“Harry Potter og halvblodsprinsen” er et positivt bidrag til en serie af film, der efter min mening har savnet et frisk pust. Det er underholdning med en blanding af komik og et iøjnefaldende dystert islæt, der tager Potter-universet ud på et andet plan og samtidig holder fast i det oprindelige særegen. Absolut en af sommerens overraskende bedste film, som varmt kan anbefales til enhver, der er blot en smule eventyrlysten.
Læs Filmz’ interview med Bonnie Wright (Ginny Weasley) og Evanna Lynch (Luna Lovegood).
#111 Riqon 15 år siden
#3 -
The Insider, jeg har stor respekt for dine anmeldelser og stoler almindeligvis også ret meget på din dømmekraft, men har nok et andet forhold til netop denne HP-film.
Måske jeg er lidt farvet af at have læst bogen, og måske Yates og co. ikke får det kommunikeret ordentligt, men Malfoys foretagender (ligesom Snapes) er et væsentligt plotelement og fylder ret meget i filmen rent tidsmæssigt. Det kan være, du ikke fandt denne del af fortællingen interessant, men det er ikke desto mindre faktuelt forkert, at der ikke er en konflikt til at drive historien fremad.
To andre "plotlinjer" (eller hvad vi nu skulle kalde dem) var det romantiske trekantsdrama - her stod en del af filmz-brugerne nok af, da det er noget af et "teen movie" element - og historien om eliksirlæreren, der til forveksling minder om detektivhistorierne vi også har set i de tidligere Harry Potter-film.
Du er for tidligt ude med en sådan vurdering, da der er tale om en føljeton, hvor der lægges hints ud om det, der siden skal ske. Som læser af bøgerne bemærkede jeg flere ting, som først vil give rigtig mening i den sidste film, og jeg er glad for, at de inkluderede dem i dette kapitel.
#112 Riqon 15 år siden
I disapprove of this message. Shame on you, rasmusv. :P
#23 -
Jeg mener, der er godt kompenseret for de mangler, du efterspørger i din spoiler.
Horcruxerne
#113 The Insider 15 år siden
Jeg syntes egentlig, at Tom Felton spillede ganske hæderligt, og at Malfoy derfor blev mildt interessant. Hans scener, de to korte flashbacks og
Men jeg syntes på ingen måde, Malfoy/Snape-historien drev historien fremad (altså, naturligvisk kan man pointere, at den del af historien bevægede sig, fordi folk jo ikke stod stille eller bevægede sig baglæns, men den skubbede slet ikke til den overordnede historie). Det var der bare, forstået på den måde, at konflikten aldrig kom ordentligt til udtryk, fordi det blot fremstod som en række tilfældige scener uden nogen betydningsfuld forbindelse til protagonsiterne eller resten af fortællingerne, som så pludseligt kulminerede i den ineffektive slutning.
Hele sidehistorien om Malfoy var slet ikke integreret ordentligt i det overordnede forløb. Malfoy, Snape og Dumbledore forsvandt jævnligt i meget lange perioder (syntes slet ikke den fyldte meget eller nok i forløbet), hvilket - for mig - fuldstændig kappede navlestrengen mellem karaktererne og seeren. I stedet for at drive historien fremad, fremstod de bare som mærkværdigt fyld eller rendyrket exposition. Og netop sidstnævnte er der alt, alt for meget af i de her film. Hun kan sige, hvad hun vil, men jeg tror ikke en døjt på, at Rowling havde den store idé om, hvordan serien skulle udvikle sig, mens hun skrev bøgerne. Jovist, hun havde nok en outline og en idé om de store begivenheder og starten og slutningen på den overordnede saga... men den måde hver eneste film pludselig slynger nye substantielle termer, magier, væsner, karakterer, begreber etc. ud (såsom de der hocrux-whatevers og de utallige nye, ligegyldige lærere), som har zero forbindelse til forgængerne, klargør blot, at tingene bliver opdigtet on the spot. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, men når der konstant hives kaniner ud af hatten i stedet for at bygges videre på fundamentet, tirres jeg lidt. Deus ex machina i allerværste forstand.
Og så kan jeg slet ikke blive revet med, når skurken blot viser sig (jeg går ud fra, det var en inkarnation af ham?) som en tudegrim, computergenereret sky i himlen. Han virkede så intimidating til slut i 4'eren... hvorfor besluttede man pludselig at lade ham kun dukke op i et par mareridt og så i himlen som et fuldstændig ufarligt vejrfænomen? Jeg synes virkelig, at folkene bag filmen (og også J.K. Rowling, hvis det samme er gældende for bøgerne, som jeg jo ikke har læst) har ladet luften sive ud af balonnen og råbt "ulven kommer!" lige lovlig ofte.
[...]og historien om eliksirlæreren, der til forveksling minder om detektivhistorierne vi også har set i de tidligere Harry Potter-film.
Denne del af filmen syntes jeg heller ikke gav filmen den mindste snert af momentum. Det var bare ueeeeeeeennnnnddeeeeeelliiiiggg megen trasken rundt, snak og ligegyldig debat,
#114 filmz-Bruce 15 år siden
#115 Batsy 15 år siden
#116 The Insider 15 år siden
#117 filmz-Bruce 15 år siden
#118 Riqon 15 år siden
Tak for udførligt respons :)
Nu ved jeg til gengæld, at det er en stor fordel at have læst bøgerne. Man kan ikke beskylde Rowling for "deux ex machina i allerværste forstand". Eller jo, det kan man, for det gør du jo, men jeg tror alligevel, at du ville få et andet indtryk, hvis du læste bøgerne med et åbent sind. Man kan måske godt gøre det i første og anden bog. Her lader det ikke til, at hun ved, hvor hun vil hen, og forklaringen på, hvordan Harry overlevede Voldemorts angreb som spæd bliver tydeligvis rettet/udviklet i senere bøger, da forklaringen i den første var overfladisk og tåbelig ("det var din mors kærlighed, der reddede dig, Harry"). Men når hun kommer til 3.-4. bog, så begynder ting at dukke op, som vender tilbage og danner et mønster - brikker i et puslespil.
Nogle elementer bliver selvfølgelig opdigtet on the spot, men det er som sådan ikke et problem, så længe hun ikke bryder sine egne regler. Ideelt set kunne man stadig lave en tidslinje over historien i Harry Potter, og man kunne lave stamtræer og skemaer over politikken, de forskellige slægters forhold til muggles og til husalfer og til Voldemort - og der ville ikke være de store modsigelser. Dette er hvad der adskiller J.K. Rowling fra Christopher Paolini (forfatteren af Eragon). Hvis du satte Paolini til at lave en tidslinje over historien i hans fantasyverden, så ville han utrolig hurtigt løbe ind i kæmpestore problemer, da han flere gange har modsagt sig selv (hvilket også kom til udtryk i filmen). Der er intet galt i at introducere nye elementer, så længe de ikke går i konflikt med det etablerede.
Du nævner "hocrux-whatever" som et eksempel på, at Rowling bare finder på ting undervejs.
Det er ikke en inkarnation af Voldemort, hvis det er det, du antyder, men også dette er vist mere udførligt forklaret i bogen. Når death eaters slår til, så er det tegnet, de efterlader på himlen. Du så det også i 4'eren i forbindelse med Quidditch mesterskaberne i begyndelsen af filmen. For Bellatrix er der en vis prestige over endelig at kunne sætte sådan et tegn over Hogwarts, som indtil videre har været uindtagelig. Men det er den historiske kontekst, du ikke lige har fået med dig, og derfor har du lavet din egen tåbelige fortolkning af fænomenet, der bekræfter det, du vist allerede har lidt imod franchisen. ;)
Haha, det svarer jo til Kevin Smiths udlægning af Lord of the Rings. "Here's the first one. Here's the second one. And here's the third one. That's all it is, three movies about walking!" Jeg var selv lidt inde på filmens pace i #109, så jeg vil være tilbøjelig til at give dig ret i, at det går lidt langsomt.
På den anden side, så syntes jeg - og det er nok her, vi virkelig skiller os ud - at det var ganske fornøjeligt at følge. Radcliffe spillede godt i denne sektion, bl.a. med sin manipulerende tone overfor Slughorn, som han ramte helt rigtigt. Jeg morede mig også, da Slughorn kom til at tage en arm af edderkoppen og ikke rigtig kunne sætte den på igen. Men jeg kan forstå, hvis folk, der ikke kender og værdsætter bøgerne for disse ting, syntes, der var for meget snak og for lidt action.
Angående "held på flaske", så kan jeg godt se problemet. Men tanken er da ret sjov alligevel. Detaljen med at det er utrolig svært at fremstille, selv for dygtige troldmænd, hjalp mig til at acceptere den - men ja, syntes også den gik lidt til spilde...
#119 The Insider 15 år siden
Jeg synes generelt, at Potter-seriens største problem er den enorme mængde exposition. Der tales på livet løs om alt muligt nonsens, hvorefter de diskuterede-i-det-uendelige problematikker løses med et vift med en tryllestav i stil med førnævnte held-drik. Show, don't tell - som det altså bliver gjort i den kommende Harry Potter Redux med alle 8 film samlet i én ;-)
Haha, det svarer jo til Kevin Smiths udlægning af Lord of the Rings. "Here's the first one. Here's the second one. And here's the third one. That's all it is, three movies about walking!"
Hehe, præcis! Forskellen er selvfølgelig bare, at Smith tager fejl omkring LOTR, og det gør jeg ikke om Potter ;-)
#120 filmz-Bruce 15 år siden
Problemet er jo blot, at man som instruktør vel ikke skal forvente af sit publikum at have læst bøgerne for at forstå meningen? Jeg gider ikke læse bøgerne, for at "fill in the blanks". Jeg sætter mig ned for at se en film og så er det på dennes præmisser, at jeg oplever historien.
Umiddelbart vil jeg også kalde Borte med Blæsten for en mindre heldig film, hvis jeg skulle tage udgangspunkt i Margareth Mitchells roman. Men filmen kan godt ses, forstås og nydes, uden at have marionetdukke linier fastgjort til sit forlæg. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvad HP 6 angår. Jeg kan kun konstatere, at det er den film, jeg har været mest skuffet over og finder den meget usammenhængende.