“Batman Begins” og “The Dark Knight” var fremragende film, men i min optik overgår “The Dark Knight Rises” begge sine forgængere. “The Dark Knight” havde måske et større intellekt og mere stof til eftertanke, men Nolans tredje, sidste Batman-film har en markant større emotionel pondus. Vi kommer langt længere ind under huden på karaktererne end nogensinde før her i “The Dark Knight Rises”, som derudover er uhyre underholdende og ekstremt vellavet. Filmens betagende billedside ser overvældende godt ud på Blu-ray, og lydsporet er fænomenalt. Lidt mere dybdeborende ekstramateriale om filmens tilblivelse havde været velkomment, men dette er under alle omstændigheder en uundværlig udgivelse af en af årets allerbedste film.
Se også: Filmz TV: Batman-franchisens historie og “The Dark Knight Rises”-interviews
#101 Ispep 11 år siden
Bankrøveriet var jo starten på det, for pokker BN. Hvad kalder du så sygehus angrebet? Jokeren ER en terrorist. Det bliver han endda anset som af både Dent og folket, især da Dent holder den pressekonference og rejser spørgsmålet "should we give in to this terrorists demands"? Han terroriserer i den grad både folket og byen.
Så aner du ikke en skid om krigsførsel. Og så kan du læse det Høegh skriver, når du samtidig også misforstår det Thomas skriver. Han påpeger netop også at det ikke er så hovedløst som i filmen. Men som altid, så benægter du altid alle kritikpunkter der måtte komme.
#102 BN 11 år siden
9/11-angrebet kostede næsten 3.000 mennesker livet. Jokerens bankrøveri koster en håndfuld røvere livet, sprængningen af de to lagerbygninger koster ét menneske livet, og sprængningen af hospitalet koster mig bekendt ikke nogen mennesker livet. Kun sprængningen af skibene KUNNE have kostet et større antal mennesker (nogle hundreder) livet. ... Det er der ikke megen 9/11 over.
Jokeren er som allerede nævnt ikke idealist. Men det er derimod The League of Shadows, som derfor kan sammenlignes med muslimerne fra 9/11. Sammenlignes kan også ønsket om at ødelægge og dræbe i størst muligt omfang: The League of Shadows ønsker at udslette en hel by og dens mange millioner indbyggere. Jokeren har ikke sådanne ønsker, og hans anslag er vand ved siden af.
Så for at opsummere: Selvfølgelig er sprængningen af de to lagerbygninger og hospitalet, samt truslen om at sprænge skibene i luften at betegne som terror. Men det er ikke terror i 9/11-format ligesom i "Rises". Og der ligger ikke en bestemt fanatisk idealisme bag.
Nej, jeg gør ikke. Thomas bekræfter mine ord:
... men de skulle stadig løbe imod de skydende fjender.
Og desuden: At det skulle være hovedløst i filmen, er JERES udlægning eller fortolkning. Altså ikke noget faktum. Jeg hæfter mig ved, at politifolkene jo netop går meget langsomt og tøvende frem, lige indtil de får støtte fra luften fra Batmans jagerfly. Det kan jeg ikke se noget hovedløst i.
Når et kritikpunkt ikke holder vand, er der ingen grund til at støtte op om det.
#103 Driver 11 år siden
Er der en grund til at hidse sig sådan op?
#104 BN 11 år siden
Altså, hvis man som Ispep synes, at jeg er "dybt forstokket og fordomsfuld overfor det meste" (som han tidligere har udtalt), så føler han måske nok ikke, at han behøver at beherske sit sprog. Ved samme lejlighed kom han dog med ros til jer andre, idet han skrev:
"Jeg synes filmz har nogle dejligere brugere jeg hellere vil se op til."
Så han ser ikke op til mig (hvilket han skam heller ikke behøver). Om det så ligefrem betyder, at han ser NED på mig, ved jeg ikke. Egentlig skulle man jo synes, at der var en gylden mellemvej mellem disse to yderpunkter. ;-)
#105 Driver 11 år siden
Men nu deler jeg i øvrigt de fleste af dine syn på Rises, B.N. Jeg sporede bare en smule irritation i Ispeps sidste indspark i debatten.
#106 Ispep 11 år siden
Nok mere ren og skær frustrationer, fordi man snakker lidt for døve ører. Baseret på en lang række erfaringer med BN :D
#107 Ispep 11 år siden
TDK omhandler jagten på en terrorist og hvorledes man bremser sådan en og hvilke metoder man må ty til (herunder tortur, da Batman tæsker ham løs for at få svar ud af jokeren). Der var afgjort politisk dagsorden på programmet ift. 9/11 og jagten på Bin Laden. Derudover skildrer TDK meningsløsheden i disse terroraktioner (repræsenteret af en meningsløs galning), som ofte forekommer tilfældigt, hårdt og uforudsigeligt. At der så ikke dør 3000 mennekser i TDK eller derover i 9/11 format, er pisse underordnet - budskabet er der. Vi får heller ikke indtryk af mange dør i Rises, da filmen er en PG-13 og man ikke må vise de helt store omkostninger. Rises synes jeg som filmen virker mere tegneserie agtig med en gal skurk, der ønsker død over byen - lidt a la en Bond-skurk. Jokeren står netop og smadrer nogle af vores værdier og opløser samfundet og menneskene til at slås mod hinanden, hvor moralske grænser testes osv. Hvor langt skal man gå? Intet af det har Rises, udover at vise nogle stereotype galninger, som vi kender det fra skabelonen.
Det er ikke meget du ser, måske kniber det med årene, men de stormer jo netop mod Banes tropper, som er fuldt ud bevæbnede med big guns, som nemt kan plaffe politifolkene ned inden du kan nå at blinke. Særligt i en snæver gade, hvor de jo ligesom står i kø.
#108 Riqon 11 år siden
:-)
#109 Ispep 11 år siden
Vi havde en lidt uheldig episode husker jeg, og når man samtidig bliver frustreret, så kan man komme til at sige mindre heldige ting. Men du kan også godt tåle lidt grov modstand, så tag det ikke så tungt :D Men filmisk søger jeg måske noget andet end hvad jeg ser i dig, men indimellem rammer du da også noget jeg synes er mig, så helt firkantet var min udtalelse dog ikke ment som. Men du er da garant for god underholdning, hvilket også gør, at man skal argumentere for sin sag, og det er fint.
#110 Hr. Nielsen 11 år siden