Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#691 Kaizer Soze 12 år siden
#692 Kaizer Soze 12 år siden
#693 Richard Burton 12 år siden
Det tog mig tre gange og en helvedes masse læsning, overhovedet at have den forståelse jeg har nu og jeg har på fornemmelsen, at 4. gang bliver en ny oplevelse med den in mente. Der kommer nok tid til et gensyn, som enten bekræfter din oplevelse, eller måske giver dig ny information :)
#694 Richard Burton 12 år siden
Du må nok kalde det, hvad du vil :)
#695 Babo84 12 år siden
Jeg havde ikke specifikke præferencer til denne, og jeg forholder mig til det jeg har SET. Længere er den squ ikke Bruce, og så kan du blive ved med at opstøve et hvert interview, hvert ord, og hver udtalelse Scott har fyret af. Filmen er en prequel, men kan også stå på egen ben, i og med den også introducerer nye ting. Men jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvorfor du tyer til forsvar af filmen, da alle andre selvfølgelig har taget fejl af den og misforstået dens størrelse.
#696 Riqon 12 år siden
"alle andre"
Well...
Jeg tror egentlig, det er korrekt så langt, at langt de fleste mennesker har set filmen én gang og dannet sig en mening om den på et ganske overfladisk grundlag og ikke har haft tålmodigheden til at grave i den. Lad os indse, at de fleste mennesker, der går i biografen og ser en film, ikke agter at bruge meget mere tid på filmen end den ene aften, fordi det, de kommer efter, primært er underholdning og lidt kortvarig virkelighedsflugt. Jeg finder det dog heller ikke usandsynligt, at Prometheus netop er en sådan film, der har flere lag, og som det giver mening at fordybe sig i flere gange, før man får nogenlunde med sig, hvad den drejer sig om. Derfor finder jeg det også spændende at høre, hvad dem, der har gjort dette stykke arbejde, faktisk gør sig af tanker.
At filmen har produceret snart 700 kommentarer viser, at der trods alt er meget at snakke om i relation til denne film.
#697 Richard Burton 12 år siden
Tillad mig at beholde min tvivl
Ja kildekritik som understøtter det man siger og argumenterer for, kan indimellem godt være ret så irriterende, især hvis man er en part, som gerne vil påstå noget andet.
At finde links til dokumentation, som jeg af gode grunde ved eksisterer, som understøtter det jeg postulerer, er blot en afledt effekt af det at argumentere for noget. At du ikke helt forstod filmens hensigt eller præmisser, da du kritiserede den, det er du ikke ene om.
#696 Jeps!
#698 Kaizer Soze 12 år siden
#699 Richard Burton 12 år siden
#700 jessup 12 år siden