Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.

Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.

Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#521 Hr. Nielsen 12 år siden

SIR Ridley Scott (520) skrev:
Ja "der deles" meget. Gad vide, hvis man fandt livsformer fra andre steder i universet, hvordan det DNA ville tage sig ud. Selve tanken om panspermia, er interessant at tænke over.
Så ens ja og alligevel er vi så vidt forskellige at se på og af intelligens og overbevisning.



SIR Ridley Scott (520) skrev:
Selve tanken om panspermia, er interessant at tænke over.
Man skal nok aldrig helt udelukke, at livet har spredt sig igennem universet nej. Så bliver jeg dog stadig nysgerrig efter at vide mere om 'kilden':)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#522 Richard Burton 12 år siden

#521 Det er netop det i filmen, jeg finder djævelsk spændende at tænke over og det uanset hvilken holdning til "sagerne" jeg har. Og netop aspektet, at det i filmen bliver tolket fra den ene side som "endegyldigt konkluderende" for den ateistiske "tro" og den religiøse svarer "... men hvem skabte så ..." viser fint, at enigmaet omkring tro nok aldrig ophører og finder koncensus.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#523 Hr. Nielsen 12 år siden

SIR Ridley Scott (522) skrev:
Det er netop det i filmen, jeg finder djævelsk spændende at tænke over og det uanset hvilken holdning til "sagerne" jeg har.
Der er jeg helt enig. Det er en god ide og en fin ramme til at fortælle mytologiske historier, der dykker ned i vores egen historie som menneske og diverse reli
giøse tematikker, filmen danner og bruger. Sådanne fortællinger har jeg egentlig altid elsket og husker endda, da jeg for mange år siden læste filmkunskab på HF at vi var et par gutter, der legede med sådanne fortællinger, dog lidt mere firkantet delt op i mødet mellem godt og ondt.

Jeg kan rigtigt godt lide, at filmen inddrager den græske mytologi, så den ikke blot anerkender en 'religiøs retning', når de fleste religioners dogmer så tydeligt ofte er en sammensmeltning af hvad der var før.

Btw, så kan jeg rigtigt godt lide dialogen da David vil
forgifte Holloway:


Charlie Holloway: What we hoped to achieve was to meet our makers, to get answers why they made us in the first place.

David: Why do you think your people made me?

Charlie Holloway: We made ya 'cause we could.

David: Can you imagine how disappointing it would be for you to hear the same thing from your creator?

Særligt måden Fassbender spiller den på, fik mig til at smile af tilfredshed.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#524 Richard Burton 12 år siden

#523 Fassbender er unik. Han bliver vor tids helt store skuespiller. Og ja dialogen og setup'et er kompleks i den scene.

Unlike Darwin before him, David’s intelligence coupled with his discovery have given him something of a god complex (og igen ... check hans ansigt, da han sætter sig i navigatørens stol. Absolut gude kompleks).

But, unlike Darwin before him, David’s surpassing-the-Singularity intelligence — coupled with his remarkable discovery — gives him something of a god complex (it wouldn’t be a Ridley Scott sci-fi film if there wasn’t a clash between artificial and emotional intelligence). After a touching scene with Holloway, in which he notes how disappointed humans would be to find out their creators made them “because they could” — the way he was made — David slips some of the primordial soup into the scientist’s drink in an attempt to create life of his own (the final outcome of this move is so awesomely grotesque it must be seen to be believed).

Is David’s devious experiment meant to demonstrate the inherent danger in the power of unchecked knowledge? Or that once AI bots reach sentience they will want to tinker with creation themselves? Or simply to show David’s contempt for his makers? It’s unclear, and it’s probably all of the above, but at any point in this movie, he could turn to the camera, morph into Alec Baldwin in Malice and say “I am god,” and it would not seem the least bit surprising.

In interviews, Lindelof has claimed that the purpose of the David character is to reveal human folly — to show that knowing your makers, as David does, isn’t really all it’s cracked up to be.


Og apropos forgifte! Der er meget nagging omkring Holloway og det, at han tager hjelmen af, da computeren siger det er sikkert. Bekymring for, at vi bliver forgiftet. Og at tænke sig, at det faktisk er os, menneskerne, som ved denne handling "forgifter" vore omgivelser, som dermed reagerer fysisk.

Presumably through the black slime, which evidently models its behaviour on the user's mental state. Create unselfishly, accepting self-destruction as the cost, and the black stuff engenders fertile life. But expose the potent black slimy stuff to the thoughts and emotions of flawed humanity, and 'the sleep of reason produces monsters'. We never see the threat that the Engineers were fleeing from, we never see them killed other than accidentally (decapitation by door), and we see no remaining trace of whatever killed them. Either it left a long time ago, or it reverted to inert black slime, waiting for a human mind to reactivate it.

The black slime reacts to the nature and intent of the being that wields it, and the humans in the film didn't even know that they WERE wielding it. That's why it remained completely inert in David's presence, and why he needed a human proxy in order to use the stuff to create anything. The black goo could read no emotion or intent from him, because he was an android.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#525 Kviesgaard 12 år siden

#524

Angående David og det sorte stads
Så var jeg af den opfattelse, at det sorte stads ikke påvirkede David, fordi han ikke var biologisk, men mekanisk. Jeg opfattede det sorte stads som noget, der havde behov for en biologisk værtsorganisme, for at komme til udtryk, om så at sige.

Det får så mig til at spekulere på, om nogle af de orm, som vi ser første gang, de kommer ind i ( gift ) kammeret, har er selvisk natur. Hvis ormene var selvopofrende af natur, så ville de blive opløst ligesom den ingeniør, vi ser i starten af filmen. Eftersom et par af dem ( ormene ) er muteret til noget større, må man vel konkluderer, at de ( ormene ) er i besiddelse af en form for selvisk natur. Jeg var så ikke klar over, at så små skabninger havde følelser eller hensigter, der kunne måles i selvisk/ uselvisk.

Eller er det måske noget genetisk, der afgør om det går den ene eller den anden vej?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#526 Richard Burton 12 år siden

#525 Helt enig i din første antagelse.
Der reageres så vidt jeg kan se, alene på deres blotte tilstedeværelse. Om det er en ren fysiologisk indretning på baggrund af temperatur, eller det er en psykologisk indikation af menneskets, nu fjendtlige indretning, som der reageres på, det kan man kun gisne om. Men det siger jo lidt om, hvorfor ingeniørerne agerer som de gør, hvis det sorte stads, så at sige er et "termometer".


Mht. ormene, så mener jeg ikke de har en selvisk natur. De er blot værter for virus parasitten, som muterer udfra ormenes fysiologi. Der er forskel på at være "indtaget" af det sorte stads, ligesom i Invasion of the Bodysnatchers, hvor den fysiske indretning "bruges" (bare se på geologen, som ikke lever mere, men hans krop bruges blot) og der udruges en ny "art" i "værten", som vores gamle Alien, eller fosteret fra Noomis flotte hængebug.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#527 Kviesgaard 12 år siden

#526

Angående del 2:
Så skelnede jeg ikke mellem de forskellige former for kontakt med det sorte stads. Jeg troede nok, at det var hip som hap, om kontakten var på overfladen ( = huden ) eller oralt ( = gennem munden ). Men ok, i start scenen ser det jo ud til, at en oral indtagelse har noget at sige, ellers kunne ingeniøren jo bare nøjes med at dyppe fingeren i det sorte stads, da han skulle til at påbegynde sit terraformeringsprojekt, omend det måske ikke ville have den samme symbolske effekt.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#528 Hr. Nielsen 12 år siden

SIR Ridley Scott (524) skrev:
og igen ... check hans ansigt, da han sætter sig i navigatørens stol. Absolut gude kompleks).
Og jeg bemærkede faktisk netop den scene, som uden at sige noget i dialog fortæller rigtigt meget om David, eller i hvert fald smider nogle lag til ham og hele forståelsen af tematikken omkrig det gudommelige og hvad det vil sige (eller sådan havde jeg det....det er jo næsten helt 2001 og næste evolutionstrin...Robotten der er blevet selvbevidst om egne styker og magten...Men måske jeg overtolker:)

SIR Ridley Scott (524) skrev:
Is David’s devious experiment meant to demonstrate the inherent danger in the power of unchecked knowledge?
Davids er jo nysgerrig af 'natur' (programmering?), men uden at være 'belastet' af dårlig samvittighed over at tage det skridt det kræver, for at få sine svar tænker jeg.



SIR Ridley Scott (524) skrev:
Der er meget nagging omkring Holloway og det, at han tager hjelmen af, da computeren siger det er sikkert.
For os der har set uendelige mange timer med Kirk, Spock og Bones, hvor de render rundt på et utal af fremmed planeter uden hjelm, er dette en biting:) Eller sagt seriøst, det er science FICTION og fiction er vist nøgleordret her. Muligt det virker lidt skørt at gøre sådan, men intet der generede mig. Jeg blev en anelse mere irriteret over scenen med ormen og de to forskere, som jeg synes grænser til det tåbelige. Ikke at det ikke kunne ske sådan, men synes dog den virker mig søgt, da den gav mig mindelser om et par idioter i en teenageslasher.

Har i øvrigt fået læst din Cinefil-anmeldelse i sin fulde og den var fremragende, selv om jeg ikke befinder mig i helt samme luftlag på visse områder som du. Den gav mig dog en større forståelse af Prometheus og det takker jeg for.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#529 Richard Burton 12 år siden

Thomas E. Nielsen (528) skrev:
Og jeg bemærkede faktisk netop den scene, som uden at sige noget i dialog fortæller rigtigt meget om David, eller i hvert fald smider nogle lag til ham og hele forståelsen af tematikken omkrig det gudommelige og hvad det vil sige (eller sådan havde jeg det....det er jo næsten helt 2001 og næste evolutionstrin...Robotten der er blevet selvbevidst om egne styker og magten...Men måske jeg overtolker:)


Jeg synes du rammer ganske godt "spot on" :)

Davids er jo nysgerrig af 'natur' (programmering?), men uden at være 'belastet' af dårlig samvittighed over at tage det skridt det kræver, for at få sine svar tænker jeg.


Og det er så absolut en del af en god forklaring, synes jeg.

For os der har set uendelige mange timer med Kirk, Spock og Bones, hvor de render rundt på et utal af fremmed planeter uden hjelm, er dette en biting:) Eller sagt seriøst, det er science FICTION og fiction er vist nøgleordret her. Muligt det virker lidt skørt at gøre sådan, men intet der generede mig. Jeg blev en anelse mere irriteret over scenen med ormen og de to forskere, som jeg synes grænser til det tåbelige. Ikke at det ikke kunne ske sådan, men synes dog den virker mig søgt, da den gav mig mindelser om et par idioter i en teenageslasher.


Jeg synes så sandelig også, at d'herrer kunne have været bedre "formet" og de kunne have ageret mere professionelt. Det er dog for mig et irritationsmoment, som betyder mindre, ifht. det, som jeg mener Scott lykkes med på det "større plan". For mig er dette langsomt blevet den klart mest ambitiøst skårne sci-fi fortælling, hvor det centrale og symbolikken nærmest fungerer 100%, mens svaghederne findes i det jeg vil kalde den kommercielle afdeling, som mere er relateret til at give os svar eller relationer på det vi ser i Alien filmen. Jeg vil aldrig kunne nærme mig et 10 tal pga. dette eller pacet i den sidste 1/3, men jeg er tættere på 9 tallet ovenpå de "pinde", som er faldet på plads de sidste uger, end de 8. Men jeg vil fandens gerne gense den igen, med den viden jeg har nu.

Har i øvrigt fået læst din Cinefil-anmeldelse i sin fulde og den var fremragende, selv om jeg ikke befinder mig i helt samme luftlag på visse områder som du. Den gav mig dog en større forståelse af Prometheus og det takker jeg for.


Velbekomme og tak skal du have. Den var dog "blot" udtryk for min første indtryk og på nogle centrale punkter, har jeg fået en anden forståelse for nogle elementer. Jeg bliver dog nødt til at gense den, for at se dem "spille sig ud" i en helhed.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#530 misuma 12 år siden

Redrum Redrum Red...Rum Red...what?

Skriv ny kommentar: