Mens Denis Villeneuve arbejder på de sidste detaljer af manuskriptet til den kommende Dune 3, rygtes det nu, at Robert Pattinson kan blive det nyeste medlem af det allerede stjernespækkede ensemble.

Ifølge Deadline er der stor interesse i at få Pattinson med ombord, selvom ingen officiel aftale endnu er på plads. Legendary har ikke ønsket at kommentere.

Hvis castingen bliver en realitet, forventes Pattinson at spille skurken Scytale – en ikonisk figur fra Frank Herberts romanunivers.

Villeneuve vender tilbage som instruktør, og optagelserne planlægges til sommer. De nuværende stjerner Timothée Chalamet, Zendaya og Florence Pugh forventes at gentage deres roller, men Dune 3 har stadig flere åbne roller, hvilket gør projektet attraktivt for store Hollywood-navne.

Dune-franchisen har allerede haft enorm succes med Dune: Part One og Dune: Part Two, der tilsammen har indtjent 1,12 milliarder dollars globalt og vundet otte Oscars. Samtidig fik tv-serien Dune: Prophecy, der fungerer som prequel, premiere på HBO og Max sidste efterår til stor ros.

Pattinson er aktuelt travl med flere filmprojekter, bl.a. The DramaDie, My Love og The Odyssey.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: