I rollen som Sam er Shia LaBeouf kæk og karismatisk som altid. Supermodellen Rosie Huntington-Whiteley har overtaget Megan Fox’ plads ved Sams side, og hendes indsats som den standhaftige Carly er bestemt ikke tosset, men turtelduernes flirt kunne ikke have virket mere påklistret. Det er en fornøjelse at se Patrick Dempsey trodse sit familievenlige image med en slesk præstation som Carlys chef, og Frances McDormand er et af filmens få humoristiske elementer, der faktisk fungerer, fordi hun underspiller og ikke skråler os i ansigtet. Tag ved lære, Bay. Men pudsigt nok er det de computerskabte maskiner og deres respektive stemmelæggere, som præsterer filmens bedste skuespil.

Jeg vil medgive, at selv de bedste actionfilms fortællinger er fattige på substans, men de kompenserer med charme, vovemod og karakterer, man enten elsker eller elsker at hade. De to første “Transformers”-film var lige så følelsesforladte som den gængse robot, hvorfor man blev fuldkommen ligeglad med alt og alle i dem. Men da det sidste opgør mellem de gode og onde transformers spidser til i “Transformers 3”, opnår filmen faktisk en emotionel slagkraft, der kort hensatte mig til barndommen og gav mig mod på at hive mine talløse Transformers-figurer ned fra loftet. Ærgerligt, at det skulle tage næsten tre hele film for franchisen at gøre den slags indtryk.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 PredatorX 13 år siden

Babo Rises (32) skrev:
Ahh! Nu skal vi heller ikke overdrive. Film som Gamer og Airbender er LANGT ringere synes jeg. I det mindste har Transformers filmene fedt CGI og indimellem fed action, som Bay godt kan finde ud af. Hvorfor har du i øvrigt set og brugt penge på 3'eren


Jeg har ikke set Gamer, da jeg ikke kan udstå Gerard Butler. Ikke at jeg aldrig ser film med ham, men Gamer røg i glemme listen :)

Jeg tror vi har diskuteret Airbender andetsteds tidligere? Jeg er enig i det ikke er en god film. Men jeg synes dog personligt ikke den var så forfærdelig som mange gør den til. For mig var den bare en anelse ligegyldig.

Og jeg brugte penge på Transformers 3 fordi jeg er nysgerrig :) Desuden elsker jeg sci-fi og der findes masser af gode anmeldelser af filmen, så det KUNNE jo være at Bay havde oppet sig. Iøvrigt ved man jo ikke om man kan lide en film eller ej før man har set den :)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#72 Babo Rises 13 år siden

PredatorX (71) skrev:
før man har set den


Selvfølgelig, men når du fandt de andre stinkende ringe, ja så forstår jeg ikke helt du kan være nysgerrig, må jeg erkende :) og fremfor alt bruge en del penge, hvis det også er 3D, plus cola og andet tilbehør, så render det squ op i 150 kr. Det er fucking kæmperobotter og fald på halen humor. Det bliver IKKE bedre end det du allerede har set.

Jeg synes den første Transformers var fin. Den var sådan lidt infantil, men havde squ lidt glimt i øjet visse steder, og var ganske underholdende som en tanketom blockbuster med gode effekter og fin action. Men del 2 var skod. Ikke meget tyder på tiltro til 3'eren.
Gravatar

#73 PredatorX 13 år siden

#72

Jo jo, men jeg har også venner der vil i biffen hehe... Man må jo give sig af og til ;) Jeg smuttede også ind og så Bad Teacher, men den betalte jeg heldigvis ikke for. Den var iøvrigt 100% ulidelig. Og så generer det mig nu ikke så meget at betale for en film som jeg har på fornemmelsen ikke lige er mig. Jeg har så mange venner der elsker den slags film, og jeg kan jo ikke svine den til hvis jeg ikke har set den vel? Hold din fjende tæt og alt det der hehe

Den første Transformers har jeg heller ikke det store problem med. Jeg finder den larmende og lige søvndyssende, men humoren er slet ikke så retarderet som film 2 og 3, og effekterne kan man ikke klandre dem på. Faktisk husker jeg første halvdel som det mest vellykkede?
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#74 knw 13 år siden

Synes nu at det var en rigtig fed med masser god action. Dem der synes der er for meget action burde måske gå ind og en kærlighedsfilm i stedet for en action film .P.

Gode 3d effekter gør at denne films action bliver super fed. Skuespillet er tilfredstillende og handlingen er virker god.

Alt i alt giver jeg den 5/6 og overvejer om jeg skal ind og se den igen :D Hvis du elsker action så er den et must see
Gravatar

#75 Nicki52 13 år siden

knw (74) skrev:
Synes nu at det var en rigtig fed med masser god action. Dem der synes der er for meget action burde måske gå ind og en kærlighedsfilm i stedet for en action film

Ej, dem gider jeg ikke spilde penge på, de er så forudsigelige. Jeg sagde der ikke var god action, sagde bare blev træt af at se på robotterne slås. Synes det blev for langtrukkent og virkede ligegyldigt i mine øjne.

Men du må have din mening i fred. Men af ren nysgerrig: hvad gjorde sådan at du ikke gav den seks stjerner?
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#76 Ericmase 13 år siden

Nicki52 (75) skrev:
Men af ren nysgerrig: hvad gjorde sådan at du ikke gav den seks stjerner?


Mit gæt: http://www.imdb.com/name/nm2492819/

;)
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#77 PredatorX 13 år siden

#74

Jeg elsker gode action film. Men bare fordi der er meget action i en film, gør det ikke nødvendigvis denne god. For at action skal fungere skal du også føle noget for karaktererne. Dette får man via god dialog og medrivende plot. Intet af det eksisterer i Transformers 3. Transformers 3 er nøjagtigt ligeså kliché fyldt og latterlig som 90% af alle kærlighedsfilm (nu du nævner dem), og gør den derfor ikke et hak bedre. Den drysser bare lidt action oveni. Så din modsætning er håbløs.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#78 Slettet Bruger [1747307480] 13 år siden

Bruce (57) skrev:
Boxing Helena er også helt fin, hvis man ser bort fra filmen


Og ser bort fra den konstante lyst til at skyde sin kæbe af, mand, den film er helt ufattelig dårlig.
Gravatar

#79 gladiator 13 år siden

#57 - Bruce

Så omformuleret er grunden til den konstante kritik, af man vælger at svine hans film til og går ind og ser hans film?!?! Du tabte mig ret tidligt i den formulering. Can't compute!


Det jeg mener er, at man kritiserer efterhånden alle hans værker.. Hvorfor bliver man så ved med at gå ind og se endnu et, for bare at kritisere det... Lad vær' med at gå i bagateller, synes ikke det var så sort skrevet..

Interessant. Hvad er han blevet bedt om og af hvem?!?!


Altså så vidt jeg ved, hyrer selskabet bag filmen en manuskriptforfatter (hvor jeg er overrasket over Ehren Kruger), og det bliver godkendt, og så skal Michael Bay vel levere det som der står der.. Ved ikke hvor meget frihed manden lige har? Så ja, han leverer vel ud fra et manuskript, som han sikkert også har godkendt sammen med andre, det som der står i det?

Så nej, jeg giver ikke ret meget for "enten eller" argumentet. Det er et fanboy kort, som kastes i en debat, så man er fri for at tage stilling til kritik, simpelthen fordi kritikken er overvældende og langt lettere at argumentere for end imod. Så piver man lidt og opfinder en samlet konspirationsteori fra kritikernes side, som derefter gør det let at se bort fra den, istedet for at imødegå den.


Efterhånden synes jeg ikke jeg oplever et midt imellem omkring Michael Bay, og er på ingen måde en 'fan' af ham. Jeg synes diskussionen om ham og hans film er meget enten eller. Men film er også en smagssag, har på ingen måde forsøgt at overbevise folk om noget modsat, blot givet min mening til kende, og siger ikke den er 'ret', som mange efterhånden gør med film, og det mener jeg er hamrende forkert. Du nævner selv The Island som en god film.. En film som jeg finder direkte horribel, med en latterlig historie osv. MEN det er sjældent film i denne kategori rammer 100% bredt. Men intet ondt om din holdning til den film.

Ja det er film, som er lavet for at underholde, men som mislykkes dermed. Ikke fordi filmene ikke er effektmæssigt skruet godt sammen, men fordi Bay er til fals for klichéagtig dialog, som grundet elendig skuespilsmæssig timing får klichéagtig dialog fra 80'erne til at ligne uddrag fra en James Joyce roman.


Igen, en smagssag. Synes der var god humoristisk timing fra bl.a. Shia. En ting han er blevet bedre til end tidligere (læs: Indiana Jones 4). Og så har jeg været godt underholdt af hvert fald 1 & 3 i Transformers serien.

Men nu er det ikke første gang du er uenig med mig herinde, og jeg vil stadig holde fast i film er en smagssag, og at 'voldtage' folks ytringer i et forum, fordi man mener de er forkerte, er jeg ikke tilhænger af. Du har nogen kanon meninger om film, og gode synspunkter, men at du mener du skal have været spærret inde i en isolationscelle, tortureret eller noget andet, for at kunne blive underholdt af en film som Transformers er jo din smag. Jeg hyggede mig sgu meget godt da jeg så den film.

Jeg delte blot mit synspunkt af, at jeg finder det ret komisk at folk har så travlt med at svine en mand til, men alligevel støtte ham gang på gang. Hvor mange gange går man tilbage til det man opfatter som en fuser? Specielt hvis man hadede de 2 første.
Og så fortalte jeg egentlig bare min mening om filmen, som jeg ikke delte med anmelderen.

Men sådan er tingene jo nogen gange.






Gravatar

#80 Bruce 13 år siden

gladiator (79) skrev:
Det jeg mener er, at man kritiserer efterhånden alle hans værker.. Hvorfor bliver man så ved med at gå ind og se endnu et, for bare at kritisere det... Lad vær' med at gå i bagateller, synes ikke det var så sort skrevet..


Jeg forstod ikke formuleringen og jeg har en tendens til gerne at ville vide, hvad jeg svarer på :)

Mennesker, altså NORMALE mennesker, går vel ind for at se en film, fordi de mener, at der en chance for, at filmen kan være god. Hvis jeg har set en ringe Ridley Scott film, så ser jeg hans næste ud fra muligheden, at den forhåbentlig er bedre. Anmeldere kan desuden pålægges at se hans film, fordi det er deres arbejde. Men folk giver vel deres oprigtige syn på hans film uanset hvad. Nu har jeg personligt ikke til hensigt at se Transformers 3, for sandsynligheden er nok ikke så stor, at jeg vil kunne lide den, men jeg vil gerne forsvare folks ret til at kritisere film.


Altså så vidt jeg ved, hyrer selskabet bag filmen en manuskriptforfatter (hvor jeg er overrasket over Ehren Kruger), og det bliver godkendt, og så skal Michael Bay vel levere det som der står der.. Ved ikke hvor meget frihed manden lige har? Så ja, han leverer vel ud fra et manuskript, som han sikkert også har godkendt sammen med andre, det som der står i det?


Der er vel sådan ca. et uendeligt antal muligheder for at eksekvere et manuskript og den endelige instruktør står med hvervet at komme med ét bud. Bays bud for underholdning er så alt relativt, ikke et endeligt og entydigt bud. Og der er det så at mange, inklusive undertegnede, er af den holdning, at Bays bud IKKE er underholdende.


Igen, en smagssag. Synes der var god humoristisk timing fra bl.a. Shia. En ting han er blevet bedre til end tidligere (læs: Indiana Jones 4). Og så har jeg været godt underholdt af hvert fald 1 & 3 i Transformers serien.


Jeg kan ikke bruge smag til noget. Smag er et begreb opfundet til lejligheden for at retfærdiggøre at alles smag er lige god og tage brodden af kritik. Alles smag er ikke lige god og kritik er relevant jævnførende argumenterne bag.

Men nu er det ikke første gang du er uenig med mig herinde, og jeg vil stadig holde fast i film er en smagssag, og at 'voldtage' folks ytringer i et forum, fordi man mener de er forkerte, er jeg ikke tilhænger af.


Smag giver mening ifht. det enkelte individ. Jeg skal ikke sige til folk, hvordan de skal opleve en film og fred være med det, at man ser noget som underholdende, som jeg ikke gør. Men smag kan ikke bruges til at affærdige kritik med. Og jeg har ingen idé om, hvad du mener med "voldtage folks ytringer".

Du har nogen kanon meninger om film, og gode synspunkter, men at du mener du skal have været spærret inde i en isolationscelle, tortureret eller noget andet, for at kunne blive underholdt af en film som Transformers er jo din smag. Jeg hyggede mig sgu meget godt da jeg så den film.


Og det skal du så sandelig have lov til.

Jeg delte blot mit synspunkt af, at jeg finder det ret komisk at folk har så travlt med at svine en mand til, men alligevel støtte ham gang på gang. Hvor mange gange går man tilbage til det man opfatter som en fuser? Specielt hvis man hadede de 2 første.
Og så fortalte jeg egentlig bare min mening om filmen, som jeg ikke delte med anmelderen.


Som man er uskyldig til andet er bevist, må man vel formode, at en mand som Bay vil kunne levere en bedre film og da ikke mindst, når manden selv nærmest undskyldte for sin 2'er. Derfor går folk nok ind og ser hans efterfølgende kapitler og ikke i forventningen om at blive glædeligt skuffet.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos

Skriv ny kommentar: