“Eagle Eye” fungerer grundlæggende efter sit præmis og påpeger betydningen af ikke at lægge for meget ansvar over i hænderne på den teknologi, der efterhånden overtager flere og flere roller i vort samfund. Samtidig spiller filmen – med et kritisk syn – på den frygt, der i højere og højere grad polariserer verdenssamfundet. Med andre ord undestreger et velskrevet manuskript i samspil med gode karakterpræstationer og medrivende underholdning et par af de største problematikker, det moderne samfund står over for.
#1 Riqon 15 år siden
På min blog beskrev jeg den som "en film, hvis plot er ualmindelig ulogisk og fjollet. Inden man ved af det, sidder man med en paranoid sci-fi thriller, hvor man bliver aflyttet via fremmedes mobiltelefoner, selv hvis de er slukkede. Alle apparater i verden viser sig at være tilsluttet et netværk, og den centrale server ligger under jorden i Washington D.C." Man tror, man har set det værste, når
Historien er fyldt til randen med sådanne absurde (og ufrivilligt morsomme) tilfældigheder, der er mere magiske end tekniske, samtidig som filmen vil overbevise os om, at dette scenario engang i nær fremtid kan blive virkelighed. Not a chance.
Undgå - det er mit råd.
#2 cans 15 år siden
Jeg vil til sidst lige påpege, at Julianne Moores rolle er noget af det mest tåbelige ved denne film
#3 HonoDelLoce 15 år siden
Jeg har vaklet meget angående denne film.. Fra tanker der ligner #1 til tanken om at det faktisk er en rigtig god film..
Men efter at have genset den i forgårs på BD er jeg helt sikker :) Anmelderens anskuelse af filmen er ualmindeligt meget lig min egen :)
#4 tiany 15 år siden
Jeg var godt underholdt hele vejen igennem og ja man regner rimelig hurtigt ud hvem skurken er, men det er sjældent i dag at man ikke gør det.
#5 filmz-vassago 15 år siden
Filmen her et glimrende eksempel på at man kan servere nærmest hvad som helst, så længe anretningen bare ligner en million. Både plot og skuespil er efter min mening nærmest pinagtigt og klichefyldt. Det gør det heller ikke bedre at det, som nævnt ovenfor, er set så mange gange før, bare eksekveret langt bedre og betydelig mere troværdigt.
Jeg vil heller ikke finde mig i, at der pumpes så mange fæle film ud, at man efterhånden bare har givet op. Som Tiany siger: og ja man regner rimelig hurtigt ud hvem skurken er, men det er sjældent i dag at man ikke gør det. Det er rigtig, at det er blevet så forudsigeligt og "nemt", men for mit vedkommende, så er det ikke en undskyldning for et dumt plot, bad timing eller plottwist der falder helt til jorden. Det er skandaløst at Hollywood pr automatik ofte har taget den holdning, at folk er ude af stand til at se sammenhængen i en historie eller et plottwist.
Der er ikke noget galt i at man har set en ringe film. Dem har jeg set mange af, dumme intetsigende og fuldstændige ligegyldige film, som jeg udelukkende har set fordi jeg ikke har gidet at rejse mig fra sofaen, det er bare ikke i orden filmhåndværk - kun tidsfordriv - i samme stil som at se malingen tørre eller græsset gro. Det kan man selvfølgelig også blive underholdt af til tider...
#6 Riqon 15 år siden
"Hvis man ikke tager filmen for mere end den er..." - hvad betyder det i det hele taget? Jeg har hørt det mange gange før, og jeg er lidt bange for, at jeg måske selv har sagt det af og til, men i virkeligheden er det jo en lidt sær tilgang til film at have, er det ikke?
Betyder det, at vi bare engang i mellem skal bestemme os for at sænke standarderne og lade os imponere af det, som højst er middel? At vi mht. Eagle Eye skal gøre en lille nådig undtagelse og skrue ned for vores forventninger, så filmen kan stå lidt bedre? Jeg ser ikke helt, hvorfor jeg skulle gøre dette.
#7 tiany 15 år siden
Hvis man forventer at se et filmisk mesterværk hver eneste gang, bliver man ofte skuffet. Derfor min kommentar, jeg tager ikke Eagle Eye for mere end en gang god underholdning, hvor den faktisk ligger i den gode ende - for der er godt nok lavet mange film der er langt værre bras end Eagle Eye.
#8 Michael Andersen 15 år siden
"Charlie's Angels II" er for mig et perfekt eksempel på "ta' den for hvad den er" ikke har noget som helst med at lukke øjnene eller spise en lort at gøre. Filmen udgiver sig for at være sjov og ballade, men er den så også det? Jeg synes det er en forfærdelig usjov og selvbevidst "Se mig. Jeg er så sød"-film.
Jeg tager den for hvad den er, sjov og ballade, og på den baggrund synes jeg den fejler så det brager.
#9 tiany 15 år siden
Netop min pointe :) Så tak for kommentaren.
#10 Michael Andersen 15 år siden