For et par år siden blev de trofaste og ligefremme fans af superheltefilmen “The Dark Knight” skuffede og sure over, at filmen ikke endte med at modtage nomineringer for bedste film og bedste instruktør ved Oscar-ceremonien året efter.
Se også: Første actionfyldte trailer til “The Dark Knight Rises”.
Nu har en af skuespillerne fra filmen, Eric Roberts, der spillede gangsteren Maroni, udtalt sig om, hvorfor præcis han mener, at filmen alligevel ikke fortjente at vinde:
”Hvad får du ud af en film om Batman? Underholdning, det er helt sikkert. Men hvad kan du tage med hjem i dit hjerte og sind?”
Roberts uddyber dog og forklarer, at han det til trods var godt underholdt af filmen, og at han kun har pæne ting at sige om instruktør Christopher Nolan.
Er du enig i Roberts’ udtalelser om “The Dark Knight”? Kan store Hollywood-blockbustere ikke både underholde og have noget på hjerte samtidig? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#51 Richard Burton 12 år siden
Personligt vil jeg mene "overlevelse" er filmens overordnede budskab. En 4 timers skildring af en civilisations storhed og fald og hvad begivenheder kan føre til af menneskelig forandring og for derefter at gøre det nødvendige og tidligere utænkelige, for at overleve. Derudover er der masser af af "kød" på hele kønsrollemønstret i filmen, hvor Scarletts karakter slet ikke ligger under for den traditionelle opfattelse af kvinder som passive og dydige objekter underlagt et maskulint indrettet univers og derfor konstant er i centrum af begivenhederne, forårsagende den ene efter den anden skandale.
Der er vi så uenige. Det er netop overlevelsestemaet som forandrer Scarletts karakter. Hun begynder sin sygeplejer "karriere" udfra selviske motiver om at indfange Ashley, men starter forvandlingen fra entydig forkælet pyntedukke, med disse selviske motiver, da krigens alvor går op for hende og hun hjælper Melanie med fødslen under nordstaternes angreb. Hun beskytter sin familie og skyder en nordstatsmand i hovedet på klos hold på Tara. Det er hendes skyld og hendes gå på mod, at hendes søskende overlever derefter på plantagen. Hun hjælper Ashley og sin familie ved at bestyre et savværk, selvom det er imod sydens opfattelse af, hvad en kvinde kan tillade sig. Den porcelænsagtige Melanie skifter netop til handlekraftig kvinde, da hendes mand og andre involveret i Ku Klux Klan aktiviteter står til at blive fanget og sætter selv Scarlett på plads. Rhett skifter ligeledes karakter fra lykkejæger til at stå last og brast med Syden mod slutningen. Ikke fordi han tror på idéen, men han mener det er det rigtige at gøre. Vil heller ikke umiddelbart mene, at Belle Watling som madonna luder er så stereotyp og da slet ikke mhb. på datidens opfattelse af professionen.
Så selv om jeg så sandelig vil give dig, at der er stereotype karakterer i fortællingen, så vil jeg mene, at historiens hovedpersongalleri udviser rigeligt med karakteregenskaber, som for en film for sin tid, på ingen måde er forudsigelige og til fals for en skabelonpåføring.
#52 BN 12 år siden
Læser du med her, Thomas? Har du i så fald bemærket, at mange af de samme ting, som Sir Scott siger i ovenstående afsnit om GWTW, også kan siges om 'Titanic'?
Nå, men selvom jeg ikke ser ovenstående som et egentligt budskab, men mere som et gennemgående TEMA, er jeg faktisk helt enig i denne karakteristik af filmen.
Jeg har heller ikke sagt, at begivenhederne eller personerne var forudsigelige - kun at personerne ikke var så mangefacetterede eller nuancerede som i f.eks. '12 Angry Men', hvor skuespilstilen og persontegningen efter min mening ligger tættere på rigtige mennesker, som man kan møde i sin hverdag.
Desuden har jeg jo netop udtrykt min enighed hvad angår Scarletts karakterudvikling. Hvad Rhett angår, så falder din pointe om hans engagement i krigen jo ind under det, jeg sagde om, at han var "handlekraftig". Med hensyn til Melanie, så ændrer den af dig omtalte handlekraft jo ikke på, at hun er sød og god af sig ..... medmindre man da mener, at det at irettesætte andre per definition er det modsatte af godhed.
Nå, men det kan da godt være, at hverken "karikaturer", "stereotyper" eller "todimensionelle figurer" er dækkende for det, som er min tanke. Men i så fald må jeg så jo bare droppe det med at finde et bestemt navneord for det og nøjes med at sige:
Personerne i GWTW er efter min mening ikke skildret med ligeså mange nuancer eller facetter som rigtige mennesker eller karakterer i dramaer som '12 Angry Men' og 'The Deer Hunter' er. Det er en lidt gammeldags, melodramatisk og forenklet fremstilling, der er med til at tydeliggøre forskellene og konflikterne mellem personerne, så man dårligt kan være i tvivl om, hvori disse består.
#53 Richard Burton 12 år siden
:) (for dælen det er genialt)
#54 BN 12 år siden
hehe ... jeps, intet mindre.
#55 Hr. Nielsen 12 år siden
Men jeg tør sige at du indimellem er en ordkløvende flueknepper der glemmer at folk altid tolker på det der skrives, da det ikke ligefrem er et 'fakta-løb' man sidder og læser op på:-D Det er sagt med et venligt smil, men det er ment.
At 12 Angry Men er en fremragende film, med fremragende portrætter (hvor man næsten kan tale om arketyper og i hvert fald roller der er skarptskåret til at udfylde og opfylde bestemte strukturer til at bære filmens morale igennem), ændrer ikke ved at GWTW også er det, om end i en helt anden boldgade, da det ikke i sig selv bare er en moralsk fortælling.
Kunst;)
Nope, gør jeg ikke?
Ganske enkelt fordi GWTW repræsenterer en både dybere, mere kunstnerisk og kvalitativt fortælling, især i måden den præsenteres på, som Titanic ikke engang så mange år efter kan gøre kunsten efter. Titanic er en god film bestemt, men det er IKKE et mesterværk, det er GWTW og det er et FAKTUM!
Dine LANGE variationer af de samme svar med nye tiltag føles som en gentagelse for at vi må være meget uenige, selv om vi sikkert ikke er det:)
Det synes jeg for så vidt er mindre vigtigt, da filmen stadig repræsenterer en sandhed som den er blevet set og forstået af mange (og hvor hverken du eller jeg kan nægte at filmen rammer mange ligninger!), hvis det er det man søger i den og i opfattelsen er der altid nuancer, selv for nazityskland, nu vi trækker nazikortet frem. Så du vidste godt hvad jeg mente med det skrevne tror jeg. Det er dog slet ikke min største anke mod det du argumenterer for BN, så du tager den med den forkerte.
Fik du fast i den med dybdegraden af udførelsen og kvaliteten fremfor kvantiteten? Jeg har også set Batman's kamp mod Jokeren i en 1968 udgave tror jeg det var). Det gør jo heller ikke TDK til en komedie? I øvrigt anser jeg dybde som et lag af varianter i en film og måden en film kommer ind under huden på en, psykologisk såvel som bare følelsesmæssigt og der rammer GWTW langt bedre end jeg føler du giver den kredit for eller opfanger, men søger du direkte et 'budskab', i den forstand du måske tænker det, så siger det for mig ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af en film. Du kan afkode masser af 'velmenende' budskaber i diverse 'Remember The Titans' formular-film. Det er hverken 'dybt' eller god kunst i mine øjne. Det kan være underholdende dog i visse film.
#56 Hr. Nielsen 12 år siden
#57 BN 12 år siden
Jeg tænkte nu også mere på et underliggende budskab af den slags, der er serveret diskret og uden så mange, om overhovedet nogen direkte ord, men simpelthen blot gennem billeder og musik. 'The Deer Hunter' er mesterlig på dette punkt, idet man ikke på nogetsomhelst tidspunkt ser eller hører nogen af personerne snakke om, at krig er noget lort, men alligevel efterlades med indtrykket af et stærkt anti-krigs-budskab.
Som skrevet til Sir Scott (ham der på sit profilbillede ligner Saddam Hussein lidt), er jeg enig i, at GWTW har temaer som overlevelse og kvindens selvstændighed.
Well, når jeg skriver "relativt overfladisk", er jeg så naiv, at jeg går ud fra, at folk kan skelne mellem noget der er absolut, og noget der er relativt. Især når jeg samtidig lader forstå, at jeg holder af den pågældende film.
Jeg kan ikke give den kredit for at ramme mig psykologisk eller følelsesmæssigt, for det er kun momentvis jeg kan føle med hovedpersonerne (herunder ifm. nogle af dødsfaldene). Derudover opfører de sig på en måde, så jeg ikke har nogen større sympati for dem, men det meste af tiden (fortrinsvis i Scarletts tilfælde) sidder og håber på, at de må komme til fornuft eller droppe deres dumme ideer og/eller stædighed. Dette element gør dog på sin side, at jeg lever mig ind i filmen.
#58 Babo84 12 år siden
Helt enig. Mon ikke nostalgi for ældre film ofte spiller ind, som selvfølgelig er langt bedre, dybere, mere tænkende end det Cameron kan præstere.. nemli' ja.
#59 Richard Burton 12 år siden
Ja, for det vil jo være helt og aldeles utænkeligt, at eksistensen af selvstændigt tænkende individer, nogle af disse endog filmkritikere, ville bedømme ældre film ud fra andet end nostalgiske motiver. Den blotte antydning af en anden dagsorden, saglig i sin kildekritiske tilgang ud fra respekten for det hverv man er uddannet til at udtale sig om, er jo nærmest lattervækkende.
Mon ikke uvidenhed og fordomme for ældre film ofte spiller ind, når disse skal bedømmes af et ofte ensidigt skolet publikum i nutidig filmkunst og som netop ikke, er skolet eller uddannet hertil?
#60 Babo84 12 år siden
Du er filmuddannet kan jeg forstå?