Som Ronald McDonald og Honey Monster fyldte børns hoveder med sukker og E-numre, forklædt som sjov og ballade, legetøj og tegnefilm, overtager Warner Bros. nu stafetten med En Minecraft Film. Dog kan de ikke finde den gode smag, som førstnævnte kunne.

Deus Ex Machina er et historiefor­tæl­lings­begreb, der betyder “guddommelig indgriben”. Det bruges, når et problem bliver løst af uforklarlige årsager ud af det blå i en film, bog eller teaterstykke – så er noget Deus Ex Machina. Altså dårligt skrevet. Det begreb dukkede konstant op i hovedet på mig under En Minecraft Film.

Efter Warner Bros.’ succes med Barbie skulle de ikke tænke mange gange over hvordan man trykker sine egne penge. Men det er altså ikke ligeså let, som man lige skulle tro. Hvor Greta Gerwig så en relevant og interessant pointe i Barbie-dukkens destruktive kropsidealer, som hun brugte som kernefortælling i 2023’s største biografsucces, så er En Minecraft Films instruktør Jared Hess en mindre imponerende auteur, der ikke har fulgt op på sin egen succes siden Napoleon Dynamite for 21 år siden, men derimod sidst lavede Netflix-filmen Thelma the Unicorn. Jovist, En Minecraft Film prøver at presse en kernefortælling ind i form af undertrykt kreativitet og lysten til at skabe unikke opfindelser. Men selvfølgelig bliver det druknet i trivielle udfordringer, kikset krigsgrise, pumpet mænd i lyserød læder, informative replikker og en overgearet, barnlig Jack Black. Det hele kulminere i et resultat der burde have været et børneteaterstykke i en provinsby i stedet for en Hollywood-film flere hundrede millioner.

Grunden til at jeg siger “selvfølgelig”, er fordi det ville være yderst imponerende, hvis Minecraft-filmen med Jason Momoa og Jack Black gik hen og imponerede nogen. Allerede første trailer præsenterede os for et overflødighedshorn af CGI, parykker, farverige kostumer og falden-på-halen-humor.

En Minecraft Film handler om den ambitiøse minearbejder Steve, der falder over en blålysende firkant med tilhørende etui, som fragter ham til Minecraft-verdenen. Her bliver han taget til fange af dronningen (Malgosha) af de onde grise, men heldigvis får han fragtet firkanten til menneskenes verden med hjælp fra sin ulv – og den bliver dårligt gemt under hans seng. Nu skal vi bare vente på, at en afdanket 80’er-gamer Garrett (Jason Momoas) opkøber resterne af Steves barndomsværelse på et varelager og finder firkanten. Samtidig flytter det forældreløse søskendepar til samme by, hvor drengen Henry savner anerkendelse for sine opfinderevner, imens søsteren Natalie arbejder på en kartoffelfabrik? Tror jeg nok.

Nu mangler Henry bare at falde over den blå firkant, så han, hans venner og deres ejendomsmægler – som samtidig har en mobil zoologisk have – kan ende i Minecraft-verdenen og fjante rundt blandt firkanter og sjove eksistenser.

Jeg troede, filmen blev bedre, da de trådte igennem den firkantede portal. For efter 15-20 minutter med trivielle afdøde forældre, regninger for manglende husleje og mobbende skolekammerater, troede jeg ikke, det kunne blive mere tåkrummende. Men ak.

Det bliver aldrig forklaret, hvorfor alt er firkantet. Det er det bare, fordi at Minecraft er kildematerialet. Hvor Jumanji i det mindste fik hovedpersonerne trukket ind i en spilverden, så er Minecraft bare en verden, hvor alt er firkantet, og indgangen er en portal inde i en mine. Kender du intet til Minecraft, så er filmen et noget mere skræmmende syretrip for dig end for os.

Aldrig har jeg oplevet et mere dovent manuskript, totalt blottet for originalitet, opfindsom humor og kreativitet – hvilket er ironisk, når det er selv samme tematik, filmen prøver at hylde.

Filmen emmer af et fravær fra interesserede skuespillere og instruktører. Dog er der fuld plade på lolleren generation Alpha-humor med lyserøde får og drøvtyggende alpakaer så man næsten bliver kvalt i sin energidrik. Det er simpelthen bare sjovt hver gang Momoa siger, han nok skal klare ærterne, men sekundet efter løber skrigende bort med en brændende pil i ballen. Eller hver gang Black udtaler et ord forkert med vilje og synger en sang om grillkylling. Det er bare lårklaskende genialt. Der er også en sergent-agtig gris, der taler virkelig sjovt og siger alt, hvad han gør og føler, med en sjov distance.

Det er faktisk krænkende og fornærmende, at Warner Bros. lukker en film ud på dette niveau. Da jeg var barn, så jeg Warner Bros.-logoet som et kvalitetsstempel på en film. Det var Harry Potter, The Dark Knight, Looney Tunes og The Matrix. Men nu giver det mig PTSD og minder mig om dårlige Harry Potter-spin-offs, Space Jam 2, Black Adam og den glemte The Matrix Resurrections. Og nu også En Minecraft Film. Originaliteten er andenprioritet – og ligeledes den kunstneriske integritet.

Det må være pinligt at kigge tilbage på den her film om få år – eller få uger. Filmen har et skelet af E-numre, ligegyldigheder og dårligt forarbejde.

Det er tarveligt ikke at regne børn for mere. Hvis du bliver, hvad du spiser, så bliver du i hvert fald ikke klogere af den her film. Folk som Steven Spielberg og Bille August har vist, at man godt kan lave børnefilm på et højt niveau med langt færre midler. Men det er, som om at hvis man har alle penge og muligheder i verden, så slår kreativiteten og lysten ikke rigtigt til.

At Warner Bros.-logoet ikke engang er lavet af firkanter i introen viser hvor lidt tanke og lyst der er gået igennem hovederne på folkene bag. Hovedpersonerne bliver aldrig udsat for livsfarlige trusler, deres kostumer bliver ikke beskidte, og hvis de falder ud fra højder, har de nok en faldskærm eller en spand vand i lommen.

Den boblende, halvtomme cola og de knasende baconchips, drengen ved siden af mig fyldte i sig, var langt mere indbydende og æstetiske end de 99 minutter, En Minecraft Film udsatte mig for.

Efter en fantastisk adaption af The Last of Us kan En Minecraft Film skamme sig over, at vi nu er tilbage på det forkerte spor, hvad angår spil-til-film-adaptioner. Tillykke med det.

Men mon ikke de 12-årige drenge nok skal stå i kø for at høre Jack Black bryde ud i sang, bevæbnet med firkantet sværd foran en greenscreen. Alt andet ville jo være mærkeligt.

En Minecraft Film kan ses i biografen fra i dag.