Filmproducenten Ronnie Fridthjof udtalte for nylig, at han vil jagte de netpirater, der downloader hans film ulovligt. Det skabte en del debat – ikke mindst i Filmz’ forum med indtil videre 74 brugerindlæg.

Politiken.dk har nu mødt en af de personer, som producenten gerne vil have fingre i. Filmpiraten, der omtales Morten, siger, at han på sin harddisk har over 800 film og tv-serier liggende – downloadet kvit og frit.

Og Morten er ikke alene. Over 25 % af danskerne mellem 18 og 29 år indrømmer, at de har set film eller lyttet til musik på nettet, som de godt vidste var piratkopier.

Morten mener, at filmselskaberne bør sænke priserne gevaldigt og lave filmtjenester i stil med Spotify, hvor man får adgang til det hele for et fast beløb om måneden. Samtidig forsvarer han sin piratkopiering med, at filmindustrien lokker folk til at bruge penge på bras.

I stedet mener han, at man burde indføre et system, hvor man betaler efter, hvor god, man synes, en film er. Hvis Morten synes rigtig godt om en film, går han således ned og køber den på dvd, fordi han gerne vil støtte kunstneren.

Han erkender dog, at det sjældent sker. ”Det er absolut undtagelsen. Jeg er meget kritisk,” siger han med et smil.

Synes du også, at man kun skal betale for de film, man synes godt om? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (187)
Gravatar

#141 duuk74 12 år siden

#113+117

Nej jeg synes det er ganske reelt at smide miljøet ind i debatten her.

Først vil jeg lige sige at jeg ikke er hellig, frelst eller fanatisk miljøforkæmper.

Men jeg tænker over hvad der kan "spares" væk, og i denne her situation ligger det da lige til højrebenet at afskaffe de fysiske medier.
Jeg synes f.eks. også at man burde ha muligheden for at fravælge telefonbøger, ligesom man nu kan med rekvalmerne :)

Jeg kan godt se at nogle gerne bare vil ha deres skiver og bokse i fred, men jeg mener bare ikke der er plads til den slags tankegang i verden i dag.

Jo, der er mange andre fucked up ting i verden, men lad os da starte med det vi kan ændre?

100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#142 The Insider 12 år siden

Jeg har sagt det før, men for mig er en verden uden fysiske medier mere skræmmende end en zombie-epidemi eller atomkrig. Puha, den frygtelige tanke kan holde mig oppe flere nætter i træk!
War. War never changes.
Gravatar

#143 SuckMyUnit 12 år siden

Andre Rieu (43) skrev:
Jeg må tilstå, at med de argumenter eller mangel på samme, som kommer på bordet i denne sag, som jeg umuligt kan tage seriøst, så er det ikke lige til højrebenet at finde ud af, hvornår noget så menes i sjov.


Hahaha! Nej, det er da ikke fordi du tager sagen seriøst. Kom dog videre i livet, din forbandede idiot.

Jeg synes ikke piratkopiering er okay, men jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg ikke har taget del i det. Kunne godt tænke mig at der var alternative muligheder, som fx. iTunes store(bare med film) eller lign. Men sandheden er at jeg nyder at kunne undgå at skulle betale, så spørgsmålet er om jeg overhovedet ville bruge det. Man kunne jo håbe der var andre der var mere fornuftige end mig på det område.
Gravatar

#144 Richard Burton 12 år siden

SuckMyUnit (143) skrev:
Hahaha! Nej, det er da ikke fordi du tager sagen seriøst. Kom dog videre i livet, din forbandede idiot.


Didn't I meet you in Monte Carlo the night you blew your brains out? Haha how we laughed! :D
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#145 Kochie 12 år siden

The Insider (142) skrev:
Jeg har sagt det før, men for mig er en verden uden fysiske medier mere skræmmende end en zombie-epidemi eller atomkrig. Puha, den frygtelige tanke kan holde mig oppe flere nætter i træk!

Hvorfor egentlig?
Jeg er midt i 20'erne, bor alene og det i et hjem, der absolut ikke er egnet til besøg fra Bo Bedre eller lignende. Men jeg synes stadig, at kasserne til diverse skiver underholdningsmateriale er noget af det grimmeste i hele verden. De opfylder i mine øjne intet behov, siden man jo ikke mister noget kvalitet ved at rippe dem og putte dem på en hjemmeserver.
Gravatar

#146 The Insider 12 år siden

#145, fordi når atomkrigen endelig bryder ud, ryger nettet også, og hvordan fanden skal jeg så kunne se film i min bunker?
War. War never changes.
Gravatar

#147 Riqon 12 år siden

The Insider (146) skrev:
#145, fordi når atomkrigen endelig bryder ud, ryger nettet også, og hvordan fanden skal jeg så kunne se film i min bunker?


Fra din eksterne harddisk? :p
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#148 ClintDiesel 12 år siden

Jeg synes det er vigtigt at skelne mellem "skaberne" og "distributørerne" når vi snakker om at folk skal have penge for deres arbejde.
I min verden er der en eneste grund til at "mediebranchen" kæmper så indædt mod udbredelsen af digital distribution – og det er at distribution af fysiske medier har været deres guldkalv i snart 100 år.
Det er klart at det koster penge at lave en film - men fra de første grammofonplader og frem til Bluray-discs er musik- og filmbranchernes indtægter primært kommet fra distribution. De har med andre ord levet af at være mellemled mellem skaberne og deres publikum.
Det er derfor ikke underligt, at filmbranchen ikke synes det er sjovt, når folk begynder at få deres film og serier distribueret via internettet i stedet for på små stykker plastic. Ikke fordi de synes det er synd for filmskaberne, men fordi hele deres eksistensberettigelse bygger på at distribuere disse små plasticstykker.

Jeg mener bestemt ikke at man skal undlade at betale skuespillere, musikere, filmskabere, manuskriptforfattere, lysmænd eller nogen som helst anden der har været med til at skabe den kunst som vi hver dag beriger vores liv med.
Men jeg synes samtidig ikke man skal glemme, at for hver 100 kroner du betaler for en cd eller en dvd er det en ret lille del (den præcise procentsats varierer fra projekt til projekt) der når frem til de udøvende kunstnere. Langt den største del af kagen ender hos nogen store firmaer, som tager sig betalt for at fremstille og distribuere den fysiske kopi.

Jeg tror – i modsætning til andre der har kommenteret – at små, underlige og independent film har meget lettere ved at klare sig i en verden hvor det ikke er store profit-drevne selskaber der – ud fra hvad der kan betale sig at distribuere – skal bestemme hvad vi kan vælge imellem. I dag kan jeg distribuere min film hjemme fra min stue, og via sociale medier nå ud til hele verden. Det er vel i sådan en verden at kvalitet flyder ovenpå og bryder igennem. Og ikke i en verden hvor man skal kæmpe mod gigantiske reklamebudgetter der skal sælge en dårlig actionfilm.

En anden ting er at jeg helt alvorligt mener, at en ensidig fokus på "gratis" som grunden til at folk henter ting på nettet er for forsimplet et svar.
Om man vælger at downloade en film handler i mindst lige så høj grad om bekvemmelighed som det handler om penge.
Man kræver af mig at jeg skal betale mere for et dårligere produkt – det er der jo ingen forbrugere der vil
Hvis mit valg står mellem at hente noget på computeren, her og nu, eller tage ind til byen og gå i FONA for at se om de har det jeg vil have på dvd, ja så vil jeg vælge det nemme. Og her er prisen sekundær.
Men det er klart, at for Universal Pictures er tanken om, at være overflødig i distributionsøjemed ikke sjov.
Gravatar

#149 The Insider 12 år siden

#147, siden 2005 har jeg gennemsnitligt mistet én ekstern harddisk årligt, og jeg har behandlet dem ordentligt, så tanken om kun at have rådighed til film på harddiske og over nettet skræmmer livet af mig! :-/
War. War never changes.
Gravatar

#150 Kochie 12 år siden

The Insider (149) skrev:
#147, siden 2005 har jeg gennemsnitligt mistet én ekstern harddisk årligt, og jeg har behandlet dem ordentligt, så tanken om kun at have rådighed til film på harddiske og over nettet skræmmer livet af mig! :-/


Point taken ^^

Det er også derfor, jeg bedst kan lide tanken om at have ting i skyen. Og jeg er nok ikke filmnørd nok til at frygte afsavnet af Fight Club og mine andre favoritfilm, når verden er gået under.

Skriv ny kommentar: