Har biografen en fremtid? Sådan spørger filmproducent Regner Grasten – manden bag filmfranchises som “Krummerne” og “Anja & Viktor” – på sin blog hos Ekkofilm. Ja, er svaret, men kun hvis vi omfavner alle digitale platforme.

Se også: Peter Jackson: Screening Room vil få flere til at se film

Fremtiden er for Grasten helt indlysende. Alle film skal have simultan premiere på alle platforme – både i biografen og på VOD. Og det nytter ikke noget, at biograferne kæmper imod udviklingen:

”Allerede nu har udviklingen betydet, at den fysiske dvd er mere eller mindre død. Men alligevel forudser biografernes formand, Kim Pedersen, at det er den sikre død for biograferne, hvis filmen bliver udsendt på samme tid på alle digitale platforme. Hvis det er tilfældet, så har biografen ikke en fremtid, for fremtiden kommer inden for en nær fremtid på to-fire år,” skriver Grasten.

Men sådan behøver det ikke at være, mener Grasten. Hvis biograferne omfavner de nye muligheder, så er der penge og filmsalg til alle:

”Hvis de ikke kigger bagud, men fremad. Så kan biografdrift blive en guldgrube for hele den danske filmbranche. Den samlede omsætning for filmen vil stige betragteligt til gavn for alle.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (57)
Gravatar

#41 kblood 8 år siden

#40 Kommer helt klart an på filmen, for i nogle tilfælde man den blive populær igen bare fordi de har solgt den til Netflix. Men oftest sælger de da vidst ikke gamle film til Netflix? Mener kun de gør det regions vis og ikke med en global licens?
Gravatar

#42 Geekalot 8 år siden

#40 det er jo globale licenser Netflix vil køre med fra nu af :) Så det kommer nok til at betyde en del nyere film ryger og flere klassikkere kommer ind, tror jeg.
Gravatar

#43 Kim Pedersen 8 år siden

#38: Der er over 75 millioner globalt der betaler til Netflix hver måned, heraf ca. 700.000 i Danmark. Ikke 17 millioner.

Du kan læse her hvorfor jeg tror Netflix er en boble, som vil sprænge en dag: http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...

Uanset abonnementsantallet har Netflix udgifter til indhold. Investeringer i indhold er nødvendigt for at kunne forøge abonnementsantallet og fastholde folk de allerede har i folden. Samtidig er Netflix abonnementer utroligt prisfølsomt. Den mindst prisstigning medfører masseopsigelser af abonnement.

Problemet er, at de indtægter Netflix har, slet ikke kan betale for det indhold de præsenterer. Den eneste grund til de kan eksisterer er at producenten allerede er kommet økonomisk hjem, gennem indtægterne fra biograferne. Selvfølgelig kan Netflix betale enkelte film og tv-serier, de køber de globale rettigheder til. Men indtægterne kan på ingen måde betale verdensomspændende rettigheder på alt de har på hylderne.

200-300 kroner om måneden kan heller ikke betale filmene. Hvis forbrugerne skulle betale for alt indhold de ser gennem abonnementstjenester ville prisen være flere tusind kroner om måneden, hvis det skulle kunne betale for produktionsomkostningerne af indholdet.

Jeg har skrevet det før, men skriver det nu for 117. gang. Ingen skuespiller får et honorar som ikke kan retfærdiggøres i deres medvirkens betydning for indtægterne. Superstjerner vil altid være højt betalte. Dit indtryk af de økonomiske forhold i filmbranchen er helt forfejlet. Stjernegager er i øvrigt også blevet ramt af faldet i filmbranchens faldende omsætning.

Faldet går dog ikke i væsentlig grad ud over folk som Tom Cruise, men resultere derimod i stigende arbejdsløshed blandt almindelige filmarbejdere. Det er fordi der bliver produceret færre film.

I det hele taget er dine ræsonnementer omkring stjernegager på niveauet Ekstra Bladets Nationen.

Under hele finanskrisen var biografernes billetpriser fastfrosne. I fire år steg billetprisen ikke. Tværtimod. Den faldt. Se dokumentation her på side 14: http://danske-biografer.dk/wp-content/uploads/2014...

Efterfølgende er billetpriserne steget med inflationen.

Alt er et spørgsmål om prioriteringer. Men det er en stor fejltagelse, hvis man tror 89 kroner om måneden kan betale for alt indhold man ser. Det er en illusion og eneste årsag til at forbrugerne tilbydes dette, er for at dæmme op mod pirateriet. Men det sølle beløb kan slet ikke betale for filmene. Netop derfor går det ikke godt i den samlede filmbranche.

Din opfattelse af 3D er ligeledes aldeles forfejlet. Der findes ingen biografer i Danmark som ikke har tjent investeringen i 3D hjem. Hvert år udsendes 30 3D film i biograferne, det ville næppe ske, hvis der ikke var forretning i det.

Ammestue-historierne som fortæller det du gerne vil høre, har generelt intet med virkeligheden at gøre.

Det er interessant du forlanger indhold, men ikke vil betale en pris som gør produktion af indholdet mulig. Det holder naturligvis ikke i længden.

Gravatar

#44 Geekalot 8 år siden

For at være helt ærlig Kim, så skal jeg til at stoppe med at prøve at forklare dig ting, når min retorik er på nationens plan, det jo total spild af din tid.
Så lige det jeg havde med 3D var fra 2 der ejer biografer, ikke min mening, de fortalte mig bare jeg vidste. Men du også får det til min mening, må jeg jo tage på skuldrene, jeg stopper nu med at diskutere med dig :) Spild af din og min tid.
Gravatar

#45 Kim Pedersen 8 år siden

Jeg har aldrig skrevet at din retorik er på Nationens plan. Jeg skrev at dine ræsonnementer omkring stjernegager var på niveauet Ekstra Bladets Nationen.

I øvrigt kan jeg infomere dig om at Tom Cruise fik en halv milliard kroner for at medvirke i "Mission: Impossible III" i 2006. Og hvorfor? Fordi hans indsats var hver en dollar værd.

Jeg har heller aldrig skrevet at problematikken omkring 3D var udtryk for din mening. Jeg skrev din opfattelse var forkert. Hvem var iøvrigt de to biografejere som har givet dig næring til din fejlagtige opfattelse?

De sidste seks ord i din post, er jeg til gengæld rørende enig i.
Gravatar

#46 David Munch 8 år siden

pløf
Gravatar

#47 kblood 8 år siden

Ingen har påstået at 89 kroner om måneden kan betale for alt indhold man ser. Der er jo efterhånden mindst 5 streaming tjenester bare her i Danmark. Så det giver altså ikke 89 kroner i måneden.

Derudover skifter flere og flere til streaming tjenester. Du siger 75 millioner ser Netflix, så der ser ud til at være et stort potentiale for vækst stadigvæk. Det kan godt være at Netflix har en del udgifter, men de havde stadig 41 millioner dollars i overskud Det kan godt være det ikke er et super afkast når man ser på hvor meget deres budget er på, men den vækst de har vil jeg mene viser at de bruger deres penge godt. De tager også nogen chancer, men de ser ikke ud til at være dårlige satsninger.

Netflix kan ikke lave film på biograf niveau som det er nu, men det behøves de jo heller ikke så længe biograferne er her. Hvis biograferne forsvinder så vil der ske, eller det vil ske, pga. en større ændring i hele supply chainen for film.
Gravatar

#48 Kisbye 8 år siden

kblood (47) skrev:
Derudover skifter flere og flere til streaming tjenester.

Det er rigtigt at Netflix fortsagt øger sit antal af abonnenter, men væksten i det er faldet.
Som Kim er inde på, har der været spekuleret i om det kunne skyldes den 1$ prisstigning.
Grundlæggende handler det jo om, hvor vidt man syntes indholdet er prisen værd og Netflixs katalog er faldet med omkring 40% på fire år.
Det skyldes at de i højere grad bruger deres penge på at få produceret indhold, istedet for at opkøbe rettigheder. Man bør kunne få mere indhold for pengene, hvis de droppede at hælde alle de penge ned i det hul de kalder "Netflix Original".
Samtidig har de optrappet krigen mod omgåelse af Geoblocking. Der er nok også del der ikke længere syntes prisen er det værd, når de er begrænset til deres eget lands indhold.
Jeg vil sige det på den måde, at hvis jeg kan se det indhold jeg gider på dansk netflix i løbet af 14 dage, hvorfor skulle jeg så betale 89 kr for det hver måned?
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#49 kblood 8 år siden

#48 Ja, det er da rigtigt, men Netflix er en af mange streaming tjenester. Netflix har fået mange til at indse hvor nyttig en streaming tjeneste er og flere og flere prøver nu at matche Netflix og ikke kun have Pay Per View og sådan som en mulighed for at kunne selv vælge hvad man vil se.

Jeg vil mene at deres vækst ville være faldet uanset, og så er Netflix jo stadig et mellemled, så de er nød til at prøve at gøre alle glade, både dem de får indhold fra og dem som forbruger indholdet. De prøver da godt nok på at stoppe omgåelse af geoblocking, men det er stadig ret nemt at gøre og pænt umuligt at stoppe helt, men der er da sikkert nogen som tror det kan stoppes helt og så slet ikke prøver at finde en ny løsning når de ikke længere kan tilgå det udvald Netflix har i USA, Canada eller andre steder med stort udvalg, og så vælger bare at stoppe med Netflix. Siden Netflix stadigt får flere og flere kunder, så har de jo åbenbart ikke lavet helt dårlige valg. Svært at sige hvor meget bedre deres valg kunne have været, men siden der nu er flere streaming tjenester og mange tilbyder indhold som kun de har, så virker det nu som et godt valg at lave deres eget indhold, specielt da det lyder til at mange brugere faktisk synes det indhold Netflix selv laver er noget af det bedste indhold på Netflix. Det er så vidst mest serier, men igen, ikke nemt at konkurrere med biograf film og de budgetter som de har som det er nu.
Gravatar

#50 Kisbye 8 år siden

Men 40% mindre indhold på fire år. Det er da meget.
Det kan da godt være at Netflix får lavet godt indhold, men pointen er at det ikke er nok og at det er dyrt i forhold til blot købe rettigheder.
For eksempel vil Netflix bruge over 90 millioner dollars på filmen Bright med Will Smith. Til sammenligning købte Hulu rettighederne til Seinfeld for 180 millioner dollars. Som nok er omkring noget af det højeste der er betalt for streamingrettigheder.
Når vi snakker Streamingtjeneste, hvad vil du så helst have? 1 film på 1½ time eller et halvt Seinfeld katalog?
Havde andre lavet filmen, kunne de sikkert få den for en slik om nogle år.

Jeg har indtilvidere prøvet tre forskellige smart dns udbydere og nu har jeg problemer igen. På et eller andet tidspunkt bliver man træt af at skulle bøvle med det hele tiden.
Jeg ved godt at den VPN tjeneste du anbefalede sidst muligvis virker, men det er alt for dyr en løsning.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: