeup – producerne havde næppe regnet med, at folk en dag ville nærstudere serien i HD. Kontrasten er også solid, og farverne er næsten ufatteligt flotte. Indimellem dukker et billede op, som er en smule uskarpt, eller hvor farverne er en anelse matte, men Paramount har i alt gjort et fantastisk stykke arbejde.
Serien lyder omtrent lige så godt, som den ser ud. Afsnittenes gamle lydsider gengives via en stribe DTS-HD Master Audio 7.1-lydspor, som aldrig byder på støj eller overstyring på trods af kildematerialets alder. Det er primært fronthøjtalerne, som er i aktion, og baghøjtalerne bliver kun sparsomt brugt til at levere subtile baggrundslyde eller panoreringer, der fungerer fortrinligt. Men det er også helt acceptabelt, for lyden blev oprindeligt produceret i mono, og gudskelov har man ikke tilføjet nogen nye lyde. Både lydeffekterne, replikkerne og musikken gengives exceptionelt klart, og hardcore fans kan glæde sig over, at de oprindelige mono-lydspor også følger med.
Først og fremmest må man rose Paramount for at have inkluderet både de opdaterede, restaurerede udgaver af samtlige afsnit samt de uforandrede originaludgaver. Tag ved lære, George Lucas. Personligt foretrækker jeg klart de nye versioner. Flere kontinuitetsfejl er blevet rettet, og visuelt falder de nye computereffekter elegant i hak med originaloptagelserne. Vi taler ikke om nyindsatte, unødvendige scener eller avancerede computereffekter, der hidkalder uønsket opmærksomhed. Det er dog værd at bemærke, at selvom de uforandrede scener præsenteres i HD, så er de ikke blevet restaureret lige så grundigt som resten af optagelserne, så de plages altså af en hel del støj og snavs.
De oprindelige tv-trailers til samtlige afsnit medfølger. Desuden indeholder boksen alle de gamle dokumentarer, som fulgte med dvd-udgivelserne af de tre sæsoner – altså adskillige timers velproducerede dokumentarer, der kigger nærmere på alt fra skuespillerholdet og alskens “Star Trek”-merchandise til seriens visuelle design og skabelsen af udvalgte afsnit. Her er også enkelte nye dokumentarer, som bl.a. omhandler restaureringen af afsnittene og en Star Trek-convention i Tyskland. Noget af det mest spændende videomateriale er skuespilleren Billy Blackburns 8mm-hjemmevideooptagelser fra settet. Meget af det nye ekstramateriale præsenteres i HD, men det meste præsenteres i SD.
Bedst af alt er de video-kommentarspor, som er blevet produceret til flere udvalgte episoder. Når disse aktiveres, bliver man præsenteret for adskillige interviews, billeder og tekstlige anekdoter, mens afsnittet kører, og det er især spændende at se sidestillingerne af de gamle scener og de opdaterede udgaver. Ydermere er her ét afsnit af den animerede “Star Trek”-serie fra 1970’erne (som der også er blevet indtalt et kommentarspor til) og ét afsnit af franchisens formentlig bedste spin-off, “Star Trek: Deep Space”, samt to alternative udgaver af den oprindelige series to pilotafsnit: “The Cage” og “Where No Man Has Gone Before”. Desværre svinger billedkvaliteten meget i alle fire afsnit, men de er alle både interessante og underholdende, og det er især fascinerende at se de hidtil usete klip fra de alternative piloter.
Star Trek kan virke som et fuldstændig uoverskueligt univers for uindviede sjæle, og med 11 spillefilm og 6 tv-serier i lasten (som tilsammen råder over omtrent 800 enkeltstående tv-episoder) er det let at støde på ét fordærvet æble i frugtkurven og afskrive hele sortimentet som råddent. Men hvis man har mod på at give sig i kast med franchisen, hvorfor så ikke starte fra begyndelsen? Paramount har udgivet en lækker boks til en overkommelig pris, der huser alle tre sæsoner af den allerførste “Star Trek”-serie samt talløse timers spændende ekstramateriale. Både billed- og lydkvaliteten er også i top, så uanset om man er en nysgerrig, nybagt trekkie eller en hardcore fan, der endnu ikke har købt serien på Blu-ray, er der god grund til at investere i denne attraktive æske.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
