James Bond har med succes kæmpet mod udspekulerede skurke som Dr. No, Blofeld, og Goldfinger, men i kampen mod filmpirateri kæmper selv en superspion forgæves.
Den nyeste Bond film, “Casino Royale”, er således den første 007-film, der i stor stil er blevet downloadet ulovligt fra Internettet. Det vurderes, at filmen, som havde premiere i USA og England i sidste uge, allerede er blevet downloadet mere end 250.000 gange via fildelingsprogrammer som BitTorrent.
Chefen for anti-pirat firmaet Envisional, David Price, fortæller, at filmen allerede inden for de første par dage efter udgivelsen var blevet downloadet mere end 200.000 gange, og at det økonomiske tab for filmstudierne løber op i millioner af dollars.
”Bit Torrent gør det meget let at få opdateret materiale. Jo flere folk, der downloader, jo hurtigere spredes det. Det har revolutioneret hastigheden, hvormed piratfilm udbredes,” udtaler Price.
Envisional vurderer, at over 10 millioner mennesker i Europe, Asien og USA jævnligt henter ulovlige film og tv-serier ned fra nettet.
På trods af det omfattende pirateri klarede “Casino Royale” sig dog godt i sin åbningsweekend, hvor den omsatte for $82,8 mio. på verdensplan – over 66 % mere i forhold til nogen tidligere Bond-films åbningsweekend.
#31 filmz-Jensen1981 18 år siden
At "skide på moral når filmselskaberne også gør det" er en af de dårligste undskyldninger ever...Ville du så også røve en valutabiks hvis vekselkursen ikke var acceptabel i dit eget lille univers? Bad news, hvis du vil have noget andre har lavet, er det desværre deres regler der gælder og ikke dine...
Hvad sker der for jer der downloader shit? I ved jo godt, at det er pisse ulovligt, og hvis det var jeres shit, som andre downloadede og nassede på, hvilket I fandeme selv gå banans. Amoralsk...I er nogle gøglere er I, simpelthen!
#32 filmz-jessie 18 år siden
det er på tide industrien opdager at fildeling er en del af den teknologiske udvikling som umuligt kan stoppes, pladeproducenterne var osse i vild panik da båndoptageren blev opfundet.
mht. udregning af downloads så kommer her et citat fra piratgruppen:
Ophavsretsindustriens udregningsmetoder møder nu kritik fra mere officielt hold, efter at det primært har været en stående joke overalt på internettet. Kritikken findes i et lækket dokument fra det Australske Institut for Kriminologi, i en opgave udført for regeringen. I notatet bliver udregninger kaldet "overdrevne", "upålidelige" og "absurde". Hvad der skræmmer notatets forfattere mest er risikoen for brugen af tallene i juridiske sager, da det er stort set umuligt at finde noget empirisk grundlag for dem.
Tallene der blev undersøgt stammede fra det australske BSA (Bussiness Software Alliance), der hævdede at piratkopiering i 2005 kostede dem 361 millioner dollars. Metoden for udregningerne er den klassiske, også brugt af IFPI, der regner enhver piratkopi som et tabt salg, fuldstændigt uden at tage hensyn til at der ikke findes uendelig købekraft. Det lækkede notat konkluderer at
"Enten må disse statistikker trækkes tilbage eller også må dem der leverer statistikkerne komme med gyldig og substantiel dokumentation."
Det er ikke første gang at ophavsretsindustriens udregningsmetoder udsættes for kritik. Tidligere i år blev den amerikanske musikindustri, RIAA’s metode udsat for en statistisk behandling der viste at januars samlede kopiering via Bittorent havde kostet musikindustrien imponerende $11,440,939,650,000. Mere end 4 gange så meget som en af verdens største økonomier, Frankrigs, samlede BNP
[i]Goodnight and goodluck[i]
#33 filmz-vassago 18 år siden
For selv om at filmbranchen er i deres gode ret til at forhindre pirater og lign ved hjælp af loven, så er nogle af metoderne meget ufine, og nærmest gestapo-agtige. De danske filmselskaber og distributører har dog heldigvis ikke nået amerikanske højder (kun pladebranchen).
Selvom branchen oftest er dækket ind lovmæssigt, så skal man som forbruger ikke finde sig i hvad som helst, overpriser, regionstvang med mere - og det bør filmindustrien være opmærksom på. Jeg forsøger ikke at retfærdiggøre piratkopiering, men det er ligeledes heller ikke lovligt at iværksætte et kup eller en revolution...
Et firma Arla har jo også benyttet sig af diverse ufine metoder, men ikke altid decidere ulovlige - men ret dårlige handelsmetoder, som også ramte forbrugerene i sidste ende.. Det spor synes jeg i den grad at mener filmindustrien er på vej ind på. Hvor man i sin iver på indtjening glemmer forbrugerne - og kaster ansvaret fra sig når det går skidt - og i stedet beskylder piraterne for det ene og det andet.
Personligt tror jeg ikke at der vil være den store forskel på at sænke priserne rent økonomisk. En billet koster 85 kr og så bruger man måske en 50'er på slik. Det er da forholdsvist dyrt. Satte man prisen ned til en 40-50 kroner, tror jeg da at der vil komme flere i biografen på de dage hvor der kun sidder et par stykker i en hel sal, og skulle det stadigvæk ikke dække forskellen, er der jo også mersalg på slik osv. Men næh nej, lad os da fyre helt op for prisen - klart er det rentabelt at vise en film for 7 mennesker...
Dertil kommer DVD-området. Hvad sker der med de priser? Er der ingen der undrer sig over at film stort set koster det samme. Der vil jo nærmest være et ramaskrig, hvis en liter mælk kostede 5 kroner ligegyldigt mærke, eller at alle sko kostede det samme, biler, taxi-ture med mere.
Og til dem, der mener priserne i biografen er for høje - tough luck, så må I undlade at se filmen i biffen! I stedet kan I vente til filmen kommer på dvd og hurtigt kan erhverves for en slik.
Helt enig, men problemet er jo ofte at de ikke hurtigt falder til en slik, i hvert fald ikke REG2, og det er jo ligesom den region man har tvunget ned over hovedet på folk - frihandel er jo heller ikke velanset.
#34 Yoda 18 år siden
Jeg synes nu nok, at priserne på dvd - også reg.2 - falder jævnt hurtigt. Dog er jeg heller ikke afhængig af at skulle have det nyeste nye hurtigst muligt.
Dog har jeg lige været i Stereo Studio, der altid har et kæmpe udvalg af nye som gamle film til 50 kroner - og det er da ganske billigt. Men igen, det er ikke de nyeste film, der er billigst- Dog er lige kommet hjem med "Ray" - "Luther" - "The Merchant of Venice" og "Robots" til 200,- og det er da ok for fire film - eller....?
Og hvis man kan vente, så er der penge at spare. Eksempelvis har Kvickly denne uge Alien og Indiana Jones-boksen på udsalg til blot 199,-
#35 Benway 18 år siden
#36 Yoda 18 år siden
50 kroner.
http://www.stereostudio.dk/film_info.asp?filmID=57...
#37 Benway 18 år siden
#38 filmz-vassago 18 år siden
Jeg tjekkede lige DVD-releaselisten for Juni måned, og der koster film som "Brokeback Mountain", "Little Chicken", "Walk The Line", "My Date With Drew", "München" med flere stadig koster 179kr på sitet Moviezoo.dk... En film som "My Date..." står til whupping 219kr på Axel, "München" til 199kr.
Det er da skidt.
#39 filmz-wetfox 18 år siden
At lave hold-up i Blockbuster er tyveri. De MISTER en kopi.
At jeg går på biblioteket og tar en kopi af en side i en bog, er kopiering. De MISTER ikke noget fysisk.
#40 filmz-vassago 18 år siden
§ 299 b. Den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2, straffes med fængsel indtil 6 år.
Hvis man straffer brud på ophavsretsloven på samme måde som ved tyveri - er det så ikke en sidestillelse...