James Bond har med succes kæmpet mod udspekulerede skurke som Dr. No, Blofeld, og Goldfinger, men i kampen mod filmpirateri kæmper selv en superspion forgæves.
Den nyeste Bond film, “Casino Royale”, er således den første 007-film, der i stor stil er blevet downloadet ulovligt fra Internettet. Det vurderes, at filmen, som havde premiere i USA og England i sidste uge, allerede er blevet downloadet mere end 250.000 gange via fildelingsprogrammer som BitTorrent.
Chefen for anti-pirat firmaet Envisional, David Price, fortæller, at filmen allerede inden for de første par dage efter udgivelsen var blevet downloadet mere end 200.000 gange, og at det økonomiske tab for filmstudierne løber op i millioner af dollars.
”Bit Torrent gør det meget let at få opdateret materiale. Jo flere folk, der downloader, jo hurtigere spredes det. Det har revolutioneret hastigheden, hvormed piratfilm udbredes,” udtaler Price.
Envisional vurderer, at over 10 millioner mennesker i Europe, Asien og USA jævnligt henter ulovlige film og tv-serier ned fra nettet.
På trods af det omfattende pirateri klarede “Casino Royale” sig dog godt i sin åbningsweekend, hvor den omsatte for $82,8 mio. på verdensplan – over 66 % mere i forhold til nogen tidligere Bond-films åbningsweekend.
#1 chuck 18 år siden
#2 MTK 18 år siden
Det vurderes? Det var dog svagt, de har jo intet tal på hvor mange gange den er blevet downloaded. De vælger bare et passende antal der passer til deres kampagne.
#3 filmz-kaotmus 18 år siden
#4 Yoda 18 år siden
#5 moulder666 18 år siden
Kom med nogle kolde facts, så kan vi se lidt på det igen!
#6 filmz-Bruce 18 år siden
Husk hvad professor S.K. Ideklog siger:
Den som film ulovligt ser, skal have hugget af sine tæer!
#7 Nikmi 18 år siden
#8 filmz-inside 18 år siden
#9 filmz-dennis_hs 18 år siden
Fordi folk der tit downloader en masse ting (tit kostbare), har ikke tænkt sig at købe dem til at starte med. Uanset hvor man kigger på nettet, så har en eller andet teen brugt Adobe Photoshop til at lave et eller andet billede eller et hjemmeside design, og at tro at de gider betale flere tusinde for programmet er noget så naivt. Det er det samme med film. Meget af det musik og de film de downloader har de ikke tænkt sig at købe alligevel, og de tv-serier der bliver downloadet er fra kanaler de ikke har adgang til. Ergo er tabet minimalt.
Og de film der bliver filmet i biografen er i forvejen skod-dårlig kvalitet.
Men det er nogle idéer industrien ikke har tænkt sig at lege med. De tænker udelukkende sådan, at hvis man downloader en film, har de mistet en pris tilsvarende slutproduktet, lad det være billet eller DVD. Men en film i TeleCine format er så dårlig, at oplevelsen på ingen måde kan retfærdigøre en biograf-version, og Divx-film er jo heller ikke helt lige så gode som DVD.
#10 McPeter 18 år siden
Forstår det ikke...