Det lader til, at den utrættelige strømer John McClane snart atter vil befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt med eksplosive konsekvenser til følge. “Die Hard 5” rykker nemlig fremad.
I februar kunne Bruce Willis afsløre, at den femte “Die Hard”-film formentlig vil gå i produktion til næste år, og at den nye film sandsynligvis vil bringe McClane ud af USA.
Nu er 20th Century Fox i forhandlinger med manuskriptforfatteren Skip Woods (“The A-Team”,”X-Men Origins: Wolverine”, “Hitman”) om at forfatte den nye film. Der er dog ingen forlydener om filmens historie, eller hvem der muligvis skal instruere.
Willis færdiggjorde for nylig sine optagelser på “Red” og skal til august til at optage filmversionen af “Kane and Lynch”. Derefter burde skuespilleren have sit skema åbent til at lave “Die Hard 5”.
Læs også Filmz-artiklen Die Hard – Over mit lig.
#101 filmz-ab 14 år siden
det må jeg altså grine lidt af - det er en Die Hard film. Hvorfor må det ikke være langt ude? Jeg tror ikke Willis er en person man ligefrem skal identificere sig med - han skal blot være cool og smadre alle slemme drenge, mere er der såmænd ikke. Denne besked er til Claudios.
#102 filmz-ab 14 år siden
så skal man ikke se action film, og dermed er alle die hard film mere eller mindre usandsynlige, hvis man søger troværdighed.
#103 filmz-Bruce 14 år siden
Franchiser har det med at gå over i overdrevet, for hver film, for at toppe filmen før og fordi man tror, det er det publikum vil have. Man kunne godt have eksekveret den scene på en anden og lidt mere intelligent vis og det er ikke for at opnå troværdighed, men for at operere indenfor de udstukne rammer af første film, som fungerede glimrende, fremfor at søge over i tegneserie stilen.
#104 filmz-Bruce 14 år siden
Vi ved alle, at McClane har sin del af held og det er utroligt og umuligt, men finten er, som John McTiernan gjorde det, at eksekvere det troværdigt! Når McClane løber rundt i bare tæer og skal ned i en skakt, sætter sin maskinpistol fast og kravler ned og med det yderste af neglene får fat i en kant og hiver sig op, så er det utroligt, umuligt, men filmisk overbevisende og derved troværdigt.
Når man ser vandexit'en, så er det haha cartoonish og når man ser flyve/lastbil scenen, så er det visuelt overbevisende, men omstændighederne groteske og kamelerne der skal sluges, enorme. Sådan er det, når film vil overgå hinanden på effekter. Effekterne er ikke nødvendigvis ringe, men det er bare ... "for meget". Det er rigeligt, med en McClane med glasskår i fødderne, en gummislange om livet og så en tur udover en bygning. Og så er det endda bonus, mere effektivt og spændende.
#105 filmz-ab 14 år siden
jeg kan nu godt lide over the top actionscener, sålænge de er medrivende og underholdende, også i en die hard film. Etteren er fyldt med disse også, når Willis binder en slange om livet, og springer fra bygningen etc etc. Måske kunne fly scenen ha' været mere "spiselig" i dh4, a la den i Mission Impossible 3 (ved godt du hader den film), men jeg fandt fly scenen i dh4 fornøjelig - filmen manglede så bare lidt flere ordinære slås kampe og den slags. Men du har ret i, at tendensen er, at det hele skal være større og vildere for hver film i serien.
Noget andet er: Så lige trailer 3 til Inception, og hold da helt kæft......det ligner jo noget fra en saftig drøm :-)
#106 Hr. Nielsen 14 år siden
Og tilbage i 88/89 så vildt og STORT, at jeg og de soldaterkammerater jeg så den med dengang GH regimentet lå i Næstved, vi nærmest faldt ud af sædet med kæben droppende til jorden:-D
Det var skelsættende for hvad vi da havde set af actionfilm (hvor James Bond var noget af det vildeste og Dirty Harry noget af det mest hårdkogte:), men også langt mere medrivende og underholdende end det meste der serveres på den front i vore dage, hvis man spørger mig.....
Flyscenen i DH4 var morsom nok, men ikke nær så neglebidende spændende som hustag scenen i den første!
#107 Muldgraver 14 år siden
Bare lige kort, for ikke at afemne for meget: Godfather-filmen hedder ikke Mario Puzos Godfather, men bare Godfather. Og eftersom Coppolas film bruger Bram Stokers navn, indpoder den sig på en gren af kulturen, så den for mig at se unddrager sig selvstændige meritter (hvad udsagnet angår, ikke udsigelsen).
Det var vist bare det jeg ville sige, og selvom det ikke er videre relevant, ytrede jeg mig vel, fordi jeg blevet revet med i min glæde over en anden, som glæder sig mere over Bram Stokers bog end hans film. Og så fordi jeg synes sådan en nuance betyder noget, og siger noget om den håndværksmæssige kvalitet. Nuvel, i stedet for Muldgraver burde jeg vel have kaldt mig Fluek******** eller Kværulanten...
#108 Hr. Nielsen 14 år siden
Dem er vi flere af på siden:-D
#109 filmz-Utyske 14 år siden
Du bliver ikke smidt ud for at bande, se: flueknepper, fuck, pis, cucksucker, Pia Kjærsgaard, røvhul, bolle.
Så der er ingen grund til selvcensur. :)
#110 filmz-Claudius 14 år siden
Selvfølgelig er den her slags film urealistiske. Jeg sidder ikke og forventer, at den slags sker i virkeligheden. Men der er en forskel mellem, om jeg umiddelbart køber den præmis, at de kan ske i filmen, eller om det bare hopper over i tegnefilms-action af Tex Avery-typen med det samme. Jeg venter ikke troværdighed, men det skal være overbevisende, mens jeg ser det. Jeg skal kunne købe det, hvis jeg tager de kritiske briller af (og det er de i en action-film).
Igen, sammenlign med Bourne-filmene, hvor al action er meget overbevisende. Og kig så på det klassiske modsatte eksempel i Indy 4, hvor Indy overlever en atomeksplosion ved lige at gemme sig i et køleskab... Scenen var så langt ude, at det har affødt det faste udtryk "nuke the fridge", der er en slags opdatering af det gamle "jump the shark" (der stammer fra tv-serien "Happy Days").
Indy 4 er det ekstreme eksempel, mens Bourne for mig er det perfekte eksemple på, hvordan den slags bør håndteres. DH4 ligger et sted imellem. Om den så er over grænsen? Tja, måske ligger min grænse et andet sted. Når jeg ser en aldrende McClane tage livtag med et jagerfly, så giver det mig mere anledning til at grine, end til at være spændt på udfaldet. Jeg tænker på den gamle vits om myren på elefantens hals, der hører de andre myrer råbe, "Tag kvælertag, Egon!" For hele situationen er jo latterlig. Det skader i mine også filmen. Når McClane efterfølgende skal klare et par skurke for at redde sin datter, så er det hele en lidt tom følelse, fordi vi lige har "jumped the shark."