“The Thin Red Line” blev bestemt ikke noget megahit, da den udkom i 1998, men siden da har den udviklet sig til et af krigsfilmgenrens mest velrenommerede værker – og med god grund. Terrence Malicks dybsindige studium i menneskets krig med sig selv, hinanden og naturen er et vaskeægte mesterværk. Europæiske fans af “The Thin Red Line” blev formentlig skuffede, da det kun var amerikanerne, som fik en fornem BD-udgivelse af filmen sidste år, men heldigvis indeholder denne danske Blu-ray det samme enestående transfer, det samme mageløse lydspor og næsten det samme exceptionelle ekstramateriale. Et must.
Skriv ny kommentar:
#141 MMB 13 år siden
#142 Hr. Nielsen 13 år siden
#143 MMB 13 år siden
Lol. Var du stiv? :P
Men det er nu lykkedes mig at afkode din besked, og ja, en religiøs film er det bestemt.
#144 Hr. Nielsen 13 år siden
#145 MMB 13 år siden
Hvad mente du så? :D
#146 Hr. Nielsen 13 år siden
#147 MMB 13 år siden
#148 Neranders 13 år siden
"That's rough, buddy."
#149 MMB 13 år siden
#150 MMB 13 år siden
Med The Thin Red Line gjorde Malick et comeback til filmverdenen efter 20 års pause, og det har uden tvivl genereret tårnhøje forventninger hos hans fans, dengang da filmen udkom i 1998, og filmen har da også enorme ambitioner. Personligt havde jeg før kun set Malicks debutfilm, Badlands, før, som jeg på trods af sine tydlige kvaliteter, ikke var vildt begejstret for, men på trods af dette gik jeg alligevel ind til The Thin Red Line med håbet om et mindre filmisk mirakel.
The Thin Red Line foregår under 2. verdenskrig ved slaget ved Guadalcanal. Her følger vi en lang række forskellige soldater og oplever, hvad de foretager sig under filmen, og måske i endnu højere grad, hvad de føler under krigen. På trods af at have et stjernespækket cast, så har The Thin Red Line ikke én decideret stjerne - og dette klæder filmen gevaldigt. Jeg kan godt lide den måde, vi konstant skifter mellem de forskellige personer og deres konflikter, og det gør, at man aldrig keder sig. Man kunne så omvendt frygte, at man så ikke kommer helt under huden på karaktererne, men det synes jeg egentlig heller ikke er tilfældet - men det skyldes nok de mange voiceovers (mere om det senere). Hele castet gør det fremragende, og især Elias Koteas og Nick Nolte gør det fremragende. Elias Koteas spiller den heroiske Captain James "Bugger" Staros, som nægter at tage imod ordrer fra sin overordnede (Nick Nolte), hvis fandenivoldskhed er fuldstændigt fængslende.
Som tidligere nævnt er The Thin Red Line enormt ambitiøs, idet den med sin meget stærke holdninger mod krigen stiller nogle vigtige eksistentialistiske spørgsmål: Hvad er det i os mennesker, der gør, at det er nødvendigt at gå i krig? Hvorfor bekæmper naturen sig selv? The Thin Red Line er i det hele taget en utrolig poetisk film, og filmens visuelle side er fuldstændig fantastisk.
Det lyder jo alt sammen utroligt positivt, men jeg synes ikke, at filmen er uden problemer. For det første er der de mange voiceovers. Jeg synes egentlig, de fungerede fint langt hen af vejen, men til sidst kammede det over. Det virker lidt som om, at Malick har følt, det var nødvendigt at smøre tykt på til sidst for at få sine holdninger igennem. Der bliver snakket og snakket, og det, der egentlig bør føles poetisk for mig som seer, ender med at blive for meget. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan se, hvorfor det var nødvendigt at bruge så lang tid på at få vores hovedpersoner til at fortælle om de følelser, som egentlig stod ganske klare for os allerede. Egentlig kedede filmen mig ikke i de første 2 timer, som jeg ellers frygtede på forhånd grundet de mange negative anmeldelser, men i den længere snakkende del til sidst begyndte jeg så småt at kede mig. Der var så mange oplagte momenter til sidst, hvor man følte, at filmen med rette kunne have sluttet, men hvor den bare fortsatte alligevel. Hvis det havde været op til mig, havde filmen været 15-30 minutter kortere.
Det er lidt ærgerligt, at den sidste halvdel af filmen påvirkede mig så negativt, for jeg var ellers ret godt underholdt af filmen. Det er et modigt værk og en meget anderledes krigsfilm (nok nærmere antikrigsfilm). Jeg synes desværre, at det hele blev lidt for meget til sidst, hvilket gør, at min samlede opfattelse af filmen kun er overvejende positiv.
7/10